Optakt: Finland – Belgien

Danmark skal bruge hjælp fra Belgien, hvis man skal videre fra gruppespillet.



Kampfakta:
Kampstart: Mandag klokken 21.00
Spillested: Sankt Petersborg, Rusland
Gruppe B
Dommer: Felix Brych, Tyskland
På TV: DR1
Hashtag: # #finbel #emdk

Holdnyt:
Finland:
De slog Danmark og fik den resultatmæssigt bedste start, man kunne få ved en slutrunde, og det så også ud til at starte godt mod russerne, da Finland scorede til 1-0. Målet blev dog kaldt tilbage på grund af offside, og det tog gassen ud af den finske ballon.

Russerne endte med at vinde opgøret, og dermed står finnerne i en situation, hvor man skal bruge point mod Belgien for at gå videre. Vinder man over favoritten Belgien, vinder man også puljen, hvis Rusland ikke slår Danmark, mens det som minimum rækker til en andenplads. Et enkelt point kan også være nok til at ende som nummer to, mens fire point bør være nok til at få videre som en af de fire treere.

Nederlag vil gøre det svært at slutte som nummer to.

Finnerne kommer til opgøret som store underdogs mod et belgisk hold, der formentlig ikke sparer mange stjerner, da nationen skal have point for at sikre sig førstepladsen. Derfor bliver det også kollektivet og defensiven, der skal hjælpe Finland med at få et godt resultat.

Belgien:
De var rystede mod Danmark, der var foran 1-0 og også burde have scoret en eller to mere, men klasse fornægter sig ikke, og ikke mange spillere i verden er så gode som Kevin De Bruyne.

Midtbanestjernen fra Manchester City kom ind ved anden halvlegs start og assisterede, inden han selv gjorde det til 2-1, og så var den kamp vundet.

Både ham, Axel Witsel og Eden Hazard kan være med fra start for belgierne, der gerne vil give spilletid til de tre mand, der har haft skader i optakten til EM-slutrunden. Belgien skal bruge point for at være sikker på at vinde gruppen, men man har allerede booket billet til ottendedelsfinalen.

Set med danske briller har landstræner Roberto Martinez allerede lovet, at man går ind til opgøret for at vinde, men det er ventet, at der bliver roteret i startopstillingen.

Karantæner:
Finland: Ingen
Belgien: Ingen

Bud på startopstillinger:
Finland (3-5-2): Hradecky – Toivio, Arajuuri, O’Shaughnessy – Raitala, Lod, Schüller, Kamara, Uronen – Pukki, Pohjanpalo

Belgien (3-4-2-1): Courtois – Denayer, Boyata, Vermaelen – Chadli, Witsel, Praet, Trossard – De Bruyne, E. Hazard – Batshuayi

Profilen:
Kevin De Bruyne havde ikke spillet en kamp siden Champions League-finalen, og alligevel skulle han bare bruge 45 minutter på at slå Danmark, der ellers førte 1-0. Finnerne skal nok frygte den forrygende belgier.

Vidste du, at..:
I to kampe indtil videre i slutrunden har Finland haft i alt syv afslutninger og scoret en enkelt gang, der altså førte til tre point mod Danmark. I den kamp var det finnernes eneste afslutning, som de scorede på. Til sammenligning står Danmark noteret for nul point, en enkelt scoring og 47 afslutninger i to kampe.

Dom:.
Får Finland point, går de videre, og de kan også gå videre, selv hvis de taber. Spørgsmålet er nok, om Belgien er i humør, for så vinder Roberto Martinez’ mandskab.

Vi regner med, at belgierne trods alt har en for stærk trup til, at finnerne får noget med fra kampen. 2-0 til Belgien.





Vild med Brøndby-køb: Han er virkelig klog




Optakt til onsdagens Superliga-kamp mellem FC København og OB LIVE

TransferLIVE: Han kommer IKKE til FCK

Farzam om ny Brøndby-spiller: Jeg får opkald

Brøndby IF – Sønderjyske

Lyngby BK – FC Midtjylland

Dominik Kotarski-handel stødt på udfordringer

Sportschef revser dansker efter klubskifte

Randers FC – FC København



LIVE

Superliga-LIVE: Mindes FCK-Brøndby-brag

Danmarks straffesparkskonge: ‘Lærte det i FCK’

Husker du Jonathan Richter? Jagter vild bedrift

Afsløring: Kasper Lorentzen fyret i B.93

Patrick Dorgu på tavlen for Man Utd

Sker dansk kæmpetransfer? ‘Ramt smertegrænsen’



TIPSBLADET SPECIAL

Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?

Diant Ramajs FCK-skifte forsinket

Transfer på vej – Brøndby sparer millioner

‘Fantastisk år’: Er han Silkeborgs nye angriber?

Afsløring: Retov og co. på rov i belgisk topklub

Afsløring: Mads Enggård på plads i rekordtransfer

Højbjerg fanget i transferdrama: ‘Jeg er uenig!’

FC Midtjylland-spiller tæt på skifte

Graulund: ‘Transfer var fiasko fra start til slut’

B.93: De overtager for Kasper Lorentzen

OB – AC Horsens

Mads Junker: Derfor stoppede jeg på TV 2

Bekræfter: Denis Vavro smidt ud af truppen

Dansk kæmpetransfer: Dét glæder jeg mig til

Afgiver hjemmefordel i pokalen til Superliga-klub

FC Nordsjælland – Silkeborg IF

Werge: ‘Dét er skuffende, FCM’

Superliga-træner: ‘Flirter med det uforsvarlige!’



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

‘Den ene hjerneblødning efter den anden’

Afsløring: Mads Enggård skifter i rekordtransfer