,

Ny FCM-stjerne: Havde andre tilbud

Der var andre muligheder i spil for Dani Silva, da han endte med at tage til FC Midtjylland.



HERNING (Tipsbladet): Torsdag aften debuterede Dani Silva for FC Midtjylland i en betydende kamp, efter han i sidste weekend havde spillet med i træningskampen mod Vejle.

Ti døgn var der gået, siden transferen fra Verona var blevet en realitet på den danske deadlinedag mellem mandag og tirsdag sidste uge, og Silva spillede 45 minutter, i hvert fald Tipsbladet syntes godt om, før han blev udskiftet i pausen.

På habilt engelsk og med et par uddybende svar på portugisisk fortalte den nye midtbaneoprydder om debuten og skiftet til FC Midtjylland, og Silva kunne fortælle, at der havde været bud fra andre kanter end det tilbud fra de danske mestre FC Midtjylland, han takkede ja til.

– Jeg havde hørt om interessen fra Midtjylland fra min agent, men det gik ekstremt hurtigt på sidste dag, for Hellas Verona havde ikke vist megen interesse for at slippe mig, men så gik det stærkt, og sådan er transfermarkedet, siger Dani Silva efter kampen i Herning, der endte 2-1 til Real Sociedad.

– Der var andre klubber, der var interesserede, men FC Midtjyllands projekt tiltalte mig meget. Jeg kunne virkelig godt lide det, siger Dani Silva og afslører, at FCM ikke var nogen ukendt klub for ham på forhånd.

– Det er en klub, jeg har kendt til i mange år, og jeg ved, den kæmper med om titler hele tiden. Det er de nuværende mestre, man spiller i Europa, hvilket giver rigtig god synlighed. Så det var et nemt valg for mig. Det er en stor klub, og det gjorde valget nemt for mig. Jeg kommer til at knokle videre, for klubben fortjener at vinde hver gang, og det arbejde fortsætter i morgen, siger Dani Silva.

– Jeg tøvede ikke det mindste, jeg sagde ja til muligheden med det samme. Jeg tøvede ikke det mindste, det var et nemt valg, lyder det fra midtbanespilleren.

Cheftræner Thomas Thomasberg fortalte efter kampen, at Dani Silva var blevet udskiftet af taktiske årsager for at få mere fysik på midtbanen mod de fysisk stærke spillere på Sociedads midtbane, og Silva tog udskiftningen ganske roligt her kort tid efter ankomsten til Danmark.

– Det var en virkelig god dag for mig, men det var ikke et drømmeresultat. Jeg synes, vi spillede en god første halvleg og skabte mange chancer. De har også mange gode spillere, og de scorede et fantastisk mål ved Kubo ud over straffesparket. Så lad os se, hvad der sker i returkampen dernede.

– Jeg startede inde, og jeg gav alt, jeg overhovedet kunne. Så det var trænerens beslutning. Det er en uge siden, jeg kom hertil, bemærkede Dani Silva.

I FC Midtjylland har midtbanespilleren adskillige holdkammerater, der taler enten portugisisk eller spansk, og med et brugbart engelsk har den nye spiller fået et udmærket første indtryk af sin nye klub.

– Jeg har kun fået gode indtryk her. Det er en stor klub. Atmosfæren her er utrolig. Fansene var som en 12. spiller. De skubbede på og skubber os ind i næste kamp, som vi vil forsøge at vinde for dem, siger Dani Silva.

Dani Silva spillede før et år i Serie A for Hellas Verona for Vitória Guimarães i Portugal.

Læs karaktererne fra torsdagens intense kamp i Herning her.





Reagerer på Larsson-bombe: ‘En vild historie’




LIVE

Superliga-LIVE: Drømmer om disse to ligaer

Manchester United afviser Barça og Bayern

Afsløring: Superliga-klub udlejer stort talent

Farzam spår: FC København henter en stor stjerne

KEP raser: ‘Det mest uambitiøse, jeg har hørt’

Jens Stage-transfer meldes kollapset

Chok! FCK-stjerne har nægtet at rejse til Ungarn



LIVE

TransferLIVE: SL-angriber får udenlandsk interesse

Nu kan Jesper Lindstrøm ende i Brøndby

Medie: Superliga-klubber interesseret i Uhre

AGF meldes interesseret i Superliga-profil

Dansk angriber sat til salg

Sønderjyske har bedt Magnus Jensen holde sig væk



TIPSBLADET SPECIAL

Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?

Omstridt megatransfer klar: Koster over 1 milliard

Afsløring: Bombe – FCN slår alle transferrekorder

FCM meldes enige med SL-profil – så dyr er han

Afsløring: Afviser seks mio. for hjemsendt Jensen

Jubler over store FC København-nyheder



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

‘Et af de største danske resultater’

Stor skuffelse: ‘Vi udspillede FC København’

Vil sprænge banken for Marcus Rashford

LIVE: AGF klarede presset!

AGF-stjerne ude af Champions League-trup

Færdig i dansk klub efter 2 dage

Legende til Bayern: Hent tidl. SL-stjerne

Vildt Brøndby-transferrygte aflivet

Dansker bomber løs – nu kan han slå transferrekord

FCK vil have ham: Jeg håber han bliver her

Kontant dom over Elyounoussi

‘CV’ gør det igen: Køber profil til spotpris

Trist Jesper Lindstrøm-nyhed bekræftet

Profil til AGF? Det vil være en katastrofe for SJE