De franske verdensmestre røg mandag aften overraskende ud af fodbold-EM efter et nederlag i ottendedelsfinalen til Schweiz efter straffesparkskonkurrence. Den ordinære kamp endte 3-3.
I straffesparkskonkurrencen vandt Schweiz 5-4. Stjerneangriberen Kylian Mbappé brændte for Frankrig, efter at Schweiz havde scoret på sine første fem forsøg.
Dermed indløste Schweiz billet til kvartfinalen, hvor holdet fredag møder Spanien.
Der var også drama i den ordinære spilletid, hvor kampen bølgede frem og tilbage flere gange.
Schweiz var foran 1-0, inden holdet i anden halvleg brændte et straffespark og derefter indkasserede to mål på under fem minutter.
Schweiz kom foran 1-0 efter et kvarter, da angriberen Haris Seferovic steg uhindret til vejrs og pandede bolden i nettet på et fint indlæg af assistmageren Steven Zuber.
Det var den anden scoring i turneringen af Seferovic, som udnyttede et tøvende fransk forsvar.
Egentlig var Seferovic markeret af Clément Lenglet, der fik sine første spilleminutter for Frankrig ved EM, men Barcelona-stopperen fik slet ikke gjort sig gældende i duellen.
Frankrig var slet ikke i stand til at sætte sig igennem i første halvleg, og det hjalp ikke på spillet hos verdensmestrene at køre med tre stoppere i bagkæden.
Den franske magi skulle komme fra Paul Pogbas stikninger og Kylian Mbappés fart, men schweizerne sad tæt på de franske esser, som ikke fik meget tid eller plads.
En generelt uskarp Mbappé blev flere gange sat i favorable situationer, men han skød med løst krudt de gange, han fyrede kanonen af.
Holdkammeraten Adrien Rabiot var tættere på med et langskud, der gik tæt forbi fjerneste stolpe.
Og samme Rabiot var tæt på at finde angriberen Karim Benzema i feltet, men den schweiziske keeper Yann Sommer verfede den akkurat væk.
Frankrig skiftede Lenglet ud med Kingsley Coman fra anden halvlegs start. Og det løftede den franske offensiv.
Schweiz havde stadig godt styr på kampen og fik tilkendt et straffespark, da Zuber blev ulovligt nedlagt af Benjamin Pavard.
Den franske keeper Hugo Lloris reddede dog forsøget fra Ricardo Rodriguez efter 55 minutter, og så var kampen fortsat i live.
Det vækkede samtidig noget hos franskmændene, og med to mål på to minutter kom Frankrig foran 2-1.
Karim Benzema udlignede til 1-1 efter 57 minutter, da Mbappé fandt ham i feltet. Benzema fik taget bolden akavet med sig og prikket den ind bag Sommer.
To minutter senere løftede Antoine Griezmann en bold ind i feltet, som Sommer snittede, så Benzema tæt på mål kunne heade det sidste stykke ind over stregen.
Et kvarter før tid viste Pogba flot sparketeknik og krøllede bolden op i krogen til 3-1. Det lignede en afgørelse. Men det blev det så langtfra.
Schweiz gav nemlig ikke op, og Seferovic fik med sit andet mål på hovedstød reduceret til 2-3 efter 81 minutter. Og 3-3-udligningen kom i det 90. minut.
Den indskiftede schweiziske angriber Mario Gavranovic tørrede den franske stopper Presnel Kimpembe og skød den fladt ind bag Lloris.
I overtiden hamrede Coman bolden på overliggeren og kunne ikke forhindre kampen i at gå i forlænget spilletid.
Pavard var tæt på at score kort inde i den forlængede spilletid, men Sommer parerede til hjørnespark.
Schweiz virkede til at have mest overskud og energi og kom også frem til chancer, men effektiviteten manglede.
Pogba fik også sat Mbappé op endnu en gang, men igen brændte PSG-stjernen. Til slut headede indskiftede Olivier Giroud på kassen, men igen var Sommer på plads.
Det skulle dermed afgøres i straffesparkskonkurrence, og her var Schweiz bedst med fem sikre spark fra pletten.
/ritzau/
LIVE
LIVE: Barcelona deler godt nyt om AC
NYHEDER
Sker for første gang i 20 år for Real Betis
NYHEDER
Superliga-bombe på vej? Tror de vil hente Dolberg
NYHEDER
Røg ud hos Cooper: Brøndby-spiller i kovending
NYHEDER
Han afløser Mike Tullberg i pokalfinalen
NYHEDER
Frank til denne klub? ‘Hvis de ikke er højrøvede’
Ekspert: Sig farvel til denne stjerne, AGF
TIPSBLADET SPECIAL Dommerekspert: ‘Straffespark otte dage om ugen!’
AVIS
Dansk klub henter Nicolai Larsen
NYHEDER
Transferfri stjerne i København
TOPNYHED
Thomas Frank scorer sommerjob
HELT VILDT
Fra B.93 til MLS – her er danskers millionløn
Fyring på vej – nævner både Neestrup og Tullberg
TIPSBLADET SPECIAL Her er AGF’s mulige modstandere i Champions League
MEDIE
Hjulmand meldes færdig – skuffelse kan overtage
NYHEDER
Hylder ‘CV’: ‘Han snød mig hver gang’
EKSKLUSIVT
Afsløring: AGF og FC Nordsjælland bejler til Lind
NYHEDER
Revser FCM: ‘De kan ikke sælge ham for 150 mio.!’
NYHEDER
Cooper: ‘Har været hårdt ramt’
EKSKLUSIVT Kaos i Madrid: ‘Han er VIRKELIG et problem’
NYHEDER
Jakob Poulsen trækker overskrifter i udlandet
NYHEDER
Flick med Yamal-kritik: ‘Jeg kan ikke lide det’
TOPNYHED
Højlund får kæmpe frikøbsklausul
NYHEDER
Stort medie hylder AGF-profil
EKSKLUSIVT
Dybt imponeret af AGF: Kæmpe respekt!
STORT INTERVIEW
– Jeg sagde, Jakob Poulsen var et uambitiøst valg
NYHEDER
Jon Dahl Tomasson lander alternativt job
Uenige i studiet: ‘Så må det sæde være brandvarmt’
TOPNYHED
Sådan fordeler de danske Europa-pladser sig
TIPSBLADETS DOM
Har du fuldstændig tabt småkagerne?
TIPSBLADET SPECIAL
Født i Danmark og på vej til VM
NYHEDER
Brøndby-flop færdig i danskerklub
TIPSBLADET SPECIAL ‘Det er de der skide tv-penge’
INTERVIEW
Fremhæver fyret træner: ‘Man må ikke glemme…’
NYHEDER
