Optakt: Kroatien – Skotland

Både Kroatien og Skotland er pisket til at vinde tirsdagens opgør i Glasgow.



Kampfakta:
Kampstart: Tirsdag klokken 21.00
Spillested: Hampden Park, Glasgow 
Dommer: Fernando Andres Rapallini, Argentina
Gruppe D
På TV: DR2 og Viaplay
Hashtag: #krosko #emdk

Holdnyt:
Kroatien:
Viceverdensmestrene er uden sejr i de første to kampe, og derfor er kniven for struben før sidste gruppekamp mod Skotland. Kroatien er pisket til at vinde, hvis de vil videre til ottendedelsfinalerne. 

0-1-nederlaget til England i åbningskampen er sådan ét, der kan ske, så den helt store skuffelse indtraf først i anden runde, hvor de kroatiske stjerner måtte nøjes med uafgjort mod Tjekkiet.

Da Kroatien nåede hele vejen til finalen ved VM i 2018, vandt holdet efter forlænget spilletid i både ottendedelsfinalen, kvartfinalen og i semifinalen, og i gruppespillet lykkedes det først at besejre Island efter en scoring i overtiden af Ivan Perisic. Alle marginaler tilsmilede kroaterne dengang. Måske er heldet opbrugt.

Kroatien har ingen i karantæne mod Skotland.

Skotland:
EM-værterne har haft en turbulent optakt til skæbnekampen mod Kroatien, idet Billy Gilmour er blevet testet positiv for coronavirus og dermed misser resten af slutrunden. Gilmour sad på bænken i åbningskampen mod Tjekkiet, men spillede 75 minutter senest mod England.

Skotland er i samme situation som Kroatien – kun en sejr tæller, hvis holdet vil videre til knockout-fasen. 

Steve Clarks mandskab rejste sig fornemt oven på skuffelsen mod Tjekkiet i den første kamp og hev et point med fra Wembley. Det afsæt skal holdet bruge mod Kroatien.

Heller ikke Skotland er ramt af karantæner.

Karantæner:
Kroatien: Ingen
Skotland: Ingen

Bud på startopstillinger:
Kroatien (4-2-3-1): Livakovic – Vrsaljko, Lovren, Vida, Gvardiol – Kovacic, Modric – Perisic, Kramaric, Brekalo – Rebic

Skotland (3-5-2): Marshall – Hendry, Cooper, Hanley – O’Donnell, McGinn, McTominay, McGregor, Robertson – Dykes, Adams

Profilen:
Scott Mctominay var overraskende rykket ned i det centrale forsvar, da Skotland mødte England, men missionen lykkedes i den forstand, at Harry Kane og holdkammeraterne ikke formåede at score. Mod Kroatien skal det blive spændende at se, om Manchester United-spilleren forbliver en del af treback-kælden, eller om han er tilbage på midtbanen.

Vidste du, at..:
Skotlands landstræner Steve Clark har i mange år været assisterende træner. Det har han til gengæld været på nogle fornemme adresser. Clark har blandt andre været assistent i West Ham, Chelsea og Liverpool.

Dom:
Hverken Kroatien eller Skotland kan bruge uafgjort til noget som helst, så man må formode, at begge mandskaber vil frem og angribe. Det er der ingen tvivl om, at Kroatien er bedst egnet til, og så er spørgsmålet, om Luka Modric og holdkammeraterne kender besøgelsestiden. Vi har fidus til kroaterne og byder en 2-0-sejr til viceverdensmestrene.

Tidligere indbyrdes kampe, form og tabel:







LIVE

TransferLIVE: FCK præsenterer ny spiller

Overraskende FCK-transfer: Det er en gamechanger

Kæmpe dommer-fejl: Det er MEGET besynderligt

Færdig: German Onugkhas kontrakt revet over

Bekymrende, Brøndby – men nøj, han er for vild!

Dybt uenig med Luis Binks: ‘Vildt at gøre’

Frøkjær var rasende: ‘Det er jo åndssvagt!’



Optakt til Sønderjyske - OB LIVE

Superliga-LIVE: Modstander roser Brøndby-spiller

Afsløring: Silkeborg køber Maël de Gevigney 

‘FCK-stjerne er simpelthen ikke dygtig nok’

Afsløring: Jørgensen får lang aftale i rekordsalg

Kæmpe Superliga-salg – nu meldes han færdig

De køber rettighederne til FCK-kamp



TIPSBLADET SPECIAL

Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?

Kæmpe SL-transfer: Sådan scorede FCN 225 mio.

Jacob Neestrup vil hente tidligere FCK-stjerne

‘Det bliver det vildeste vindue nogensinde’

Det vil Ramaj ‘ikke være glad for’

AGF snydt for ny profil

Nicolai Jørgensen på vej tilbage til FCK

Afsløring: Vejle-profil skifter til OB

Ousmane Sow: Derfor forlader jeg Brøndby

Højbjerg fanget i transferdrama: ‘Jeg er uenig!’

Værsgo, FC København! Disse stjerner skal I købe

Superligaklub scorer millioner på dansk transfer

Åh nej, FCK! Stor transfer i fare?  

Mæhles mareridt: ‘Det sad dybt i ham’

Diant Ramaj: Derfor har jeg valgt FC København

Suveræn debut – det var den spiller, FCK drømte om

Dinamo Zagreb afviser FCK i Kotarski-handel

‘Det er noget afsindigt rod’



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Afsløring: Bombe – Viborg laver et historisk salg

Træner afslører: Forsøgte at kuppe FCK-handel