Bo Henriksen hylder dansk klub: Det er så fedt!

Brønshøj Boldklub er tilbage i de danske divisioner, da mandskabet er rykket op i 3. division. Mainz-cheftræner Bo Henriksen fulgte intenst med fra afstand, og Henriksen siger til Tipsbladet, at han er jublende lykkelig over Brønshøj-succesen.



Brønshøj Boldklub forbinder man normalt med divisionsfodbold, men i de seneste tre år har ‘Hvepsene’ været at finde i Danmarksserien.

Nu er klubben dog tilbage i 3. division efter en stor oprykningsfest i weekenden mod Marienlyst.

Man forelsker sig i klubben, og den forelskelse holder ved.

Bo Holden
Brønshøj-cheftræner

Den tidligere Brønshøj-træner og nuværende Mainz-cheftræner Bo Henriksen har bestemt ikke glemt ‘Hvepsene’, og han fortæller til Tipsbladet, at en stor glæde bobler i ham på Brønshøjs vegne.

– Jeg vil altid følge ‘Hvepsene’, og jeg er så glad for, at de er tilbage i divisionerne. Jeg fik en besked fra min gamle materialemand om, at de havde vundet i Marienlyst, og nu var de oppe.

– Jeg følger dem på sociale medier. Det er så fedt. Det er nogle dejlige mennesker, og det var der, at det hele startede. Der var jeg i mange år. Det var magisk, siger Bo Henriksen til Tipsbladet.

Brønshøj-cheftræner Bo Holden siger til Tipsbladet, at det er fedt, at Mainz-cheftræneren følger med i den danske klubs resultater.

– Det er jo netop det, som klubben kan gøre. Man forelsker sig i klubben, og den forelskelse holder ved, fordi der er fantastiske mennesker i klubben. Man holder bare af stedet, og det, tror jeg også, hænger ved, når man rykker videre.

– At Bo Henriksen følger Brønshøj, kommer ikke bag på os, fordi Brønshøj følger også ham. Der er utrolig mange, der stadig snakker om Bo Henriksen.

– Forleden var der et opslag i supporternes gruppe, hvor der stod: ‘Sidst, vi rykkede op, hed træneren BH, nu er vi rykket, og træneren hedder BH igen’. Så der er meget af historikken, og det er da fedt, at han følger med. Vi følger i hvert fald også med, hvad han gør i Mainz.

Artiklen fortsætter under billedet.

Br__nsh__j

Der blev festet til den lyse morgen, da Brønshøj Boldklub rykkede op i 3. division. Foto: Brønshøj Boldklub

Kanonslag og gul maling
Oprykningen kom i hus efter en 1-0-sejr over Marienlyst på Fyn i søndags, og den store triumf blev fejret med en kæmpe fest.

– Det var jo en kæmpe forløsning. Opfattelsen i klubben og blandt fans er, at Brønshøj hører til i divisionerne. Da vi røg ned for tre år siden, fandt vi ud af, at der var en anden hverdag, der hed Danmarksserien. Danmarksserien er ikke så nem at danse med, som man tror.

– Der kom jo 300-400 Brønshøj-fans til Marienlyst og heppede på os. Det er et godt udtryk for, hvad klubben kan. På vej hjem kørte de andre busser i forvejen, og så kørte vi.

– Vi fik faktisk at vide undervejs, at vi skulle holde ind til siden og tage en pause, så de kunne nå at være klar hjemme i klubhuset med festivitas.

– Da vi kom frem, var der hundredevis af supportere med kanonslag, røgslør og gul maling. Det var helt fantastisk.

Så der blev festet til den lyse morgen?

– Ja, der gjorde der. Jeg tror, at klubhuset blev lukket klokken 2 natten til mandag, og spillerne tog videre til København og festede, så det blev fejret på behørig vis. Det var sjovt, siger Bo Holden til Tipsbladet.

Bo Henriksen var cheftræner i Brønshøj fra december 2006 til sommeren 2014.





LIVE

VM-LIVE: Præsident slagter landstræner

Morten Bruun: Sker nok aldrig igen i min levetid!

Træner i Danmark: Storklub har store danske planer

Lössl: ‘Hold kæft, hvor var han god!’

Mister pokalfordel til FCK: Her er forklaringen

Sådan starter Brøndby i Nørgaards første kamp

Storroser 18-årig FCK-spiller

De jagter Pantelis Hadzidiakos – her er prisen



EKSKLUSIVT

Afsløring: Scoop – FCM får ‘NK’ i et røverkøb

Superliga-bombe trækker overskrifter i udlandet

Transferbombe på vej

“Mathias Jensen ankommer i morgen, hvis…”

Meldt tæt på Brøndby – nærmer sig Bundesliga-klub



EKSKLUSIVT

FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner

Meldes tæt på storklub

Her er 16.-delsfinalerne til VM

Rystet over Neestrup-historie: ‘Det er helt vildt’

Monstertransfer: Her er hans kongeløn



EKSKLUSIVT

På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’

Brøndby vil købe: Han er en sand driblemaskine

Lægetjek bestået – Ben Godfrey skifter klub

Rygtet til FCK – kontrakten revet i stykker

De vil have Gaaei – her er prisen

Spår vild Rasmus Højlund-sæson

Sydafrika – Canada

Zlatan Ibrahimovic revser Norge

De forbereder et bud på Roony Bardghji

Afsløring: Brøndby vil købe Amin Boudri

Markant ændring i Silkeborg

Lægetjek bestået – kan smadre transferrekorden



EKSKLUSIVT

På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham

Bo Henriksen i chok: Det er en skandale!

FC København jagter Romane Amane

Bech: ‘Derfor er porten sparket op’

FCK-skifte kollapsede – nu er han kontraktløs