Tipsbladet.dk i Parken
EM-skæbnen skulle afgøres. Det blev den på en magisk aften i nationalarenaen.
Det har været en på mange måder umenneskelig hård EM-slutrunde for de danske spillere, men denne mandag var der ikke grund til andet end store smil og krammere. Den russiske bjørn blev skudt sønder og sammen af Danmark, der vandt 4-1 og dermed skal spille ottendelsfinale mod Wales, da Belgien samtidig slog Finland.
Her er de danske spilleres karakterer:
Kasper Schmeichel – 4 bolde
Målmanden var på plads efter godt et kvarter, da han med en fodparade satte en stopper for Aleksandr Golovin. Det var den vigtigste aktion fra Kasper Schmeichel i et opgør, hvor der ikke var ret meget brug for ham i form af redninger. Guidede som altid sit forsvar på fornem vis.
Jannik Vestergaard – 4 bolde
Det var He-Man mod He-Man, det var Jannik Vestergaard mod Artem Dzuyba. De to kampvogne stod direkte over for hinanden, og det var helt sikkert én af Kasper Hjulmands tanker med at tage Vestergaard med igen. Vestergaard var stærk i duellerne, men ikke nogen stor boldspiller, og drible skal han slet ikke – det kastede en kæmpe chance til Golovin af sig i første halvleg.
Simon Kjær – 4 bolde
Kaptajnen må have blå mærker alle steder på kroppen, når han vågner i morgen. Simon Kjær fik nogle tæsk, og han gav nogle tæsk. Sådan skal det være. Milan-spilleren har fået mange fans under dette EM, og han har næppe fået færre efter Rusland-kampen.
Andreas Christensen – 5 bolde
Kan Andreas Christensen sparke langskud? Kan manden overhovedet lave mål? Gu kan han det! Det glemmer vi i hvert fald aldrig, efter at Chelsea-spilleren tordnede bolden i mål til 3-1 ti minutter før tid. “AC” havde sådan set været ret anonym indtil da. Den skygge trådte han ud af. Blev undervejs i anden halvleg skubbet op på midtbanen og gjorde det fremragende.
Daniel Wass – 3 bolde
Fik mange høje bolde at arbejde med, og det er ikke sådan, man skal servicere 181 centimeter høje Wass – selv om han nu slap hæderligt fra det. Valencia-spilleren slog nogle fine indlæg og kunne bestemt være sin indsats bekendt.
Pierre-Emile Højbjerg – 5 bolde
Pierre-Emile Højbjerg forlod banen med en stor bandage om hovedet, to assists og endnu en mandfolkepræstation. Han skal især steppe op, nu hvor Christian Eriksen er væk, og det ansvar tager han på sig og skyder brystet frem. Sikke et hjerte. Sikke en fodboldspiller.
Thomas Delaney – 4 bolde
Dortmund-spilleren arbejdede som en hest på banens midte, og det vinder han ikke nogen skønhedspris på, men det skal en spiller som Thomas Delaney heller ikke. Vigtig mand for Danmark.
Joakim Mæhle – 5 bolde
Påstand; der venter Joakim Mæhle over 100 landskampe. Atalanta-spilleren gør det ganske enkelt fremragende i venstre side på det danske landshold. Hele tiden forsøger han noget, og selv om det ikke er alt, der lykkes, har man en god følelse i maven, når Joakim Mæhle er på bolden. Driblede sig flere gange vej til russernes baglinje, men kort før tid tog han et træk ind i banen og gjorde det til 4-1.
Yussuf Poulsen – 4 bolde
En Jesper Olsen-aflevering på russisk hedder åbenbart en Roman Zobnin, og det var sådan én, Yussuf Poulsen fik foræret, og han kvitterede med ét af karrierens letteste mål. Det var højdepunktet for RB Leipzig-spilleren, der igen spillede sin foretrukne plads som central angriber.
Mikkel Damsgaard – 5 bolde
“Damsinho” havde svært ved at finde pladsen i starten. Da han først fandt den, eksploderede Parken. Mikkel Damsgaard blev den første spiller født i det 21. århundrede til at score ved et EM, og det var et drømmemål, der bragte Danmark på 1-0. Sikke en aften for den unge mand.
