EM-vært afpressede journalist med sexvideo

Khadija Ismayilova havde afdækket korruption i Aserbajdsjans regering, da hun i 2012 fik tilsendt en række billeder. Motivet var hende og hendes kæreste i deres seng i færd med det, som kærestepar nu laver i sengen. Nogen havde installeret et kamera i soveværelset.

Med billederne fulgte en besked: Hvis ikke Ismayilova stoppede sit graverarbejde, ville hun blive udskammet offentligt. En traumatisk situation for enhver, ikke mindst i det konservative Aserbajdsjan, hvor det alene at være i et forhold med en mand uden at være gift er et tabu.

Siden afpresningen er Khadija Ismayilova blevet forsøgt slået ihjel, fængslet på falsk grundlag og blevet påtvunget udrejseforbud fra sit hjemland. Hendes historie er langt fra enestående, men snarere symptomatisk for Aserbajdsjan, hvor Danmark spiller EM-kvartfinale lørdag aften.

Formålet med at arrangere store sportsbegivenheder som EM er at flytte opmærksomheden væk netop fra fængslingen af politiske modstandere, trusler mod den frie presse, klapjagten på homoseksuelle og krigsforbrydelserne i forbindelse med krigen mod Armenien.

”Fodbold er med til at hvidvaske landet. Det fastholder, at Aserbajdsjan går lidt under radaren,” som Flemming Splidsboel, der er seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier, sagde til DR før slutrunden.Journalist likvideret

De vil stjæle penge uden at få negativ omtale

Khadija Ismayilova har været journalist siden 1997, men de første mange år skrev hun primært letbenede historier. Hendes store øjenåbner fik hun i 2005. Da blev den regeringskritiske journalist og redaktør Elmar Huseynov dræbt i opgangen på vej op i sin lejlighed. Skudt fire eller fem gange. I munden.

Det kunne Ismayilova kun tolke på én måde: Det var for at gøre ham tavs og sende et signal til alle andre.

”Han var den eneste, der skrev om præsidentfamilien, deres forretninger, deres ejendomme i udlandet, og hvordan de stjæler rigdom i Aserbajdsjan. Da han blev dræbt, lykkedes regeringen med at skabe stilhed om familien,” siger Khadija Ismayilova.

”Den dag han blev dræbt, forstod jeg, at vi også var ansvarlige for likvideringen. For hvis han ikke havde været den eneste, ville de ikke have opnået den stilhed ved at dræbe ham.”

Mordet på Huseynov blev aldrig opklaret, men hans familie var ikke i tvivl om, at det skete på grund af hans arbejde. Efter hans død så Khadija Ismayilova et foto af Huseynovs søn, der kysser et portæt af sin far. Da traf hun en beslutning: Hun skulle aldrig selv giftes eller have børn. For hvis hun skulle samle depechen op fra Huseynov, skulle ingen lide på grund af hendes arbejde.

Mordforsøg af bror
I de følgende år begyndte hun at lave graverjournalistik, blandt andet efter træning og uddannelse med hjælp fra internationale sammenslutninger af pressefolk. Ismayilova afslørede, at præsident Ilham Alijevs families rigdom blandt andet var skabt på et fundament af dyb korruption.

Hun forventede, at statens sikkerhedstjeneste ville overvåge hende og måske aflytte hendes telefon som følge af hendes graverarbejde. Men hun havde ikke i sin vildeste fantasi forestillet sig, at nogle ville installere et kamera i hendes soveværelse.

Khadija Ismayilova nægtede at bøje sig for truslerne fra den anonyme afsender og begyndte i stedet selv at rapportere om forsøget på at afpresse hende til at stoppe sit arbejde. Så afpresserne sendte en video fra soveværelset til en række aviser. Ismayilova blev fremstillet som en skøge, der ugift delte seng med en mand.

Det tog hendes bror så tungt, at han opsøgte hende med en kniv for at tage hendes liv.

Fængsel
”Fordi det bød traditionen ham at gøre,” som Khadija Ismayilova forklarede i en podcast for år tilbage.

Hun måtte have hjælp fra en kollega til at tale broderen fra det. Ismayilova slap derfra med livet i behold, men det ændrede ikke på, at videoen var ude. Det var den ultimative ydmygelse i et traditionelt samfund som det aserbajdsjanske, men det var også en form for frisættelse. Myndighederne, som hun antager stod bag, havde spillet deres stærkeste kort for tidligt.

”Hvad der end skete efter det, var ikke så alvorligt. At blive anholdt er ikke i nærheden af at være så skadende som den videoafpresning, de lavede. Jeg gik gennem det, og efter det er der ikke noget, der er skræmmende længere,” siger Khadija Ismayilova.

Så hun fortsatte.

I årene, der fulgte, offentliggjorde Ismayilova flere historier om Alijev-familiens rigdom og lyssky forbindelser, men Aserbajdsjans præsident, der efterfulgte sin far på posten og er de facto diktator, tillader ikke kritik. Så i december 2014 blev Khadija Ismayilova anholdt og fængslet under anklage for skatteunddragelse og underslæb. Det var bullshit, som hun siger. Hun har også Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols ord for, at fængslingen skete på falsk grundlag.

