Ansvarlig og egoistisk

Hotellet ved Farum Park er ikke overrendt på en fredag middag. Alligevel er der mere tryk på end sædvanligt. Gennem receptionen slentrer internationale håndboldstjerner fra det tyske storhold HSV. De har lige afsluttet frokosten i Restaurant Sepp, som ligger lige til venstre for indgangspartiets glasdør. Nu skal de op og have en lille lur, så de kan være friske til Champions League-kampen mod FCK Håndbold dagen efter.

Mellem de store håndboldspillere kommer Martin Bernburg pludselig til syne. Ligesom de tyske sportsfolk har han også indtaget sin frokost i restauranten. Den sidste mundfuld bliver slugt og tænderne stanget, inden han skal møde Tipsbladets udsendte.

Det er en tilfreds mand, som sætter sig i den lyse, ruskindsbeklædte stol under trappen, som håndboldspillerne for lidt siden forcerede for at få en middagslur. Bernburg har ikke brug for søvn midt på dagen. Han er i god form på sit klubhold og med i Morten Olsens overvejelser, når denne udtager sit landshold. For 18 måneder siden var Bernburg lige kommet til FC Nordsjælland efter et ophold i FC København, hvor han aldrig fik sit gennembrud. Han var i tvivl om, hvorvidt han havde niveauet fodbold på topplan, i dag ser det helt anderledes ud.

”Det er altså svært at sige, hvad der er sket, for det er som om, der er gået meget længere tid. I starten handlede det kun om at bevise for mig selv, at jeg kunne spille med på det her niveau, og jeg var selv i tvivl om det. Da jeg havde fået overbevist mig selv, måtte jeg til at vise det overfor andre. Jeg føler det som om, jeg har været her i tre år, fordi der er sket så meget,” fortæller Bernburg. Han har aldrig set sig selv som en, der skulle sidde på bænken. Fra ungdomsårene i Fremad Amager og B93 har han været vant til at være fast mand og en vigtig del af holdet. Derfor var skiftet til FC Nordsjælland det eneste rigtige for 22-årige Bernburg.

”Jeg lærte meget i FCK, men der er ingen, der bliver verdens bedste af bare at træne. Jeg manglede simpelthen nogle kampe og tillid fra en træner. Derfor hjalp det meget at komme til Nordsjælland og få bevist, at jeg kunne. Det var en barriere, jeg skulle over i starten,” siger Bernburg.

Ny klub og ny rolle
Den kortklippende knægt ser frem for sig. Gennembruddet i FC Nordsjælland har medført en hel ny situation for Bernburg. Hvor han i FC København var en lille ubetydelig spiller på truppens yderste kant, er han nu en vital del af det nordsjællandske mandskab. Det medfører nye pligter, som Bernburg ikke har været vant til tidligere.

”Min rolle har jo udviklet sig meget. Jeg er gået fra at være en, som skulle spille sig på holdet til nu at være viceanfører, hvis det ellers hedder det. Jeg har arbejdet mig op i hierarkiet, og nu er jeg pludselig en af dem, de andre skal høre efter og en af dem, der skal vise lidt ekstra på banen. Det er mig, der skal hive dem med og det noget helt nyt at have ansvar,” fortæller han, og fortsætter:

”Vi er et ungt hold, som er på lige fod. I FCK var der mange, som havde prøvet meget og dermed viste mere. På banen må jeg tage mere ansvar end andre og have det ekstra overskud til at råbe de andre i gang. Det er en udfordring at finde det overskud. Jeg må arbejde stenhårdt og banke igennem på banen, det gør, at resten af spillerne kan se, at jeg går foran, og så følger de med,” forklarer Bernburg. Han har det godt med det nye ansvar, som han bruger til at sætte sig ekstra op. Anførerhvervet har Bernburg flere gange stiftet bekendtskab med og trods sin unge alder er det et job, han påtager sig med glæde.

”Jeg skal gå foran som et godt eksempel, og det er da en ære at få anførerbindet på og løbe på banen som den første. Som anfører er jeg mere i forgrunden og skal gejle de andre op.”

