Kampfakta:
Kampstart: Torsdag klokken 21.05
Spillested: Andruv Stadion, Olomouc
Dommer: Oliver Drachta, Østrig
På TV: 6’eren
Hashtag: #fczfck #eldk
Få en bonus på 1.000 kroner hos bwin og spil på kampen
Holdnyt:
FC Zlin:
Det er næppe ret meget, FC København ved om de tjekkiske modstandere, og der har ikke været talrige muligheder for at grave videoklip frem fra indeværende sæson. FC Zlin var således ikke ude i nogen kvalifikation for at sikre sig adgang til Europa League-gruppespillet. Billetten kom i hus i sidste sæsom, da klubben vandt den tjekkiske pokalturnering. Det skete med en 1-0-sejr over SFC Opava i finalen.
FC Zlin har aldrig før været med i et europæisk gruppespil, og klubben er i de europæiske kampe tvunget væk fra sin normale hjemmebane, Letna Stadion, hvor der kun er plads til godt 6.000 tilskuere. I stedet spilles opgørene på Andruv Stadion i Olomouc. Tjekkerne lagde fra land med 0-0 hjemme mod FC Sheriff, mens det blev til et 0-3-nederlag til Lokomotiv Moskva senest.
I den hjemlige liga er FC Zlin placeret midt i rækken, på en syvendeplads, efter 10 kampe, og det er meget i stil med sidste sæson, hvor holdet sluttede som nummer seks med 28 point op til mestrene fra Slavia Prag, der blandt andre havde den nuværende FCK’er Michael Lüftner på holdet.
Tjekkerne plejer at stille op i en 4-4-2-formation ligesom FC København, og startopstillingerne mod FC Sheriff og Lokomotiv Moskva var næsten identiske – eneste ændring var helt fremme i angrebet, hvor Dame Diop mod Lokomotiv Moskva afløste Mirzad Mehanovic. Den på papiret største profil i FC Zlin er midtbanespilleren Petr Jiracek, der blandt andre har tørnet ud for Wolfsburg og Hamburger SV i Bundesligaen. Jiracek har spillet 28 tjekkiske landskampe.
FC Zlin vandt lørdag 2-1 over bundholdet i den tjekkiske liga, Vysocina Jihlava.
FC København:
Det vil være synd at sige, at FC København har underholdt i de første to gruppekampe i Europa League. Mod både Lokomotiv Moskva i Parken og FC Sheriff i Moldova blev det 0-0, hvilket er en godkendt start for FCK, men heller ikke mere end det i betragtning af, at de danske mestre som bekendt er gruppens topseedede mandskab.
I den hjemlige liga er der store problemer for FC København i øjeblikket, og søndag indkasserede løverne det andet nederlag i træk, da det blev 0-1 mod OB. Dermed er FC København fortsat at finde på en – for dem – helt usædvanlig sjetteplads i Superligaen.
Dermed er det med sikkerhed et sejrstørstigt FCK-mandskab, der går på banen torsdag aften i Olomouc.
FC København må undvære Tom Høgli, Erik Johansson, Federico Santander og Nicolaj Thomsen. Samtidig har Ståle Solbakken valgt at spare Benjamin Verbic, Carlos Zeca og Nicolai Boilesen, der ikke er med i flyveren til Tjekkiet. Det er til gengæld den 18-årige angriber Jonas Wind for første gang.
Bud på startopstillinger:
FC Zlin (4-4-2): Dostal – Matejov, Baco, Gajic, Holzer – Ekpai, Traoré, Jiracek, Vukadinovic – Zeleznik, Diop
FC København (4-4-2): Olsen – Ankersen, Lüftner, Vavro, Bengtsson – Falk, Kvist, Matic, Toutouh – Pavlovic, Sotiriou
Profilen:
Michael Lüftner er formentlig den eneste i FCK-truppen, der kender torsdagens modstander. I sidste sæson var han med for det tabende hold, da FC Zlin slog Slavia Prag ud af den tjekkiske pokalturnering i semifinalen med en 1-0-sejr. Michael Lüftner vil helt sikkert være opsat på at gøre en god figur mod sine landsmænd og revanchere semifinale-nederlaget.
