AGF i ny formation: Derfor skifter Poulsen

Da AGF onsdag eftermiddag vandt en træningskamp over Vejle, sendte den nye cheftræner Jakob Poulsen holdet ud i en ny formation.



ÅRHUS (Tipsbladet): Hvordan vil Jakob Poulsen spille i AGF?

Det er et de spørgsmål, der stod bøjet i neon over den århusianske sommerhimmel, da Jakob Poulsen i fredags blev præsenteret som ny cheftræner i AGF.

Uwe Rösler spillede i langt de fleste af sine 96 Superliga-kampe som AGF-cheftræner i variationer af en 3-5-2.

Patrick Mortensen AGF Superligaen
Hvilken formation skal Patrick Mortensen og holdkammeraterne spille? Foto: Alamy

I perioder var der også formationer med Patrick Mortensen som enlig angriber i det, der lignede en 3-4-2-1, men hele sidste sæson var en 3-5-2.

I et af sine sidste medie-rundbordssnakke i maj med Tipsbladet og andre medier åbnede Rösler for, at AGF kunne spille 4-3-3 i 2025/26-sæsonen.

Det har Rösler også tidligere gjort i blandt andet Brentford.

Og netop 4-3-3 fylder i disse dage og uger i Århus, for det er den formation, Jakob Poulsen har spillet med i 18 måneder som Viborg-cheftræner, og som også var fremherskende i Poulsen tre år forinden som assistenttræner samme sted.

Ny formation

Så da AGF kom på banen og spillede de 2 gange 45 minutter mod Vejle på Fredensvangs Bane 2, blev der fulgt nøje med i formationen.

4-3-3 var det ikke, men til gengæld spillede AGF en 3-4-3.

AGF startede kampen med Leopold Wahlstedt i målet og Jonas Jensen-Abbew, Frederik Tingager og Tobias Mølgaard som stoppere.

Tobias Bach og Christian Storch var wingbacks-skråstreg-kanter, og Kevin Yakob og Oskar Haugstrup centrale midtbanespillere.

Og forrest spillede så Richmond Gyamfi, Janni Serra og Tobias Bech.

Efter pausen gjorde indskiftede Frederik Emmery det fremragende med adskillige gode gennembrud og kampens enlige mål fra det, der nærmest kunne betegnes som en tier-position, i hvert fald når AGF havde bolden.

Det er det vigtigste for Jakob Poulsen

Så 4-3-3 var det ikke her få dage inde i Jakob Poulsens virke som AGF-cheftræner.

Det vil være naivt at tro, det dermed ikke kan komme, men for den nye AGF-boss er hovedsagen, hvordan AGF spiller, ikke hvad talkombinationen hedder.

Jakob Poulsen og fodbolddirektør Carsten V. Jensen kommer sandsynligvis også til at se ændringer i truppen i de næste ni-ti uger frem mod transferdeadline. Foto: Alamy

– Som jeg sagde, da jeg blev ansat: Hvor mange, der er i de forskellige positioner, hvad de positioner hedder, det er ikke så væsentligt. For mig handler det om vores udtryk, som var godt i dag, specielt uden bolden.

– Og så handler det om principper, vi gerne vil arbejde med, og så en gang imellem, så kan det være, at der skal ligge to i den position, og andre gange kan det være, at der skal ligge én, og nogle gange tre. Så forhåbentlig kommer det til at være muligt at skifte det en gang imellem, siger Jakob Poulsen.

Gode takter

AGF var klart dominerende i onsdagens test, hvilket også havde været underligt andet med mange særdeles unge og uprøvede Vejle-spillere.

Og Jakob Poulsen kunne lide det, han så.

Hvad bør Jakob Poulsens AGF spille?

  • Hold fast i 3-5-2
  • 3-4-3
  • 4-3-3
  • 4-4-2
  • Jeg er ligeglad, bare de slutter i toppen
  • Hold fast i 3-5-2
  • 3-4-3
  • 4-3-3
  • 4-4-2
  • Jeg er ligeglad, bare de slutter i toppen

0 Votes

– Vi var meget aggressive i dag. Hver eneste gang, målmanden havde den, stod vi oppe på midten, og vi var ikke bange for at spille mand-mand. Det synes jeg var stærkt, og så var vi vildt gode i vores dueller. Men det tror jeg egentlig også, at man ville meget af det før. Så i dag hedder det en 3-4-3 i stedet for en 3-5-2. Og det var jo nok den største ændring, jeg havde i dag, siger Jakob Poulsen, der også understreger, at der ikke har været ret mange træningspas til at arbejde med det taktiske.

Så hvad AGF’s formation bliver til første Superliga-kamp mod Sønderjyske 20. juli, og hvad der kan ske i månederne derefter, er fortsat et åbent spørgsmål.

Men status quo ser det ikke umiddelbart ud til at være.





LIVE

VM-LIVE: Voldsom startellever fra Frankrig

Rekordstort tilbud afvist: Nu siger Man. Utd. ‘Ja’

Afsløring: FC København vil have mere for Larsson

Undskylder til Riemer: ‘Jeg er et kæmpe pikhoved’

Afviser: Han er IKKE på vej til Brøndby

Afsløring: Enighed – skifter til Superligaen

FCK på jagt: ‘Man får nok brug for Google’



EKSKLUSIVT

På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’

Afsløring: FC Midtjylland køber Stanley Iheanacho

Brøndby-emne kan være på vej til Serie A-klub

Flere bejlere – FC Midtjylland klar til at sælge

Kæmpe dansk transfer beskrives som ‘done deal’

Denne klub drømmer om Højbjerg



TIPSBLADET SPECIAL

Her er 7 bud på Thomas Nørgaards afløser

Brøndby-keeper begraver historie: Det passer ikke

Klar transfermelding

– Det er overraskende, siger ekspert om FCK

FC Midtjylland får bøde på en kvart million

Afsløring: FC Midtjylland skriver med toptalent 



EKSKLUSIVT

David Nielsen: Han kan blive en gud til evig tid! 

Revser stjerne: ‘Han er rigtig, rigtig dårlig’ 

England – Kroatien

Afsløring: Superliga-klub tæt på FCK-lejesvend

Afslører: Her gik det galt for Thomas Frank

Frankrig – Senegal

Elias Jelert færdig

Afsløring: Kolding IF henter Tobias Elnegaard

Kendis dropper landsholdet efter Riemer-kontrovers

Rekordstort bud på Thomas Jørgensen

Bayern München tilbyder ‘megaløn’ til superstjerne

‘Helt sikkert’: Jesper Lindstrøm færdig

Irak – Norge



FANKLUBBEN

Det har været en elendig sæson

Donald Trump ventes at bryde VM-tradition

Argentina – Algeriet