EM i Tyskland sparkes i gang fredag aften, og frem imod åbningskampen vil Tipsbladets redaktion komme med vores spådomme om en række forskellige ting.
Her kommer vi med vores bud på, hvem der vinder EM, hvem der bliver topscorer og hvem der bliver kåret til slutrundens bedste spiller.
Læs med i de kommende dage, hvor vi kommer med flere forudsigelser.
Hvilket holder vinder EM?
Allan Olsen, chefredaktør
– Frankrig. Komplet hold, der er sygt godt besat på alle positioner. Tilmed et stærkt turneringshold, der ikke har så mange interne stridigheder som tidligere har kendetegnet det franske landshold. Nå, ja – en vanvittig fed trøje trækker også op.
Kenneth Jensen, nyhedschef
– England. Det må være tid nu. Offensiven er sprængfarlig, og Gareth Southgate er god til at få defensiven til at fungere. Med superstjerner som Harry Kane og ikke mindst den funklende stjerne i form af Jude Bellingham har England nok kvalitet til at gå hele vejen.
Troels Bager Thøgersen, journalist og kommentator
– Det gør Frankrig. De er favoritter og kan nærmest kun skuffe, men det gør de ikke. De har for mig at se det klart stærkeste udvalg af spillere, og Deschamps får hevet titlen i land sammen med en veloplagt Kylian Mbappé.
Victor Risager, journalist
– Tyskland. Værterne har den bedste træner i Julian Nagelsmann, og det ville jo være fantastisk at se Toni Kroos løfte EM-trofæet i karrierens sidste kamp.
Mikkel Fuhr Nielsen, journalist
– Det lykkes aldrig for England, så jeg går med Frankrig.
Lars Gram-Hanssen, journalist
– Det er et kedeligt svar, men Frankrig har kvaliteten, bredden og rutinen. Og så har de turneringens største stjerne i Kylian Mbappé. I forhold til England synes jeg, at Frankrigs defensiv ser stærkere ud, og så har de også en masse gode offensivspillere, der kan komme ind fra bænken.
Emil Bellaiche, journalist
– Frankrig. Den stærke franske trup er ikke til at spøge med, og formår de at finde melodien, så er der intet hold, der kan stoppe dem.
Anders Jensen, journalist
– Jeg tror, at Frankrig snupper titlen, da det er et stærkt mandskab. En Kylian Mbappé i topform kommer til at gøre forskellen, og den nye Real Madrid-spiller er særdeles sulten for at få et trofæ i skabet. Frankrig har ikke vundet EM siden 2000, og det må gøre motivationen ekstra stor.
Pelle Kirchner, journalist
– Frankrig. Jeg har svært ved at se, hvem der ellers skulle gøre det. Måske Tyskland på hjemmebane, men jeg har valgt at gå med Frankrig, der har en skræmmende god trup fra top til tå. Det er også altid en fordel at have verdens bedste fodboldspiller på sit holdkort i form af Mbappe, der til VM-slutrunden i Qatar også viste, at han næsten kunne bære en hel nation på sine skuldre på den helt store scene.

Hvem bliver topscorer til EM?
Allan Olsen, chefredaktør
– Harry Kane. Selvom Kane aldrig vinder noget med sine hold – og nok heller ikke gør det denne gang – så kan han sagtens tage topscorerprisen. Har høvlede mål ind for Bayern München, sparker straffespark på landsholdet – og bare en god afslutter på et hold, der vil være meget i offensiven.
Kenneth Jensen, nyhedschef
– Kedeligt svar, men jeg tror, det bliver Kylian Mbappé. Frankrig kommer langt til slutrunden, og Mbappé må være sulten efter at vise sine kvaliteter.
Troels Bager Thøgersen, journalist og kommentator
– Romelu Lukaku tager titlen ved at gå mål-bonanza i gruppespillet mod Rumænien, Slovakiet og Ukraine. Belgien flyver under radaren den her gang, fordi profilerne er blevet så gamle, men jeg tror faktisk, det bekommer dem vel at komme en smule fra baghjul, selv om de så ryger i kvartfinalen til Frankrig.
Victor Risager, journalist
– Nu har jeg sagt Tyskland som vinder, så jeg går planken ud og siger Kai Havertz. Han scorer fem gange.
Mikkel Fuhr Nielsen, journalist
– England skal nok nå langt, og det sker ikke mindst takket være en masse mål af Harry Kane. Han er mit bud på en topscorer.
Lars Gram-Hanssen, journalist
– Her vil jeg pege på Romelu Lukaku, selvom jeg ikke ser Belgien komme længere end kvartfinalen. Lukaku er god til at straffe mindre gode hold, og Belgien er kommet i en relativt overkommelig gruppe. Samtidig er Belgien et hold, hvor typisk målene ikke bliver spredt ud på mange forskellige spillere, da fokus er på at få sat Lukaku i scene.
Emil Bellaiche, journalist
– Kylian Mbappé er franskmændenes største profil, og han tager tilmed straffespark, så hvis Frankrig vinder, så kommer Mbappé helt sikkert højt på topscorerlisten.
Anders Jensen, journalist
– Det bliver Kylian Mbappé. Den franske målslugers store træfsikkerhed og hurtighed kommer til at sætte alle forsvarere på glatis, og da Frankrig samtidig kommer til at gå hele vejen, så får den nye Real Madrid-spiller rig mulighed for at banke bolden i kassen.