Vidste du, at..:
Det er Andruv Stadion i Olomouc, der danner rammen om torsdagens opgør mellem FC Zlin og FC København, og at danske hold kan vinde på netop den bane, beviste landsholdet i marts 2013, da det blev til en flot 3-0-sejr over Tjekkiet i VM-kvalifikationen. FCK’s nuværende reservekeeper, Stephan Andersen, vogtede det danske mål i det opgør.
Dom:
Efter to uafgjorte kampe bør den første sejr vente lige om hjørnet for FC København. En tjekkisk pokaltitel ser flot ud på FC Zlins CV, men FCK skal være et bedre mandskab end torsdagens hjemmehold. Zlin så da heller ikke overbevisende ud i 0-3-nederlaget til Lokomotiv Moskva, hvor der allerede stod 3-0 til russerne efter godt et kvarter.
Spørgsmålet er selvfølgelig, hvor ramte FCK-spillerne er mentalt efter en sæson, der har været under det forventede? Med det in mente og det faktum, at udekampe i Europa aldrig er helt nemme, kan det godt blive vanskeligt for FCK torsdag aften, men alt andet end lige bør FCK være i stand til at vinde.
Det tror vi også, at de gør. FC København vinder 2-0 i Tjekkiet.
Tidligere indbyrdes kampe, form og tabel:
LIVE
TransferLIVE: Storklub vil købe Kamil Grabara
NYHEDER
– Han har fået et bedre tilbud af Brøndby!
NYHEDER
Transferklar bomber har scoret flest mål i Danmark
TRANSFER
Svensk transferrekord knust – smider 210 mio. kr.
TIPSBLADET SPECIAL
Fem bud – de kan erstatte Kent Nielsen
TOPNYHED
På vej væk fra FCK? ‘Sker forhåbentlig i juni’
TIPSBLADET SPECIAL
Værsgo’, AGF: Her er 6 mulige Mortensen-afløsere
TOPNYHED
Stempler Nørgaard som færdig: Ikke en cheerleader!
EKSKLUSIVT Afsløring: Bombe – Real Madrid overvejer Yirenkyi
TOPNYHED
Stjernetræner til Brøndby? ‘Vil være spektakulært’
MEDIE
De jagter Henrik Meister
NYHEDER
Skadesramt VM-nation aflyser test mod Norge
Fifa i VM-kovending: Nu bliver det tilladt
EKSKLUSIVT David Nielsen: Han kan blive en gud til evig tid!
MEDIE
Monsterbud på vej
INTERVIEW
Dansk stjerne: Derfor smuttede jeg fra FCK
STORT INTERVIEW
Arsenal-dansker vender hjem
HELT VILDT
Solgte ham i sidste uge – nu er han købt tilbage
MEDIE
Afslører: Dolberg sat til salg
FANKLUBBEN Det har været en elendig sæson
NYHEDER
Kent Nielsen til landsholdet? ‘Jeg kan sige, at..’
TOPNYHED
Fuldstændigt uforstående: ‘Det er helt sort snak’
MEDIE
Bekymrende transfermelding for Superliga-klub
EKSKLUSIVT
Hjulmand har bemærket Mourinhos udtalelser
NYHEDER
Lukas Hradeckys nye klub? Ville være fandens sjovt
TOPNYHED
Millionindkøb vender tilbage til FC Midtjylland
Afslører dansk toptræners millionløn
TOPNYHED
Melder ud om fremtiden efter nedrykning
– Det kan Riemer simpelthen ikke overleve
EKSKLUSIVT
Afsløring: Hobro henter historisk AaB-talent
TOPNYHED
Superliga-profil i selskab med Valverde og Arteta
MEDIE
I spil til stort job? Nævner Frederik Birk
TOPNYHED Giver bud på ny Brøndby-træner: I griner, men…
NYHEDER
West Ham-ejer trækker sig: ‘Alvorlige anklager’
EKSKLUSIVT
