Galatasaray valgte i sommer at bruge omtrent 50 millioner kroner på Victor Nelsson, som man hentede i FC København, og den 23-årige dansker har indtil videre været alle pengene værd.
Sådan lyder det fra sportsjournalisten Nicklas Erbillor Degn, der arbejder for Radio4 og følger tyrkisk fodbold tæt. Midt i en historisk Galatasaray-krise har Victor Nelsson således været overordentlig stabil, lyder det således fra Nicklas Erbillor Degn inden aftenens Europa League-opgør mellem FC Barcelona og Galatasaray.
– Han har gjort det rigtig, rigtig godt. Jeg har været ret imponeret af ham. Altså, man skal jo bare tage et kig på tabellen for at se, at det går helt ad helvede til for Galatasaray lige nu. De er i den værste krise, de nogensinde har været i, i hele deres historie. De har fået stabiliseret sig lidt her i de seneste runder. Men det var så også ud fra et udgangspunkt, hvor man rent faktisk var bange for, at de kunne komme i nedrykningsfare. Men alligevel har han klaret det godt. Han har været den mest stabile spiller. Han har spillet fuldstændigt fast, hvilket i sig selv kan være svært i sådan et kaotisk miljø, som tyrkisk fodbold er, sådan helt generelt, siger Nicklas Erbillor Degn således til Tipsbladet.
Skyder brystet frem
Den tidligere FC København-profil er generelt en populær skikkelse i Istanbul-klubben, lyder det.
– Han er vellidt dernede. Han er typen, der skyder brystet frem, og når man gør det dernede i krisetider, så bliver man populær blandt tyrkiske fans. Han er også deres største salgsobjekt. Så selvom han er dernede i en meget tumultarisk tid, og i en, rent sportsligt, forfærdelig tid, så formår han på en eller anden måde at komme ud af det med pil op. Han har egentlig gjort det ganske udmærket.
Victor Nelsson har været stensikker starter siden ankomsten til Galatasaray, hvor han indtil videre er noteret for 33 kampe i denne sæson.
– Det er ikke fordi, at han er klubbens dyreste køb nogensinde, men hvis man husker på, at der er økonomisk krise og så videre, så satsede de ret stort på ham. Og derfor startede han også inde fra starten af. Han har ikke rigtig rystet på hånden, i forhold til at bevare sin startplads. Han kom jo til klubben, da Fatih Terim, ham her den gamle, gamle godfather, der har været i klubben i tre omgange, var træner. Og han kunne rigtig godt lide Victor Nelsson, så ham stillede han fast med.
– Så blev han så fyret, og så fik de Domènec Torrent, som de har nu. Guardiolas gamle højre hånd. Og han har været lige så vild med Victor Nelsson. Så hans kurs i Galasataray har egentlig været stabil, også hvad angår spilletid.
Victor Nelsson er på rygtebasis blevet sat i forbindelse med klubber som Inter og AC Milan, men det er næppe særligt realistisk, mener Nicklas Erbillor Degn.
– Det synes jeg dog er lige voldsomt nok. Også når man kigger på hvilket niveau, som Inter og Milan lige nu befinder sig på. Så det er lige voldsomt nok, men som sagt er han deres klart største salgsobjekt. Det er jo også på en billig baggrund, at han gør det bedre end holdkammeraterne, for holdet har været helt til hundene i den her sæson. Men hvis de får skibet på ret køl, så kunne jeg godt se det. Jeg synes bare, at han måske skal vise sig lidt mere, for lige nu er den der hylde stadig lidt for voldsom. Men så langt er vi heller ikke fra.
Har været pinligt ringe
Nicklas Erbillor Degn forventer ikke, at Victor Nelsson og holdkammeraterne har store chancer inden aftenens opgør på Camp Nou.
– Chancerne er meget, meget, meget små. Som sagt har de stabiliseret sig lidt i de seneste runder, sådan at de nu har otte point ned til nedrykningsstregen, i stedet for de tre-fire stykker, som de lå med for ikke så lang tid siden. Men de har været pinligt ringe, i forhold til pointudbyttet i sæsonen indtil videre. Så jeg tror også, at de bliver nødt til at holde fokus ret meget på ligaen. Og forsøge at få reddet det, der stadig kan reddes. Så deres chancer er meget små. Men så igen: Der er et kæmpe fokus på den her kamp dernede [i Tyrkiet, red.], både hvad angår fans og klub og så videre.
