Kasper Hjulmand håber på hjælp: Vågn op

Det danske fodboldlandshold håber på stor støtte på Wembley, selv om det formentlig kræver særtilladelse.



Det kan blive småt med støtten til det danske fodboldlandshold i onsdagens EM-semifinale mod England på Wembley, hvis man ikke fra politisk side når frem til en aftale, der fritager rejsende danskere fra de karantænekrav, der er i Storbritannien.

Reglerne i både Holland og Aserbajdsjan er tidligere blevet lempet for danske fodboldfans under EM, og landstræner Kasper Hjulmand håber, at det samme vil være tilfældet igen i forbindelse med semifinalen.

– Vi håber, at Boris Johnson (Storbritanniens premierminister, red.) vågner op og giver adgang til en masse tusind danske fans, ellers må vi bære dem med ind på banen. Jeg håber en masse danskere får lov til at komme, men lad os se, siger Kasper Hjulmand.

Der er krav om ti dages karantæne ved indrejse til Storbritannien, også selv om man er vaccineret.

Kort efter Danmarks kvartfinalesejr på 2-1 over Tjekkiet var en realitet, udsendte Dansk Boldspil-Union en pressemeddelelse, hvor man udtrykte håb om at få støtte fra nogle af de 30.000 danskere, der bor i Storbritannien.

DBU råder over 5000 billetter til danske fans til kampen.

Kasper Hjulmand fortæller, at opbakningen fra lægterne har været en nøgle til, at Danmark er nået frem til EM-semifinalen for første gang i 29 år.

– Langt, langt de fleste af de her vanvittige fans bookede jo billetten til Baku med den tro og overbevisning, at de skulle hjem i karantæne bagefter.

– Vi ved, hvor meget de har gjort for at komme helt herud og støtte os, og de var en kæmpe stor grund til, at vi igen kunne svinge os op til at tage så mange løb og spille med så meget energi derude. Støtten hjalp rigtig, rigtig meget, siger landstræneren.

Det giver landsholdsspilleren Martin Braithwaite ham ret i. Derfor håber han også på en mindre dansk invasion på Wembley.

– Det er ude af min kontrol, og jeg kan ikke styre det, men jeg håber, det ændrer sig. Vi er i en semifinale, så jeg håber selvfølgelig, at danskerne får lov at rejse derover, siger Martin Braithwaite.

Til en eventuel EM-finale har Det Europæiske Fodboldforbund (Uefa) dog lavet en særaftale med de britiske myndigheder om tilrejsende fans. Det betyder, at Danmark kan få 1000 tilrejsende fans ind på Wembley, hvis Danmark kommer så langt.

– Disse fans vil være i en striks “smitteboble”, og rejser ud og hjem samme dag med chartrede fly fra Danmark, skriver DBU på sin hjemmeside og tilføjer:

– De britiske myndigheder kræver data på passagerer og indrejsepapirer ordnet inden længe. Derfor er DBU nødt til at gå i salg med disse billetter allerede inden, Danmark spiller sig i en eventuel finale.

Hvis Danmark ikke spiller sig i finalen, vil finalebilletterne blive refunderet, da danske fans i så fald ikke kan komme ind til finalen.

Uagtet at der måske kun kommer få danske fans i onsdagens semifinale, skal der nok være god stemning på Wembley, når semifinalemodstanderen England fortsætter jagten på landets første slutrundetrofæ siden 1966.

/ritzau/





NYHEDER

Superliga-bombe på vej? Tror de vil hente Dolberg

Ekspert: Sig farvel til denne stjerne, AGF

Thomas Frank scorer sommerjob

Transferfri stjerne i København

Dansk klub henter Nicolai Larsen

Fra B.93 til MLS – her er danskers millionløn

Hylder ‘CV’: ‘Han snød mig hver gang’



TIPSBLADET SPECIAL

Dommerekspert: ‘Straffespark otte dage om ugen!’

Flick med Yamal-kritik: ‘Jeg kan ikke lide det’

Afsløring: AGF og FC Nordsjælland bejler til Lind

Fyring på vej – nævner både Neestrup og Tullberg

Revser FCM: ‘De kan ikke sælge ham for 150 mio.!’

Cooper: ‘Har været hårdt ramt’



TIPSBLADET SPECIAL

Her er AGF’s mulige modstandere i Champions League

Jakob Poulsen trækker overskrifter i udlandet

Hjulmand meldes færdig – skuffelse kan overtage

Sådan fordeler de danske Europa-pladser sig

Southampton booker plads i oprykningsbrag mod Hull

Højlund får kæmpe frikøbsklausul



EKSKLUSIVT

Kaos i Madrid: ‘Han er VIRKELIG et problem’

Født i Danmark og på vej til VM

Dansker er færdig i Premier League-klubben Everton

– Jeg sagde, Jakob Poulsen var et uambitiøst valg

Dybt imponeret af AGF: Kæmpe respekt!

Uenige i studiet: ‘Så må det sæde være brandvarmt’

Jon Dahl Tomasson lander alternativt job

Stor Niels Frederiksen-nyhed på vej

Nedtur for Arsenal: Stjerne ude af titelkampe

Torskedumt: Mike Tullberg misser pokalfinalen

FC Midtjylland henter ny back

Stort medie hylder AGF-profil

VM-chok: Legendarisk træner vender tilbage



TIPSBLADET SPECIAL

‘Det er de der skide tv-penge’

Glipper guld: Her er Claus Steinleins reaktion

AGF er mestre – her er deres vej i Europa