Med to spanske mesterskaber i de seneste to sæsoner og sidste sæsons Champions League-triumf er FC Barcelona i øjeblikket verdens førende klub rent sportsligt, men nu vil den catalanske storklub også være det, når det gælder antallet af sæder på stadion.
I forvejen råder klubben over Europas største fodboldstadion, Camp Nou, der med plads til 98.787 tilskuere overgår San Siro i Milano, der har plads til 85.700, og det nye Wembley, der får plads til 90.000 tilskuere. Men står det til den catalanske klubledelse, skal kapaciteten øges med 17.000 således, at hele 115.000 fodboldglade Barca-fans vil kunne følge Ronaldinho og co. fremover – et antal, der stort set svarer til hele Aalborgs befolkning.
Udvidelsen vil være den tredje store i Camp Nous 49-årige historie og der vil blive føjet et ekstra afsnit til øverst på det i forvejen enorme stadion.
“Det er vores drøm at lave et nyt Camp Nou,” sagde FC Barcelonas vicepræsident, Marc Ingla, for nyligt i et interview med nyhedsbureauet Bloomberg.
Den planlagte udvidelse sker som en konsekvens af et stærkt stigende antal medlemmer i klubben, som for nyligt kunne byde velkommen til medlem nummer 151.000, hvilket betyder, at efterspørgslen på billetter til Barcelonas hjemmekampe er enorm.
Derudover havde præsident Joan Laporta i sin valgkampagne i august lovet udvidelsen, som nu altså ser ud til at blive en realitet. Først skal Barcelona dog have en aftale på plads med de omkringliggende naboer til stadionet, hvorfor man endnu ikke helt har overblik over, hvad udvidelsen vil komme til at koste. Barcelona-ledelsen forsikrer dog, at det ikke vil komme til at koste fansene noget i form af øgede billetpriser, men i stedet skal finansieringen ske via øgede indtægter fra sponsorer og tv-kanaler.
Fra 2008 vil klubben – ifølge en aftale med medieselskabet Grupo Mediapro – fordoble indtjeningen fra tv-rettigheder således, at catalanerne årligt vil tjene 150 mio. euro på den front. Samtidigt har Barcelona netop underskrevet en ny femårig sponsoraftale med tøjgiganten Nike, som sikrer klubben i omegnen af en milliard kroner, så catalanerne ser ud til at have styr på finansieringen af udvidelsen, der er et vigtigt led i klubbens stigende omsætning, som ifølge vicepræsident Marc Ingla ventes at stige fra 300 mio. euro i år til 400 mio. euro i 2010.
Ikke størst
Flere medier proklamerede i samme ombæring som offentliggørelsen af udvidelsen fejlagtigt, at Camp Nou derved ville blive det største fodboldstadion i verden, da det ville overgå Estadio Azteca i Mexico City.
Estadio Azteca, som var vært for VM-finalen i både 1970 og 1986, kan huse 114.600 tilskuere og Camp Nou vil altså efter planen overgå det mexicanske stadion, der til daglig er hjemmebane for klubholdene Club America og CF Atlante, med 400 pladser. Men titlen som verdens største fodboldstadion kan Camp Nou dog ikke pryde sig med trods udvidelsen. De catalanske bygherrer skal nemlig føje yderligere 5.000 sæder til kapaciteten, hvis det nye Camp Nou skal overtage den titel, som Salt Lake Stadium i den indiske storby Calcutta i øjeblikket er indehaver af. Det indiske stadion har plads til 120.000 tilskuere, som kan følge Østbengalerne, Mohun Bagan, Mohammedan Sporting Club eller det indiske Landshold, som alle har hjemmebane på det gigantiske stadion, der blev opført i 1984.
Nordkoreas hovedstad, Pyongyang, er hjemsted for det enorme Rungnado May Day Stadium, som kan rumme 150.000 tilskuere, hvilket gør det til verdens største stadion, hvis man fraregner motorsports- og travbaner. Men da det primært bruges til største militærparader frem for fodbold, kan det næppe kaldes for et fodboldstadion.
