,

Mike Tullberg: Vi er ramt i øjeblikket

Mike Tullberg bemærker, at FC Midtjylland er så hårdt ramt af skader og slitage, at det i weekenden mest af alt handler om ikke at tabe flere point til AGF i Superligaens topstrid.



MCH ARENA (Tipsbladet) FC Midtjylland er ude af Europa League og kan nu fokusere på de hjemlige turneringer. 

I den henseende bemærker cheftræner Mike Tullberg, at FC Midtjylland efter søndagens kampe i Superligaen ikke skal tabe mere terræn til topholdet fra AGF, der lige nu har fem point ned til ulvene. 

– Nu skal vi have overstået søndag på en god måde. Der er ingen tvivl om, at det er vigtigt på søndag, at afstanden ikke bliver større til AGF, understreger Mike Tullberg, der mener, at FC Midtjylland er hårdt ramt på skader og slitage. 

Mod Nottingham Forest måtte Philip Billing udgå med en skade i pausen, og samtidig er en række andre profiler som Paulinho, Mikel Gogorza, Franculino og Aral Simsir enten ude med en skade, er netop vendt tilbage fra en skade eller er slidt.  

 – Vi har i efteråret med rette fået ros for at rotere meget, det var også, fordi jeg kan. Mens jeg synes, at foråret har været lidt sværere med de engelske uger. Aral skal ikke starte inde. Han er slidt. Vi ville gerne have startet med ham inde. 

– Vi har ikke Mikel (Gogorza, som har været skadet, red.) til at ligge og rotere med ham. Franculino har ikke været til rådighed i lang tid. Philip prøver vi i dag, men som vi også så mod Nordsjælland, er han ikke et sted, hvor det ser særligt godt ud med hans akillessene, forklarer Mike Tullberg som svar på Tipsbladets spørgsmål, om han ville have gjort noget om i en kamp mod Nottingham Forest, hvor FC Midtjylland i en stor del af kampen var klart underlegne.  

– Så jeg ved ikke, om jeg ville lave noget om i startopstillingen, den var gjort ud fra en betragtning om, at vi er ramt i øjeblikket. Men jeg forstår godt spørgsmålet.  

Skader og slitage er noget, som FC Midtjylland vil se på fremadrettet, hvis de skal komme lige så langt som nu i Europa, hvor det blev til en ottendelsfinaleplads. 

– Det er selvfølgelig noget, vi skal have kigget ind i, hvis man gerne vil være med i tre turneringer så langt henne. 

– Trods alt står vi i en pokalfinale, ligger toer (i Superligaen, red.) og skal jagte AGF. Vi laver historie i Europa, så facit i Europa er positivt. Det er selvfølgelig træls, at vi ryger ud på straffespark. 

– I Superligaen kom jeg ind efter ni kampe, og der synes jeg, at vi har et par point for få, men vi ligger toer, der er ni kampe tilbage, og vi spiller med om mesterskabet, så må vi se, hvor vi ender henne.







► LIVE

LIVE: Tidl. stor SL-profil forlader sin klub

Christian Eriksen deler stor nyhed

‘Han skider i egen rede’

Dansker går målamok: Bare han var kommet før

Beijmo inden AGF: ‘Det har jeg ikke fokus på’

Rigmand vil ikke købe FCK: Er mere til Brøndby

Det skriver portugisiske medier efter FCK’s sejr



INTERVIEW ►

Vild med Adamsen: ‘De troede, det var urealistisk’

Her er mediernes dom over Jesper Lindstrøm

BIF-profil flået ud i pausen: Handler om umodenhed

FCK-legende: Froholdt bliver et historisk salg

Hvad i alverden skete der dér, AGF!?

Daramy tilbage i målform – så gik det galt



EKSKLUSIVT ►

Afsløring: Kæmpe bombe – FCM henter Andreas Maxsø

Klar besked til Real Madrid: Sælg Vinicius Junior!

Bekymrende udvikling for Rasmus Lauritsen

Birk: ‘At give FCK det virker helt ude i skoven’

Delaney: ‘Vi kommer til at savne ham’

16-årig Superliga-komet bjergtager alle

Sønderjyske – Silkeborg IF

FCK har travlt – forlæng med ham nu!

Det laver Lasse Schöne i dag



TRANSFER ►

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Cheftræner: ‘Det er ikke let med Ousmane Sow’

Jubler over danskerkøb og hollandsk transferbombe

Her kan du se Real Betis mod FC Barcelona

Afslører ny Højlund-plan?

Det giver stof til eftertanke for hele Superligaen

Lyngby BK – FC Nordsjælland

Kæmpe FCM-fiasko – hvad sker der, Billing?

Ekspert vil have Niels Frederiksen fyret 

Silkeborg-spiller måtte have psykologhjælp

– Det kan definere hele deres Superliga-sæson!

Superliga-duo jagter Brøndby-spiller