NU GÅR DET løs!
EM er her, og jeg kan love jer for, at jeg er klar.
Jeg glæder mig og er optimistisk. Det kan jeg mærke, at befolkningen også er, når jeg taler med folk rundt omkring i landet.
Kasper Hjulmands mandskab udstråler også, at de er klar til at smadre igennem i Tyskland og kæmpe alt for den rød-hvide trøje. Af tre grunde:
- Vi ser et landshold, der spiller fremad og scorer fem mål i to træningskampe mod Sverige og Norge. De vil bevise, hvor gode de er!
- Vi ser et landshold, der har spillere, som kan trække de andre med. Det er Joachim Andersen, det er Morten Hjulmand, og det er Alexander Bah. De har en energi og udstråling, som trækker medspillerne med. De skal simpelthen starte, Hjulmand!
- Vi har set glimt af den gamle Pierre-Emile Højbjerg, og Andreas Christensen har vist sig fra sin gode side. Noget af det, der gjorde, at Danmark kom til semifinalen i 2021.
AT OPTIMISMEN kommer fra mig overrasker måske. Jeg har været ude med riven om Kasper Hjulmands trupvalg, og jeg har været bekymret for landsholdets vegne. Jeg er blevet kaldt en af landsholdets store kritikere.
Det betragter jeg ikke mig selv som. Jeg betragter mig selv som en kæmpefan af landsholdet. Med stort K. Men jeg har også store forventninger til landsholdet.
Det er ikke forventninger, jeg har hevet ud af den blå luft. Mine forventninger tager udgangspunkt i det, vi har set fra landsholdet. Vi har spillere fra de allerstørste adresser. Spillere, der koster over en halv milliard. Spillere, der har været i semifinalen ved EM. Spillere med over 100 landskampe.
Artiklen fortsætter efter billedet...
Alexander Bah er en af de spillere, Gravesen er vild med. Foto: Alamy
Mine forventninger til de spillere - krydret med de talentfulde unge, vi har oven i hatten - er store og retfærdige. Når jeg ser, at de ikke performer, er det klart, at der vil komme kritik og debat. Man må gerne kalde mig en kritiker - men det bunder i, hvad jeg ser.
JEG SAGDE OGSÅ i Tipsbladets EM-show torsdag, at Hjulmand er til eksamen denne sommer og har kniven for struben. Det tror jeg også, at han selv er klar over, for det er man som træner til en slutrunde.
Så hvad vil en succes være?
Succeskriteriet er ikke, at vi skal komme så eller så langt. Vi skal allesammen kunne mærke landsholdet og se forbedringer. Vi skal se, at landsholdet udvikler sig. Det skal vi kunne se under Kasper Hjulmand.
Og de krav stiller vi til Hjulmand - fordi han har vist det! I sommeren 2021 viste han, hvad det er, han kan som træner. Det er det, vi forventer af ham nu. Vi vil se hans filosofi, hans kærlighed til fodbolden og til landsholdet stråle igennem ham og spillerne. Vi vil se dem give alt for trøjen. Lav svinestregen og træk det gule kort, løb de ekstra meter, tag chancen og spark på mål og giv den hele armen. Dét er kravet!
HER VIL JEG også rose vores kære landstræner. "Vi drømmer om at vinde. At stå som i '92", sagde han til Tipsbladet i maj. Og det er den helt rette indstilling!
Vi må ikke tage afsted og sige, at vi er tilfredse med dit eller dat. Nej! Vi drømmer stort! Om det helt store! Dér skal vi starte. Vi skal tage afsted med overbevisningen om, at i Tyskland skal vi præsentere Danmark fra dets bedste side. Vi vil ikke begrænse os og sige, at vi er tilfredse med noget, for hvis Danmark spiller op til sit bedste, kan det blive den helt store triumf.
Jeg har heldigvis selv prøvet at være til slutrunder med Danmark. At man kan tage afsted er historisk. Det er en af de allerstørste oplevelser, man overhovedet kan få som fodboldspiller. Man er samlet som hold, og i to år har man kæmpet for at kvalificere sig. Følelsen af endelig at komme derned og sidde med et hold, hvor man har været fælles om at kvalificere sig… Det er enestående!
Og så skal spillerne huske, hvor stort det er. Man kan blive legender. Man kan skrive historie for sit land. Vi kan jo alle huske, hvor vi var i 1992, da Flemming Povlsen, Brian Laudrup og det danske landshold vandt guld i Sverige. Det skal I have for øje! Med succes skriver man sig i historiebøgerne. For sit danske landshold. Det bliver ikke større!
DET ER HELLER ikke svært at sætte sig op til, når man ser den enorme opbakning, landsholdet har.
Vi så fansene sige farvel i Tivoli. Vi så dem i Helsingør. Vi ved, der kommer 100.000 danskere derned. Det skal man tage med som spiller, at de er der for at beskytte landsholdet og minde om fællesskabet!
Da jeg var til VM i Sydkorea i 2002, kan jeg garantere, at vi alle - lige fra Ebbe Sand og Jon Dahl til Stig Tøfting og jeg - kiggede rundt på stadion og altid fandt Dannebrog. Det giver bare en følelse i maven, som er helt speciel.
Så jer fans, der rejser derned: I skal LARME og være SYNLIGE!
I skal sørge for, at vores spillere ser jer, for det virker, at der er et dannebrog og en rød-hvid-trøje og en klaphat. Det giver et enormt løft. Det er noget det, jeg glæder mig så meget til at se og mærke.
God slutrunde, alle - og kom så, Danmark!
