Ballon d’Or-powerranking: Hvem bliver verdens bedste i 2021?

Hvem bliver kåret som verdens bedste fodboldspiller i år? CLBOLD har rangeret favoritterne, mens Tipsbladets chefredaktør, Troels Bager Thøgersen, har udpeget de faktorer, der kan blive afgørende for de helt store navne.



Lionel Messi og Cristiano Ronaldo har tilsammen vundet Ballon d’Or 11 gange, men meget tyder på, at prisen kan gå til en anden spiller i 2021. 

Prisen blev aflyst sidste år, hvor Robert Lewandowski ellers lignede den rette vinder. I år er det svært at forudsige, hvem der løber med hæderen – ikke mindst fordi der venter en EM-slutrunde til sommer. 

CLBOLD har dog kastet sig ud i en rangering af de 10 aktuelt største favoritter til at blive kåret som verdens bedste spiller i 2021. Vi har allieret os med Tipsbladets chefredaktør, Troels Bager Thøgersen, der senere på året skal afgive sine Ballon d’Or-stemmer. Troels Bager Thøgersen har peget på hvilke faktorer, der kan blive afgørende for nogle af de helt store favoritter. 

– Jeg skal jo stemme i slutningen af året, så jeg hverken kan eller vil sige, hvem jeg har som favoritter nu. Det ville i øvrigt også været lidt tidligt, når vi kun er cirka fire måneder inde i den periode, der tæller til Ballon d’Or 2021, siger Troels Bager Thøgersen til CLBOLD.

10. Mohamed Salah (Liverpool)
De færreste vil benægte, at den egyptiske dribler er blandt de 10 bedste spillere i verden. Og Salah ligger da også på en delt førsteplads på topscorerlisten i Premier League, selvom Liverpool har haft en skrækkelig sæson. Salah vinder kun Ballon d’Or, hvis Liverpool overrasker og går hele vejen i Champions League. 

9. Ruben Dias (Manchester City)
Det er vanskeligt for forsvarsspillere at vinde Ballon d’Or, men Ruben Dias har virkeligt haft en brilliant sæson i Manchester City, hvor portugiseren har forvandlet den engelske klubs tidligere så vaklende defensiv. 

8. Neymar (Paris Saint-Germain)
Den brasilianske superstjerne er verdens bedste, når han rammer dagen. Problemet er, at Neymar ofte er skadet, hvilket også har været tilfældet i 2021. Neymar kan hurtigt rykke opad på listen, hvis Paris Saint-Germain når langt i Champions League. Pariserne har dog trukket Bayern München i kvartfinalen, så det kan sagtens blive vanskeligt.

7. Romelu Lukaku (Inter)
Christian Eriksens holdkammerat har scoret 19 mål i Serie A i denne sæson, hvor Inter har kurs mod mesterskabet. Lukaku er samtidig en stor profil på det belgiske landshold, der ligner en af favoritterne til at vinde EM.

6. Kevin De Bruyne (Manchester City)
Belgieren er verdens bedste midtbanespiller, når han er i form. De Bruyne har misset en del kampe i 2021 på grund af skader, og har været en smule overstrålet af holdkammeraten Ilkay Gündogan. I modsætning til tyskeren har Kevin De Bruyne dog ganske fine chancer for at blive europamester til sommer, hvilket vil gøre belgieren til en af de store favoritter til Ballon d’Or, hvis han – som forventet – viser sig som en stor profil.

5. Cristiano Ronaldo (Juventus)
Den 36-årige portugiser har scoret 30 mål for Juventus i denne sæson, og er således stadig en af verdens mest målfarlige spillere. Portugal kan også sagtens ende med at vinde EM igen. Det er dog nok også påkrævet, hvis Ronaldo skal vinde Ballon d’Or, når man tænker på Juventus’ skrækkelige sæson. 

4. Erling Haaland (Dortmund)
Den 20-årige nordmand har scoret 33 mål for Dortmund i denne sæson, og er utvivlsomt en af planetens bedste spillere i øjeblikket. De manglende muligheder for at vinde kollektive trofæer kan dog blive et problem for Erling Haaland. 

– Lad mig sige det helt tydeligt: Erling Haaland vinder Ballon d’Or. Spørgsmålet er kun hvornår. Jeg tror, det bliver svært i 2021, fordi Borussia Dortmund sejler, og fordi Norge ikke skal til EM. Hvis Haaland bomber Dortmund hele vejen i Champions League-finalen, vil jeg ikke udelukke, at han kan vinde, men det er sådan noget, der skal til, lyder det fra Troels Bager Thøgersen.

– Haaland er en fuldstændig fænomenal atlet. Han får mig til at ønske, vi ikke havde sluppet Norge i 1814. Jeg tror, at han og Kylian Mbappé kommer til at kappes om Ballon d’Or frem mod 2030, og spørgsmålet er, om Neymar overhovedet når at blive kronet, som han så gerne vil.

3. Lionel Messi (Barcelona)
Den 33-årige argentiner har scoret 29 mål i denne sæson, hvor han også har leveret 13 assister. Messi har vundet Ballon d’Or seks gange, og det store spørgsmål er, om han når at vinde en syvende gang. Barcelonas tidlige Champions League-exit er problematisk for Messi, der dog stadig kan nå at vinde den hjemlige double, ligesom Argentina kan vinde Copa America til sommer. 