Pelle Kirchner, journalist
– Romelu Lukaku. "Big Rom" har haft en forrygende optakt til denne slutrunde med hele 14 (!) mål i kvalifikationen, hvilket i virkeligheden ikke er nogen stor overraskelse, hvis man tager hans 85 mål på 114 landskampe i betragtning. Han var lige ved og næsten til seneste slutrunde, hvor skarpheden og marginalerne var imod ham, så han vil helt sikkert være sulten efter at revanchere sig til denne slutrunde, hvor Belgien ovenikøbet er landet i en overkommelig gruppe med Rumænien, Ukraine og Slovakiet.

Hvem bliver kåret til EM's bedste spiller?
Allan Olsen, chefredaktør
– Phil Foden. En fuldstændig fantastisk fodboldspiller. Noget af det bedste de britiske øer har produceret på den front siden Glenn Hoddle. En spiller, der på egen hold kan splitte ethvert forsvar.
Kenneth Jensen, nyhedschef
– Det hænger sammen med topscoreren – Kylian Mbappé rydder bordet.
Troels Bager Thøgersen, journalist og kommentator
– Det gør sommerens hovedperson Kylian Mbappé. Han skifter til Real Madrid, der kommer kog i gryden hjemme i Frankrig med et ophedet parlamentsvalg, hvor landsholdet nok også ufrivilligt skal blive inddraget, og Mbappé og co. brager derudad og skaber sig en fortælling om national enhed på trods af al den ballade, der kommer.
Victor Risager, journalist
– Igen har jeg sagt Tyskland som vinder. Og jeg tror, at den bedste spiller bliver Florian Wirtz, selvom Toni Kroos nok også skal blive talt om.
Mikkel Fuhr Nielsen, journalist
– Det blev til et tidligt exit ved seneste EM for Kylian Mbappé og Frankrig. Mon ikke Real Madrids nye stjernespiller gerne vil revanchere sig, så mit bud på slutrundens MVP bliver Kylian Mbappé.
Lars Gram-Hanssen, journalist
– Jeg tror på Frankrig som europamester, og derfor vil jeg også pege på Kylian Mbappé, som jeg tror får en stor slutrunde. Den nye Real Madrid-spiller er verdens bedste spiller, og det får vi at se i den næste måneds tid.
Emil Bellaiche, journalist
– Jude Bellingham. England kommer til at gå langt i år, og her kommer Jude Bellingham helt sikkert til at spille en stor rolle. Den unge midtbanespiller har haft en strålende første sæson i Real Madrid, og der er ikke meget, der tyder på, at han kommer til at stoppe.
Anders Jensen, journalist
– Her kommer jeg med et frækt bud. Jeg går med Cristiano Ronaldo. Det kan godt være, at den portugisiske stjerne har valgt at rejse væk fra europæisk topfodbold, men når der er store mesterskaber, slår han til. Ronaldo er selvfølgelig rundet 39 år, men det kommer ikke til at stoppe ham. Måske kommer nogle hold til at undervurdere ham på grund af alderen, og det er en fordel for portugiseren.
Pelle Kirchner, journalist
– De største spillere har det med at levere på de største scener, og derfor forventer jeg en rigtig, rigtig stor slutrunde fra Kylian Mbappe, ligesom tilfældet også var til VM i Qatar.
LIVE
TransferLIVE: Køber stjerne for 410 mio.
TIPSBLADET SPECIAL
Guf for Superligaen – disse danskere er nu gratis
TOPNYHED
FC Porto-præsident: ‘Froholdt burde ikke være her’
TOPNYHED
‘Det er et angreb på FCK’
TRANSFER
Medie: Stort bud på AGF-stjerne
TIPSBLADET SPECIAL
På vej til Brøndby? En klon af stjernespiller
MEDIE
Brøndby tæt på Superliga-profil
LIVE
VM-LIVE: Grimt vejr truer – bliver brag flyttet?
TOPNYHED
Superliga-klub beder om hjælp: Har du en bolig?
NYHEDER
Otte tunesere testet positive for forbudt stof
EKSKLUSIVT
‘PC’ afslører: Sådan fik jeg AGF-stjerne
EKSKLUSIVT
Afsløring: Viborg køber Mohamed Iyadh Riahi
MEDIE
Her er prisen på Aral Simsir
TRANSFER Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026
MEDIE
FC København i forhandlinger med svensk klub
Søren Lerby rystet: ‘Det er ulækkert!’
NYHEDER
Salah og Egypten sender Australien ud af VM
NYHEDER
Laudrup stopper på TV 2
TRANSFER
Medie: De lurer på FCM-profil
TIPSBLADET SPECIAL Sådan gør din Superliga-klub i sommerpausen
NYHEDER
Officielt: Højlund får ny stjernetræner
NYHEDER
Real Madrid afviser køb af stjernespiller
TOPNYHED
AGF-boss skyder mod FCM: Det var en svinestreg
NYHEDER
– Schwartau-handel giver ingen mening
AVIS
Superliga-klub jagter Jakob Bonde
EKSKLUSIVT
Dansk U17-bomber skal besøge Besiktas
EKSKLUSIVT
Afsløring: FCM forlænger med stort talent
INTERVIEW
Vil de købe rettighederne til Superligaen?
OPTAKT
Colombia – Ghana
EKSKLUSIVT
Afsløring: AC Horsens afviser bud på Julius Madsen
MEDIE
Nu er der nyt om Robert Skov
EKSKLUSIVT
Afsløring: Brøndby køber Thomas Villadsen
EKSKLUSIVT FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner
MEDIE
FCK jagter Jacob Bruun Larsen
TOPNYHED