– Tyrkerne er sådan, at de rigtig godt kan lide at blive positivt omtalt ude omkring i verden. Og møde store nationer og store klubber og sådan. Der er selvfølgelig også noget swung over Barcelona. Uden at jeg lige kan huske det på stående fod, så har Barcelona og Galatasaray også noget historik med nogle kampe før i tiden, som fansene går helt vildt meget op i, i de her dage. De ved godt, at der selvfølgelig ikke kommer til at blive noget europæisk fodbold for Galasataray i næste sæson. Så jeg har alligevel lidt svært ved at sige, hvor meget fokus der vil være på kampen i aften. For de bliver nødt til at holde noget fokus på ligaen, men for fansenes vedkommende er de helt oppe at køre over den her kamp. Men spillemæssigt tror jeg ikke, at de har nogen som helst chance.
Paralleller til Simon Kjær
Ifølge Nicklas Erbillor Degn er de tyrkiske medier glade for at beskrive Victor Nelsson som en viking.
– Han bliver meget beskrevet, som Simon Kjær gjorde, da han var i Fenerbahce. Simon Kjær blev meget omtalt som den her nordiske viking, der skød brystet frem, stod forrest og var en fighter, da han var i Fenerbahce. Han var enormt, enormt vellidt dernede. Og det er lidt det samme med Victor Nelsson, især i den situation, vi har nu. Han er vellidt, trods alt, fordi han er en af dem, der virker til at bløde for logoet og skyde brystet frem, selv i hårde tider. Og ikke slår op i banen og klager og sådan noget. Det er meget de her arketypiske nordiske vikinge-fighter-termer, der bliver sat på ham, siger Nicklas Erbillor Degn således.
Aftenens kamp mellem FC Barcelona og Galatasaray sparkes i gang klokken 21.00. Kampen kan ses på TV2 Sport.
LIVE
TransferLIVE: TIdligere FCK-angriber nu klubløs
TOPNYHED
Melder ud om fremtiden efter nedrykning
TOPNYHED
Stjernetræner til Brøndby? ‘Vil være spektakulært’
STORT INTERVIEW
Arsenal-dansker vender hjem
INTERVIEW
Kæmpe Lønstrup-hyldest: Jeg bliver lidt følsom nu
Afslører dansk toptræners millionløn
MEDIE
Afslører: Dolberg sat til salg
MEDIE
Monsterbud på vej
EKSKLUSIVT Afsløring: Bombe – Real Madrid overvejer Yirenkyi
TOPNYHED
Medier sender ham hjem til AGF
TOPNYHED
Millionindkøb vender tilbage til FC Midtjylland
NYHEDER
Nyt TV 2-program: Bliver ‘genforenet’ med Frimann
MEDIE
Kæmper om det samme trænerjob
EKSKLUSIVT David Nielsen: Han kan blive en gud til evig tid!
MEDIE
Bekymrende transfermelding for Superliga-klub
MEDIE
Overraskende transfer-melding om Kvistgaarden
EKSKLUSIVT
Thelander holder døren åben efter stærk sæson
– Det kan Riemer simpelthen ikke overleve
MEDIE
De jagter Henrik Meister
FANKLUBBEN Det har været en elendig sæson
NYHEDER
Højlund trækker overskrifter – del af stor plan
NYHEDER
Frank med opsigtsvækkende nyt om fremtiden
EKSKLUSIVT
Afsløring: Kent N. i spil som assistent for Riemer
EKSKLUSIVT
Morten Hjulmand roser Brøndbys træneremne
TOPNYHED
‘Brøndby-stjerne er solgt inden VM’
MEDIE
De lurer på Vejle-profil
NYHEDER
Klar besked fra Møller: ‘Det er mit valg!’
NYHEDER
Tottenham henter Liverpool-profil
EKSKLUSIVT
Afsløring: Emil Holten får to år i Hansa Rostock
EKSKLUSIVT
Afsløring: Hobro henter historisk AaB-talent
TRANSFER
Rygtet til FCK: ‘Der er interesse, men…’
NYHEDER
Transfer spøger: ‘Ting er lovet men ikke holdt’
TOPNYHED Giver bud på ny Brøndby-træner: I griner, men…
NYHEDER
Bookmaker: Thomas Frank er blandt topfavoritterne
TRANSFER