– Jeg er meget spændt på, hvad der skal ske med Lionel Messi. Han scorer stadig mange mål, han lægger også op til dem, men han er altså også blevet mindre effektiv. Den kloge modstander og de absolutte topklubber i Europa forsøger at udnytte pladsen omkring Messi, fordi han ikke presser nær så meget som tidligere, og det synes jeg er en udfordring for hans vindermuligheder, lyder det fra Troels Bager Thøgersen.

– Jeg synes stadig, han er den dygtigste fodboldspiller, der nogensinde har levet, men jeg ser ham altså ikke som lige så enestående som for to-tre år siden.

2. Kylian Mbappé (Paris Saint-Germain)
Et hattrick mod Barcelona på Camp Nou er noget, der vækker opmærksomhed. Den 22-årige Mbappé har scoret 30 mål i denne sæson, men det kræver nok en kollektiv triumf, hvis franskmanden skal vinde Ballon d’Or.

– Det er jo stadig ikke perfekt i Paris Saint-Germain, men i perioder og ikke mindst, når det er vigtigt, stråler Kylian Mbappé. Jeg har faktisk en mistanke om, at han ville have endnu bedre af at blive matchet i en stærkere liga, hvad end det så er i La Liga hos Real Madrid eller i en af storklubberne i Premier League, lyder det fra Troels Bager Thøgersen.

– Hvis Mbappé skal til tops, kræver det nok en fransk EM-titel til sommer, eller at PSG bryder Champions League-forbandelsen.

1. Robert Lewandowski (Bayern München)
Ingen har været i stand til at følge med den 32-årige polak i det seneste års tid. Lewandowski scorede 55 mål i sidste sæson, hvor Bayern München vandt det hele. I denne sæson har Lewandowski scoret 42 mål indtil videre. Lewandowski kan dog være afhængig af, at Polen leverer en hæderlig EM-slutrunde.

– ‘Lewa’ er jo overmenneskelig. Han kunne sagtens have vundet Ballon d’Or i 2020, hvis kåringen ikke var blevet aflyst, og jeg tror, han har chancen igen her i 2021, lyder det fra Troels Bager Thøgersen. 

– Det store spørgsmål er, om Bayern igen kan vinde Champions League, og hvordan Polen klarer sig i en svær EM-pulje med Spanien, Sverige og Slovakiet. Lewandowski skal altså præstere, også til sommer for Polen, hvis han skal vinde Ballon d’Or, og det kan sagtens vise sig sværere end i 2020, hvor der altså ikke blev spillet slutrunde.



Slot: Internt opgør med Salah påvirker holdet

De vil hente Andreas Maxsø

Roser Wass-beslutning: ‘Han er frygtløs’

Roony Bardghji overrasker Michael Laudrup

Medie: Her skal Mikael Uhre sandsynligvis hen

Bliver Slot fyret? Vildt navn bringes i spil

Brøndbys store karantænemareridt

Lothar Matthaüs storroser dansker

Thomas Thomasberg: Det koster Franculino

Køber sig ind i dansk klub

Dommerekspert: Det giver ingen mening

AGF præsenterer James Bogere og Hamuza Sengooba

Store ændringer: Her er Coopers transferplan

Medier i svime: ‘Millioner godt givet ud!’

Mohamed Salah på vej til danskerklub?

‘Jeg har det ikke særlig godt’

Dansk dominans: Ikke sket i 70 år

Coopers reformation: Her er ændringerne i Brøndby

Afsløring: Stortalent til prøvetræning hos FCM

Bo Henriksen fyret – dansker fortsætter i Mainz

Frank fortryder opsigtsvækkende beslutning

Ny sportsdirektør til Eriksen og co.

Vil hente FCK-spiller: ‘Bolden ligger hos dem’

Skal Chiakha hjem til FCK? Vejle-boss melder ud

Coopers krav: Disse ændringer meldes på vej

Jacob Neestrup med klokkeklar Delaney-besked

Blæst bagover af SL-komet: ‘Kan komme med til VM’

“Han bør følges af de største klubber i Danmark”

Giver opdatering på skadet Brøndby-keeper

Voldelig FCM-fan anholdt: Gemte på hemmelighed

Tænker ikke på Danmarks landshold

Vil hente Schmeichels afløser i kæmpeklub

– Det er fuldkommen meningsløst

Kæmpe ros: ‘Efterårets træner i Superligaen!’

Forlænger Nartey? Brøndby-boss deler nyt

Bruno Fernandes stråler i stor United-sejr

Kræver benhård straf til Mohamed Salah

Retter kritik mod Sune Smith-Nielsen

– De skal skille sig af med ham!

FC København henter Geovanni Vianney Aboh Ndjee

Wolfsburg-boss roser Eriksen

Thomas Frank afviser at tale om det

Rundens Hold i Superligaen – 18. runde

Afsløring: Ny assistent til David Nielsen

Fyret i AaB – nu kan han lande helt vildt job 

Salah-løse Liverpool snupper sen sejr i Milano

Man City erobrer Madrid

– Vi tror på et godt resultat

Bayern München sejrer over Sporting CP

Drikkepauser til VM kan ødelægge rytmen i spillet