Hvis man finder det tilfældigt, at FC Midtjylland ligger på førstepladsen i Europa League blandt 36 mandskaber, så blev den tese kraftigt modbevist torsdag aften.
Med en meriterende 3-1-sejr over Celtic i Herning satte FCM en tyk streg under holdets øjeblikkelige topform med den fjerde sejr i træk i turneringens ligafase.
Dermed har FCM fortsat maksimumpoint med nu 12 af slagsen. Det er et point mere, end midtjyderne samlede sammen i sidste sæson.
Med de fire sejre på stribe er FCM på solid kurs mod avancement til knockoutfasen. Og Mike Tullbergs tropper kan realistisk stile efter at ende i top-8 og tage en direkte billet til ottendedelsfinalerne.
Celtic, der havde Kasper Schmeichel på mål, er med fire point presset i den tunge ende af tabellen.
I torsdagens kamp kom Celtics Arne Engels med et tidligt varselsskud efter et halvt minut, men det skulle vise sig at blive et af få skotske højdepunkter.
FCM leverede i første halvleg fodbold i europæisk topklasse, og Celtic var næsten konstant på hælene.
Det gav sig udslag i den ene midtjyske chance efter den anden.
FCM-angriberen Franculino Dju havde ikke indstillet sigtekornet i starten, så bolden røg enten over mål eller i sidenettet.
Bayern Münchens scout på tribunen kunne dog skrive flere andre navne på blokken i en hæsblæsende første halvleg, hvor der stod FCM på det meste.
Heller ikke FCM-anfører Mads Bech Sørensen kunne ramme målet på en stor chance efter 12 minutter.
De gange, hvor bolden blev placeret inden for rammen, var Schmeichel på plads med sikre hænder.
FCM-angriberen Cho Gue-sung tvang Schmeichel til en stor redning efter 18 minutter, og i anden omgang sparkede sydkoreaneren bolden direkte i hovedet på Celtic-backen Anthony Ralston.
Netop som kampen var på vej ind i noget stilstand, slog hjemmeholdet til med tre mål inden for otte minutter.
Bagmanden bag de to første var FCM’s kantspiller Mikel Gogorza, der driblede forbi Ralston og lagde bolden til rette i luften for Martin Erlic, der headede 1-0-målet i nettet efter 34 minutter.
Et minut senere sparkede Gogorza selv bolden over i det lange hjørne. Igen tørrede han en rundtosset Ralston. Det mangelfulde og tøvende skotske forsvar så også ud til at irritere en rasende Schmeichel.
Lektionen var ikke overstået. Franculino viste med scoringen til 3-0 efter 41 minutter, at han også kunne passere Schmeichel, der råbte og skreg sine frustrationer ud.
Martin O’Neill, der er ansat som midlertidig træner i Celtic, hev de anonyme offensivspillere James Forrest og Johnny Kenny ud i pausen, men afløserne formåede ikke at gøre den store forskel i de sidste 45 minutter.
Tempoet faldt gevaldigt efter pausen. Celtic var bedre med, men FCM kontrollerede stadig kampen.
Ralston sparkede en bold forbi mål. Der var ikke meget i den skotske pose med offensive lækkerier.
Modstanden i Herning var for stor. Og det var tættere på flere ulvehyl end lyden af triumferende sækkepiber på Heden.
Schmeichel sørgede dog for, at nederlaget ikke blev større. Og der blev såmænd også et skotsk mål at juble over i den anden ende.
Lidt ud af ingenting fik Celtic nemlig reduceret til 1-3 efter 81 minutter.
Indskiftede Reo Hatate scorede på et straffespark til stor jubel for de flere tusinde skotske fans, der udgjorde en imponerende lydkulisse blandt de samlet 10.387 tilskuere. Det var faktisk europæisk rekord på MCH Arena.
Enkelte mishagsytringer med krav om at fyre ledelsen i den fallerede skotske storklub blev det også til fra de grøn- og hvidklædte, som ikke brød sig om afklædningen af et hold fra den danske Superliga.
FCM skal næste gang på besøg hos AS Roma, og det bliver på papiret en noget vanskeligere opgave.
/ritzau/
LIVE
VM-LIVE: Svensk chok
MEDIE
Topklub forsøger at overtale Skov Olsen
NYHEDER
Ståle i raserianfald: Han var ekstra “sur”
AVIS
De forbereder et bud på Roony Bardghji
EKSKLUSIVT
Ny FC København-profil? ‘Alle vil spille med ham!’
TOPNYHED
Zlatan Ibrahimovic revser Norge
Afsløring: Bombe – FCM tæt på Rasmus ‘NK’
TRANSFER
Monstertransfer: Her er hans kongeløn
EKSKLUSIVT
Så dyr er FC København-emnet Romeo Amane
Bo Henriksen i chok: Det er en skandale!
NYHEDER
VM-vækkeuret: Han tabte småkagerne
EKSKLUSIVT
Lægetjek bestået – kan smadre transferrekorden
EKSKLUSIVT
Åben for skifte: ‘Kan virkelig godt lide Danmark’
EKSKLUSIVT FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner
TRANSFER
FC København jagter Romane Amane
VM-brag i vente: Sådan er 1/16-finalerne lige nu
FCK-skifte kollapsede – nu er han kontraktløs
EKSKLUSIVT
Afsløring: Superliga-nedrykker henter topscorer
EKSKLUSIVT På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’
EKSKLUSIVT
Bech: ‘Derfor er porten sparket op’
AVIS
Dansker skifter til tysk traditionsklub
NYHEDER
Klar besked til Haaland: Jeg er ligeglad
EKSKLUSIVT
‘Vi har et spændende transfervindue foran os’
NYHEDER
På vej til Danmark: ‘Jeg har ventet længe’
TOPNYHED
Kontroversiel VM-udskiftning – her er forklaringen
EKSKLUSIVT
Afsløring: Oprykkere forhandler om svensk profil
NYHEDER
FCK bekræfter salg: ‘Et ønske fra alle parter’
Av, av! Sverige får monstersvær vej til VM-finalen
Supercomputer: Her er VM-finalen
Her er Tysklands vej til VM-finalen
EKSKLUSIVT På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham
EKSKLUSIVT
“Kalle” Johnsson hylder dansk kæmpetransfer
EKSKLUSIVT
Afsløring: Viborg afviser kæmpe Bundesliga-bud
NYHEDER
Chok: Uruguay færdige ved VM