RUGBY PARK, KILMARNOCK (TIPSBLADET)
FC København er klar til ligaspillet i Conference League efter et forsvar af 2-0-føringen fra det første opgør mod Kilmarnock. Torsdag spillede Jacob Neestrups mandskab 1-1 i Skotland.
Her er FCK-spillernes karakterer:
Nathan Trott – 3
Det er jo ikke, fordi man kan klandre Nathan Trott for ret meget – hverken i denne kamp eller helt generelt. Målmanden havde sågar et par gode redninger og fine indgreb. Det ville klæde ham at øve sit højre ben lidt mere.
Kevin Diks – 3
I dag var han så højre back, Kevin Diks. Endnu engang var hollænderen et lyspunkt på FCK-mandskabet, omend præstationen langt fra var perfekt. Det var hans flotte diagonalaflevering, der slutteligt førte til det skotske selvmål. Før pausen var Diks tæt på selv at score.
Gabriel Pereira – 1
FC København har betalt over 30 millioner kroner for midtstopperen, så forventningerne til ham skal være tårnhøje. Hold da op hvor har Gabriel Pereira fået en skuffende start i dansk fodbold. FCK-ledelsen må være nervøse for, at de har købt en Skoda til en Ferraris pris. Lavede alt for mange fejlafleveringer, var langsom på bolden og virkede generelt usikker.
Denis Vavro – 3
Forsøgte sig med et par langskud undervejs – selvfølgelig gjorde han det. De var tilmed ganske kvalificerede. Formåede at holde sin spildprocent på et minimum og gjorde det alt i alt fornuftigt.
Marcos Lopez – 3
Indkøringsperiode? Glem det! Marcos Lopez har været FCK-spiller i en uge og har allerede spillet to kampe fra start. Han har stadig til gode at imponere. Der kom intet fra Marcos Lopez rent offensivt, og han ligner det, han er – en fremmed i FCK’s system. Var dog solid defensivt.
Lukas Lerager – 2
Han var én af de FCK’ere, der kunne matche de skotske drenge på fysikken, men derudover var det heller ikke Lukas Leragers aften. Formåede slet ikke at blive farlig i Kilmarnock-feltet, hvad der ellers plejer at være Leragers signatur.
Rasmus Falk – 1
Enten er Rasmus Falk nede i en bølgedal, eller også er han ikke lige så god, som han var engang. Der er dæleme ikke meget swung over Falk i øjeblikket. Sløsede alt for meget med bolden og fik ikke sat noget sammen offensivt. En skygge af sig selv.
Victor Froholdt – 1 (ud 62.)
Det er ikke nemt at være en ung opkomling på et hold, der ikke fungerer, og det er jo ikke Victor Froholdt, man kan forvente finder en vej ud af FC Københavns krise. Man må samtidig sige, at han heller ikke bidrager ret meget postivt. På Rugby Park åd de fysisk stærke skottere ham som et stykke pie, og absolut intet lykkedes for Forholdt, der misbrugte en stor chance i første halvleg.
Elias Achouri – 3 (ud 76.)
Tuneseren vil næppe være fan af underlaget, der så ud til at volde ham besvær. Et par gode aktioner undervejs, men Elias Achouri har haft meget svært ved at drible forbi Kilmarnock-spillerne i begge kampe. Var ophavsmand til det selvmål, der blev afgørende for kampen.
Viktor Claesson – 2 (ud 80.)
Belønnet med en startplads efter scoringen mod FC Nordsjælland. Skulle have scoret efter godt en halv time, men kaptajnen svigtede, og han kunne ikke gøre den afgørende forskel for FCK på en svær aften.
Mohamed Elyounoussi – 1
Nordmanden er nok den dygtigste fodboldspiller, som var til stede på Rugby Park denne torsdag – så hvordan kunne han dog være så ordinær? Man så ham dårligt nok – bortset fra et hovedstød på træværket i anden halvleg. Simpelthen ikke godt nok, Mohamed Elyounoussi.