Martin Braithwaite – 3 bolde
Fik et par gange tilskuerne op af sæderne med nogle flotte driblinger, og det er også noget af det, man gerne vil se fra en offensivspiller. Man vil til gengæld allerhelst se mål og chancer, og dem kniber det altså for Barcelona-spilleren at komme frem til.
INDSKIFTERE:
Kasper Dolberg – 3 bolde
Markerede sig med et par fine aktioner kort efter sin indskiftning, og med lidt mere skarphed kunne han også have scoret. Derefter gled han lidt mere ud af kampen.
Jens Stryger Larsen – 3 bolde
Afløste Daniel Wass og fortsatte det gode arbejde. Jens Stryger Larsen har efter Finland nu også prøvet at tabe en kamp, men mandag kom han tilbage på vindersporet.
Christian Nørgaard – UB
Andreas Cornelius – UB
Mathias Jensen – UB
TRÆNER:
Kasper Hjulmand – 5 bolde
Man sad med i de første 30-35 minutter af første halvleg med en følelse af, at 3-4-3 ikke fungerede, og at Kasper Hjulmand måske skulle have valgt en 4-3-3. Det foregik mest på russernes præmisser, men det ændrede sig, og på den måde fik Hjulmand sat to streger under, at han er den klogeste.
Spillerne er vurderet ud fra Tipsbladet.dks skala, der er som følger:
6 bolde: Verdensklasse.
5 bolde: Højt, internationalt niveau.
4 bolde: Fortrinlig indsats.
3 bolde: Godkendt præstation.
2 bolde: Skuffende, under middel.
1 bold: Dårlig præstation.
0 bolde: Uacceptabelt.
UB: Uden for bedømmelse på grund af for kort tid på banen.
LIVE
TransferLIVE: Her er prisen på Ben Godfrey
MEDIE
Stort medie: Bliver Hjulmand den nye landstræner?
NYHEDER
Rasmus Nissen afslører: Derfor skifter jeg til FCM
EKSKLUSIVT
Afsløring: Jens Jønsson skifter til AGF
NYHEDER
‘Han ryger 100 procent!’
TOPNYHED
Brøndby med transferscoop?
EKSKLUSIVT
Afsløring: FCM køber Nordin Bakker
MEDIE
FCK-stjerne ikke med på træningslejr
LIVE
VM-LIVE: Zlatan tordner: ‘Det er hans skyld!’
MEDIE
Brøndby i dialog med Christopher Olivier
TRANSFER
Her er Jonas Winds nye klub
TRANSFER
De meldes i forhandlinger med Andreas Skov Olsen
MEDIE
Overraskende: Thomas Frank i spil til nyt job
EKSKLUSIVT FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner
INTERVIEW
Morten Bruun: Sker nok aldrig igen i min levetid!
På vej til Brøndby? Her er hans millionløn
EKSKLUSIVT
Afsløring: Brøndby forlænger med stortalent
OPTAKT
Elfenbenskysten – Norge
EKSKLUSIVT På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’
NYHEDER
Han er ny assistenttræner i Brøndby
EKSKLUSIVT
Afsløring: Kolding køber stor profil
TRANSFER
Forlader FC Nordsjælland – til lægetjek i dag
TOPNYHED
Rygtet til Superligaen: ‘Jeg vil prøve noget nyt’
NYHEDER
Forfærdelig tysk aften: ‘Det er en skandale’
TOPNYHED
Her er Brøndby IF’s nye administrerende direktør
EKSKLUSIVT
Afsløring: Oliver Højer skifter til Lyngby
TRANSFER
Vildt vindue: ‘Bare en forsmag på hvad der kommer’
TOPNYHED
Revser Brøndby-stemning: ‘Et fjendtligt miljø’
NYHEDER
Officielt: FCM henter landsholdsspiller
NYHEDER
VM-Vækkeuret: Giganternes fald
EKSKLUSIVT På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham
EKSKLUSIVT
Afsløring: FC Midtjylland henter stortalent
TOPNYHED
Imponeret Mortensen efter 8-1: ‘Det er vigtigt’
TRANSFER
Medie: FCN betaler 10 mio. for VM-spiller
TRANSFER
