Skov med to assists i Hoffenheim-triumf – Schmeichel holdt nullet

Kasper Schmeichel holdt nullet, da Leicester gik alene i front af Europa Leagues gruppe G, mens Robert Skov lavede to assists for Hoffenheim mod Liberec.



Kasper Schmeichel og Leicester er inde i en rigtig god periode for tiden, og torsdag aften holdt den danske keeper målet rent, da hans hold tog den femte sejr på stribe.

I topkampen i Europa Leagues gruppe G blev de portugisiske gæster fra Braga slået sikkert med 4-0.

Dermed har englænderne maksimumpoint efter tre kampe i gruppen og har mellem de tre sejre også slået både Arsenal og Leeds i Premier League.

Topscorer Jamie Vardy fik et hvil på bænken, og det gav Kelechi Iheanacho chancen i front fra start. Den greb han.

Midtvejs i første halvleg sendte han hjemmeholdet på vinderkurs, og kort efter pausen var han også manden bag fordoblingen af føringen.

Braga havde masser af spil, men var ineffektive omkring Kasper Schmeichels mål, og det straffede Leicester.

På mål af Dennis Praet og James Maddison blev kampen afgjort, og Leicester tog en stensikker sejr og er alene i front med ni point. Braga har seks point på andenpladsen.

Schmeichels landsmand Robert Skov havde også en god torsdag aften. Han stod bag to målgivende afleveringer i Hoffenheims storsejr på 5-0 over tjekkiske Liberec.

Til gengæld havde landsholdsanfører Simon Kjær og resten af AC Milan-holdet en noget skidt aften hjemme i Milano.

Franske Lille og i særdeleshed Yusuf Yazici gjorde livet surt for italienernes defensiv. Tyrkeren stod for alle tre scoringer i 3-0-sejren på San Siro.

Det sender Lille til tops i gruppen med syv point, mens Milan forbliver på seks point.

Norske Molde lurede på overraskelsen ude mod Arsenal og var foran 1-0 indtil kort før pausen. Men to norske selvmål sendte London-klubben i front, og Arsenal tog slutteligt en klar sejr på 4-1.

/ritzau/





LIVE

VM-LIVE: Nægtet indrejse i Canada

Afsløring: FC Midtjylland køber Friday Etim

Udeblev fra træning – Superliga-transfer på vej

Viaplay med stor AGF-nyhed

Zanka ville spille gratis for FC København

Brøndby ansætter Mathias Zangenberg

Superliga-skifte? I dialog med Kasper Dolberg

Superliga-spiller åben for transfer



EKSKLUSIVT

På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’

Dårlig Conference League-lodtrækning for FCK

Udpeger dansk stjerne: Kan ramme et nyt niveau

Køber Mads Bidstrup til spotpris

Afviste muligt cheftrænerjob i Superligaen



TIPSBLADET SPECIAL

Her er 7 bud på Thomas Nørgaards afløser

‘CV’: Her er AGF’s transferplaner

Landstræner affejer Ronaldo-kritik

Solgt i vinter – nu vil FCM købe ham tilbage

Afsløring: Sønderjyske forhandler om Abdirahman

FCK-boss roser varm bomber



EKSKLUSIVT

David Nielsen: Han kan blive en gud til evig tid! 

Nu skal FCK-stjerne redde dem fra kæmpe krise

Jonas Lössl stopper karrieren

Tæt på FCK: ‘Han er meget tæt med superstjerne’

Afsløring: Brøndby sender angriber til Japan

Teaser for transfer: ‘Vi har en god dialog’

Rekordstort tilbud afvist: Nu siger Man. Utd. ‘Ja’

Møde med agenten – de vil have Højbjerg

Officielt: Real Madrid henter Premier League-ikon

I kæmpe shitstorm – nu undskylder Van der Vaart

Brasilien – Haiti

Tæt på FCK: Rekordsalg og flere kæmpe scoops

Her er FCK’s modstander i Conference League



FANKLUBBEN

Det har været en elendig sæson

– Derfor bliver det en svær opgave for Nørgaard

VM-powerranking: En guddommelig præstation