INDSKIFTERE:
Orri Oskarsson – 2 (ind 62.)
Bliver Orri Oskarsson Real Sociedad-spiller fredag, hvor det spanske transfervindue lukker? Den tanke må helt sikkert have fyldt en del hos islændingen på denne hans 20 års fødselsdag. Måske var det også derfor, han startede på bænken? Gjorde ikke det store væsen af sig efter sin indskiftning.
Robert – UB (ind 76.)
Magnus Mattsson – UB (ind 80.)
TRÆNER:
Jacob Neestrup – 2
FCK-bossen har brug for en præstation, der vinder fansenes hjerter. Den udeblev i allerhøjeste grad i Skotland. FC København spiller dårligt i øjeblikket, og det er Jacob Neestrup naturligvis øverste ansvarlige for. Noget af et sats at starte med Orri Oskarsson på bænken.
Spillerne er vurderet ud fra Tipsbladets skala, der er som følger:
6 bolde: Verdensklasse.
5 bolde: Højt, internationalt niveau.
4 bolde: Fortrinlig indsats.
3 bolde: Godkendt præstation.
2 bolde: Skuffende, under middel.
1 bold: Dårlig præstation
0 bolde: Uacceptabelt.
UB: Uden for bedømmelse på grund af for kort tid på banen.
LIVE
LIVE: FCM-kamp skraber europæisk bund
OPTAKT
Sønderjyske – Silkeborg IF
Det skriver portugisiske medier efter FCK’s sejr
TOPNYHED
Cheftræner: ‘Det er ikke let med Ousmane Sow’
TOPNYHED
– Jeg vil få mareridt på grund af Dominik Kotarski
NYHEDER
Her er mediernes dom over Jesper Lindstrøm
INTERVIEW
Delaney: ‘Vi kommer til at savne ham’
INTERVIEW Vild med Adamsen: ‘De troede, det var urealistisk’
NYHEDER
Silkeborg-spiller måtte have psykologhjælp
EKSKLUSIVT
Det laver Lasse Schöne i dag
NYHEDER
Birk: ‘At give FCK det virker helt ude i skoven’
EKSKLUSIVT
16-årig Superliga-komet bjergtager alle
OPTAKT
AC Horsens – Randers FC
EKSKLUSIVT Afsløring: Kæmpe bombe – FCM henter Andreas Maxsø
TIPSBLADETS DOM
FCK har travlt – forlæng med ham nu!
Ekspert vil have Niels Frederiksen fyret
TIPSBLADETS DOM
Kæmpe FCM-fiasko – hvad sker der, Billing?
TIPSBLADETS DOM
Hvad i alverden skete der dér, AGF!?
NYHEDER
Intet skifte til Brøndby: ‘Kan være tusind grunde’
EKSKLUSIVT
Jubler over danskerkøb og hollandsk transferbombe
Ny FCK-ejer? ‘Han vil være interessant’
TIPSBLADETS DOM
Han ligner en af de bedste spillere i Skandinavien
TRANSFER Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026
INTERVIEW
Ny aftale? – Svensson har sagt det til Speakman
TIPSBLADETS DOM
Victor Nelsson på hælene for FC Nordsjælland
INTERVIEW
Brøndby-stjerne ude? ‘Kadaveret giver lyd fra sig’
EKSKLUSIVT
Superliga-duo jagter Brøndby-spiller
Isaksen afslører glippet skifte: ‘Havde sagt ja’
‘Hjerteskærende – han er en skygge af sig selv’
Revser AGF: ‘Det er bare dårlig research’
EKSKLUSIVT
Afsløring: FC Midtjylland forlænger med Emefile
EKSPERT
‘Han har altid været et problem for Portugal’
EKSKLUSIVT
Farzam om FCK: Falder tilbage på transfervinduet
FANKLUBBEN