”Hierarkiet i FCK var helt anderledes end her. Dér var der spillere over de 30, som havde tjent godt i deres karriere, mens vi andre rendte rundt med en lærlingeløn og tænkte på, hvordan vi kunne blive lige så gode. Det er der ikke her i Nordsjælland, hvor vi har fælles interesser, også på grund af alderen,” siger Bernburg.

Tiden med de erfarne herrer var dog med til at udvikle angriberens kompetencer. Specielt én lod Martin Bernburg sig påvirke af.

”Allbäck var utrolig stærk til at holde i bolden, og den måde, han gør det på, bruger jeg også. Ved at studere ham lærte jeg at bruge min fysik bedre,” erklærer han.

Egoisme skal der til
De blå øjne kigger ud på træerne foran hotellets vinduer. Efteråret har farvet dem i FC Nordsjællands røde og orange farver. På væggene rundt om den lille sofagruppe hænger fodboldtrøjer i glas og ramme. Et par af de unge receptionister taler stille med hinanden, og stemmerne bryder stilheden i hotellet. De rolige rammer omkring klubben i Farum er noget helt andet end store FC København, og selvom forventningerne er vokset i takt med præstationerne, giver hverdagen i Nordsjælland ikke nervøse trækninger.

”Jeg var vant til forventninger i FCK, hvor presset måske er endnu større. Selvom jeg ikke spillede, så var der jo også kritiske spørgsmål til det. Jeg føler ikke, der er større pres i Nordsjælland, for det er en mindre klub, hvor forventningerne også er lavere. Jeg har følt, at jeg præsterer bedre med det pres, der er til mig her i Nordsjælland, for her er øjnene rettede mod mig, og det får mig til at vise mere,” forklarer Martin Bernburg, mens han retter ryggen.

Fast spilletid, mål og landsholdsudtagelser har givet tro på egne evner, hvilket ikke er en fast følgesvend til den 22-årige.

”Jeg er ikke en af dem, der er født med selvtillid, men den er kommet med årene og i takt med, at det er gået bedre. Dermed snakker jeg mere, end jeg gjorde tidligere, for som ungdomsspiller var jeg ikke en af dem, der råbte højt og skabte sig åndssvagt,” siger angriberen og fortsætter:

”Jeg prøver at være pessimistisk og tænke på, at selvom jeg er kommet godt af sted, så er der endnu længere til stjernerne. Derfor må man tage det roligt, og yde det man kan,” mener han.
I sidste sæson kunne Martin Bernburg bryste sig af at være den spiller, som sammenlagt havde scoret og assisteret fleste mål, og selvom angriberen ikke går op i priser, har han erkendt, at mål er lig med interesse og opmærksomhed, hvilket er livsvigtigt for en fodboldspiller.

”Jeg har indset, at hvis man skal vise sig frem, for at komme med på landsholdet. Det er målene, der tæller. Før har jeg måske været for meget teamplayer, men jeg er blevet mere egoistisk og tænker mere på min egen fremtid. Selvom egoist er et negativt ord, så kan man godt sige, at jeg er blevet mere egoistisk i forhold til tidligere,” forklarer Bernburg

Telefonen ringer i de modeslidte cowboybusker. Bernburg undlader at tage den, men rykker lidt uroligt frem i den lyse stol. Halvandet år i Farum har ikke gjort ham utålmodig, snarere tværtimod.

”Jeg har ikke brug for at komme videre lige nu, da jeg stadig føler, at jeg kan lære en hel masse i hver kamp. Når tidspunktet, hvor jeg ikke føler, jeg udvikler mig mere, kommer, er det nok ved at være tid til at prøve noget nyt,” siger Martin Bernburg. Udlandet er naturligvis interessant, men han udelukker heller ikke et comeback i Parken.

”Det ved jeg ikke om bliver aktuelt, men jeg har ikke noget i mod det. Jeg har ingen bad feelings og hilser på dem, jeg kender derinde. Hvis jeg føler, at jeg på et tidspunkt kan udvikle mig i FCK, så er det da noget, jeg vil gøre,” slutter Bernburg.

Mens han trisser ud til sin bil på parkeringspladsen foran Farum Park, er de tyske håndboldstjerner så småt vågnet fra den lille middagslur. Nu lister de rundt med mobiltelefonen for øret, uden overhovedet at bemærke FC Nordsjællands angriber, der er gået fra anonym bænkevarmer til ansvarsbevidst bomber.