Afsked med El Diego: Argentinas lille gigant blev sin egen undergang

På banen var han en ener. Den største i sin tid. Ifølge mange den største nogensinde. Diego Armando Maradona tog en hel nation på sine skuldre, han vandt kampe nærmest egenhændigt, og han skabte glæde i en befolknings ellers hårde og fattige tilværelse.

Men ligeså elegant og blød hans behandling af bolden på banen var, lige så hård og ubarmhjertig var han ved sig selv og sin egen krop udenfor. Og sidstnævnte har formentlig været medvirkende til, at han onsdag døde i en alder af 60 år.

Det forlød for nylig, at han var i bedring efter en operation for en blodansamling i hjernen tidligere i november, men et hjertestop tog onsdag aften livet af den lille gigant.

Er man i tvivl om, hvor stor Maradona er i Argentina, gav landets præsident indirekte svaret kort efter meddelelsen om fodboldtroldmandens død. Tre dages landesorg til ære for ”El Diego” blev officielt indledt.

Konstant på grænsen mellem gal og genial gjorde han ting med en bold og på en fodboldbane, som aldrig var set før. Bevares, Pelé, hans evige konkurrent til folkets titel som tidernes bedste, var utrolig. Hans målscoring, styrke og hurtighed kombineret med teknik var fremragende. Men Maradona kunne få bolden til at gøre ting, ingen troede muligt. Og han overførte det til kamp. Ikke bare smarte tricks i baggården.

Maradona var spilleren, som i alle aspekter gjorde det umulige muligt.

Han tog italienske Napoli, som var en klub i den ligegyldige ende af Serie A, til to italienske mesterskaber i 1987 og 1990, en pokaltitel i 1987 og en UEFA Cup-triumf i 1989. I Napoli er han stadig den største den dag i dag.

Det argentinske mandskab ved VM i 1986 var på papiret ikke uslåeligt. Et verdensmesterskab var på ingen måde selvskrevet, men Diego Maradona leverede en præstation, hvis sidestykke næppe findes i VM-historien.

Hans dribletur mod England og målet med ”Guds hånd” i samme kamp behøver ingen nærmere introduktion. Tænk på VM 1986. Hvor mange tænker ikke på den enestående argentiner som det første? Næppe ret mange.

Alt så let ud for ham, men inderst inde havde han det svært. Hans unikke talent gav ham en vej ud af de fattige kår, han voksede op under, og han blev rig på sine evner. En sådan person vil altid være mål for snyltere. Eller venner, som slår plat på venskabet.

Dem beskrev Maradona flere af i sin selvbiografi, og midt i mellem sin globale stjernestatus og sit privatliv havde han svært ved at finde fodfæste. De indre dæmoner åd ham op. Stofferne fik taget i ham, og hans deroute var sat i gang.

Den kulminerede karrieremæssigt ved VM i 1994. Den scene, han mere end nogen havde personificeret i 1986 og igen i 1990, hvor finalen dog blev tabt.

I USA i 1994 blev legendens sidste aktion i Argentinas anden kamp. Smilende forlod han banen hånd i hånd med en sygeplejerske på vej til den dopingtest, som endte med at afslutte hans landsholdskarriere. Den blev genoptaget i 2008, da han blev landstræner. Men som resten af trænerkarrieren blev det aldrig en succes.

Hans aktive karriere sluttede i hjerteklubben Boca Juniors. Han gav fansene de sidste glimt af magi.

Kroppen kunne ikke så meget mere. Et årti med en hel nations forventninger på sine skuldre og hele verdens bevågenhed gennem både storhed og fald havde sat sig. Knæ- og hjerteproblemer, overvægt og gigt ramte.

Han var tydeligt besværet fysisk, når han optrådte offentligt. På familiefronten var der også knas. Men argentinerne glemte aldrig kærligheden til ham.

Når han var indlagt, om det så var på afvænning eller for at blive opereret, stod folk og bad for ham. Det gjorde de også ved hans seneste operation.

Men bønnerne blev ikke hørt denne gang. Han har løftet ”Guds hånd” for sidste gang. Nu er han, måske, tættere på Gud end nogensinde. I hvert mener Pelé, at de to giganter ikke er færdige med hinanden og legen med den lille runde bold.

– Der kommer helt sikkert en dag, hvor vi kan spille fodbold sammen i himlen, siger den 80-årige brasilianer efter Maradonas dødsfald.

Vi på jorden må nøjes med de aftryk, han satte, og de minder, han gav. Dem er der mange af.