Sporløs med Jens Madsen

Året er 2000. Jens Madsen har netop erobret sit tredje danske mesterskab med sin tredje klub – Herfølge. Kort efter blev han solgt til den græske klub Xanthi, og det blev aldrig lykken for den nu 37-årige Jens Madsen.

– Jeg havde et lorteophold dernede og var der kun i fem måneder. Det var en agent, der fik mig sendt til en klub som manglede en midtbanespiller. Klubben vidste overhovedet ikke, hvem jeg var. Jeg kunne ligeså godt have været håndboldspiller. Oveni det havde Spillerforeningens advokater rådgivet mig rigtig dårligt. Jeg skrev under med grækerne uden at være skrevet ud af det danske skatteregister, og det betød så, at jeg skulle betale 60 procent i Danmark, og det var altså ikke meningen med det. Så kunne jeg være blevet i Herfølge, fortæller Jens Madsen, der først efter opholdet i Grækenland fik overskud til at være sur over Spillerforeningens behandling af sin sag.

– Jeg var jo i menneskelig krise og havde en familie hjemme i Danmark, og der var kommet en lille ny til, og så havde jeg bare ikke de bedste betingelser dernede, så jeg havde ikke overskud til at være sur. Efter Grækenland fik jeg så kontrakt med Livingston i Skotland. Det var sådan lidt for at redde karrieren, men jeg havde slet ikke mentalt overskud til at kæmpe mig på holdet med alle de problemer, der havde været. Jeg kunne sagtens have begået mig derovre, for niveauet er trods alt heller ikke højere i Skotland, men det gik bare ikke.

Det svære liv bagefter
Jens Madsen sluttede karrieren med en sæson hos Herfølge i 2002. Madsen fik et civilit job i et reklamefirma, hvor han arbejdede som sælger, og senere passede han adfærdsvanskelige børn på et børnehjem. Idag er han arbejdsløs og faldet i den svære efter-fodbolden-jobkrise.

– I længden magtede jeg ikke arbejdet med de adfærdsvanskelige børn, og derfor sagde jeg op. Idag har jeg ikke noget arbejde, men jeg går og sysler med tanken om at blive lærer, for jeg kan godt lide at arbejde med mennesker. Problemet for mig er, at jeg ikke har nogen uddannelse. Ikke engang en HF, så jeg kan ikke komme ind på seminariet, siger Jens Madsen, der mener, at klubberne burde gøre mere ud af at geare spillerne til livet efter fodbolden.

– Det er stort problem for mig og for mange andre. Det er skide svært, for jeg har ikke råd til at være på S.U. nu, hvor jeg har hus og familie, så jeg skal faktisk bede kommunen om hjælp. Hvis klubberne hjalp spillerne til at prøve nogle ting hos klubbens sponsorer f.eks., havde man en mulighed for at spore sig ind på, hvad der er af muligheder for én, når fodboldlivet slutter.

– Jeg har selvfølgelig tjent nogle nemme penge som ung fodboldspiller, men så meget kan man altså heller ikke tjene i Danmark. Jeg synes, det her er vigtigt, og jeg håber, at klubberne er mere bevidste om det nu, end dengang jeg spillede.

Jens Madsen spillede en overgang lidt Old Boys-fodbold i Brøndby, men han helliger sig nu sin trænertjans for et ungdomshold i Køge, mens han selvfølgelig stadig følger Brøndby, hvor han havde sin bedste fodboldtid.

– Min tid i Brøndby var fedest. Vi var en samling af vindere, det kan jeg godt lide, for jeg er også selv en vinder. Jeg holder stadig med Brøndby, men er altså ikke fanatisk. Jeg holder også vildt meget med FCK, når de spiller Europa Cup, ligesom jeg også hepper på de andre danske hold i Europa. For det gælder om at få skrabet nogle point sammen til Danmark, ik’.