Ismayilova blev idømt syv et halvt års fængsel, men fortsatte med at skrive artikler på baggrund af sit graverarbejde fra fængslet. Teksterne måtte hun smugle ud. Hun er ikke meget for at afsløre sine ”kreative metoder”. Det kunne jo være, hun fik brug for dem igen.

Khadija Ismayilova nåede dog ”kun” at tilbringe halvandet år i fængsel, inden pres fra internationale organisationer resulterede i, at hun blev løsladt. Flere af anklagerne mod hende blev dog fastholdt, og dommen blev bare gjort betinget. Det betød, at Ismayilova ikke måtte forlade Aserbajdsjan, indtil hendes rejseforbud udløb i slutningen af maj i år.

Chikanen er dog ikke stoppet.

”Jeg ved, at jeg bliver overvåget. Nogle gange kommer politiet også og banker på døren,” fortæller hun.

Hvor ved du fra, at du bliver overvåget?

”Hvis folk kontakter mig eller holder møde med mig, bliver de inviteret til møde med sikkerhedstjenesten. Nogle er blevet bedt om at opfordret til at holde tæt kontakt til mig.”

Præsident Illham Aliyev i samtale med UEFA-præsident Aleksander Čeferin ifm. Europa League-finalen i 2019. Foto: Getty Images

Khadija Ismayilova er langt fra den eneste i Aserbajdsjan, der lever i liv i konstant fare for repressalier. Det samme er tilfældet for utallige kritikere, journalister, aktivister og oppositionspolitikere. Flere af dem har siddet eller sidder aktuelt i fængsel, eksempelvis journalisten Polad Aslanov, der i november blev idømt 16 års fængsel.

Ismayilova er ikke i tvivl om, hvorfor staten forfølger de kritiske røster.

”Fordi de vil stjæle penge uden at få negativ omtale,” siger hun kort og tørt.

Så hvorfor bliver hun ved, når de har så stort personlige omkostninger?

”Jeg kunne ikke leve med følelsen af, at jeg stoppede, fordi jeg var bange, eller jeg forlod landet, fordi jeg var bange. Jeg tror ikke, jeg kunne bære at træde tilbage,” siger hun.

”Jeg fortsætter, fordi jeg ikke kan gøre andet. Det er vigtigt, og jeg kan lide mit arbejde og at dele informationen. Folk har ret til at vide det.”

”De gør det, fordi de kan”
Khadija Ismayilova forsøger at leve efter den erkendelse, hun gjorde efter mordet på Elmar Huseynov: Hvis man tier stille, har undertrykkerne vundet.

Hun er en åbenhjertig kritiker af præsident Alijev og hans politiske og familiære kumpaner. Derfor lægger hun heller ikke fingre mellem, når hun skal give sit bud på, hvorfor Aserbajdsjan er så forhippet på at afholde store sportsbegivenheder.

”I min erfaring er regeringens logik, at de gør ting, fordi de kan. Fordi de ikke bliver holdt ansvarlig for at bruge penge på de events i stedet for at sørge for basale fornødenheder for befolkningen,” indleder hun.

”I begyndelsen havde de en illusion om, at de her megaevents ville hjælpe med at hvidvaske deres rygte. Det hjalp ikke meget, tror jeg, de indser nu. Men det er stadig en god lejlighed til at stjæle offentlige penge. Vi har for eksempel ikke adgang til information om kontrakter og de egentlige budgetter for eventsene.”

Foruden fire EM-kampe har Aserbajdsjan været vært for Europa League-finalen i 2019 og en række Formel 1-løb, det statslige energiselskab, SOCAR, har lavet en gigantisk sponsoraftale med UEFA, og landet har budt på at afholde OL flere gange. Præsident Alijev står desuden i spidsen for Aserbajdsjans olympiske komité

Strategien ligner på mange måder den, som eksempelvis Qatar forfølger med VM i fodbold og en række andre store sportsbegivenheder: Læg et slør hen over omfattende undertrykkelse ved at charmere verden med sport og godt værtskab.

Og som Stanis Elsborg, analytiker ved Play the Game, siger i fredagens Tipsbladet: ”Mens vi har haft travlt med Qatar på det seneste, er det jo nemt at glemme, at Aserbajdsjan faktisk er værre”, hvad angår fængsling og tortur af kritikere, manglende forsamlings- og ytringsfrihed og rettigheder for homoseksuelle.

Jeg ved, at jeg bliver overvåget. Nogle gange kommer politiet også og banker på døren

Spørgsmålet er, om det fungerer. Om ikke al den negative opmærksomhed, som Aserbajdsjan har fået i forbindelse med sit værtskab, vejer så meget på den negative side, at det opvejer de positive aspekter.

Khadija Ismayilova er skeptisk. For kritikken kommer typisk fra udlandet, og når EM-showet kører videre, forstummer kritikken igen. Aserbajdsjanerne må leve videre under undertrykkelsen.

”Vi ved, at internationale journalister normalt har svært ved at komme ind i Aserbajdsjan, så de her events hjælper med at bringe opmærksomhed på den her slags. Jeg tror også på, at medier er effektiv til at bringe mere opmærksomhed på et emne, men der burde være flere svar fra højtstående personer og politikere,” siger hun og runder nedslående af.

”Jeg tvivler på, om en fodboldturnering får problemerne i Aserbajdsjan på den politiske agenda.”