Maracana stadion i Rio de Janeiro var i mange år regnet som verdens største, hvilket ikke mindst skyldes, at det dannede rammen for den fodboldkamp, der har rekorden for flest officielle tilskuere. VM-finalen i 1950 mellem Brasilien og Uruguay blev således overværet af hele 199.854 tilskuere, men siden har forfald og strengere sikkerhedsregler betydet, at Maracana i dag “kun” har plads til 103.022, hvoraf de 77.720 kan sidde ned. Det legendariske stadion undergår i øjeblikket en renovering, der betyder, at der fra 2007 vil være plads til 105.000 siddende tilskuere, hvilket dog kun vil være nok til at indtage fjerdepladsen på listen over verdens største stadioner.
Fakta:
De ti største fodboldstadioner i verden
Salt Lake – Calcutta, Indien: 120.000
Estadio Azteca – Mexico City, Mexico: 114.600
Jornalista Mário Filho (Maracaña) – Rio de Janeiro, Brasilien: 103.022 (heraf 77.720 siddepladser)
Mukit Jalil – Kuala Lumpur, Malaysia: 100.200
Gelora Bung Karno – Jakarta, Indonesien: 100.000
Azadi – Teheran, Iran: 100.000
Camp Nou – Barcelona, Spanien: 98.787
FNB Stadium – Johannesburg, Sydafrika: 90.000
Guiseppe Meazza (San Siro) – Milano, Italien: 85.700
Isidro Romero Carbo – Guayaquil, Ecuador: 85.000
De ti største ikke-fodbold-stadioner i verden
Rungnado May Day – Pyongyang, Nordkorea: 150.000
Michigan Stadium – Ann Arbor, USA: 107.501
Beaver Stadium – University Park, USA: 107.282
Neyland Stadium – Knoxville, USA: 104.079
Ohio Stadium – Columbus, USA: 101.568
Melbourne Cricket Ground – Melbourne, Australien: 100.000
Rose Bowl – Pasadena, USA: 92.542
Tiger Stadium – Baton Rouge, USA: 92.400
Bryant Denny Stadium – Tuscaloosa, USA: 92.158
Sanford Stadium – Athens, USA: 92.058
LIVE
TransferLIVE: Stor dansk transfer er en done deal
TRANSFER
Rygtet til FCK – nu bekræfter klubben handlen
TIPSBLADETS DOM
Bliver han ved, behøves FCK ingen nyindkøb!
EKSKLUSIVT
Chokskifte til FCK? Han passer ikke ind alligevel
TOPNYHED
Ekspert fatter intet af Amin Chiakhas klausul
TOPNYHED
Dansk skrækskade: Det er et kæmpe chok
EKSKLUSIVT
Afsløring: AGF køber Colin Rösler fra Malmö FF
AVIS
Så meget overbød Brøndby rivalerne for Hyseni
LIVE
Superliga-LIVE: ‘Det er tungt’
TIPSBLADETS DOM
Han er den nye Superliga-juvel!
MEDIE
Lindstrøm skifter til Schalke
TIPSBLADET SPECIAL
Aggressiv udvikling i FCM? Her skiller de sig ud
INTERVIEW
Tog fat i Brøndby-helt: ‘Der er jo en grænse’
TIPSBLADET SPECIAL Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?
TRANSFER
Speakman om transfer: En unik situation
INTERVIEW
Træner med i Brøndby: Ikke et velgørenhedsprojekt
OPTAKT
OB – Sønderjyske
TIPSBLADETS DOM
Han ligner en ny Brøndby-darling!
MEDIE
Kæmpe transfer under opsejling
TRANSFER Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026
INTERVIEW
Tidl. FCK-komet blomster igen efter sandt helvede
INTERVIEW
Ny Brøndby-stjerne afviste andre Superliga-klubber
TOPNYHED
Ekstraregning på 441.942,58 kroner
EKSKLUSIVT
Afsløring: Næstved gør det igen – sælger profil
NYHEDER
Svinedyr Brøndby-profil kan være fortid
MEDIE
FCK meldes på jagt efter landsholdsspiller
EKSKLUSIVT
Afsløring: Randers enig med Swansea i stor handel
EKSKLUSIVT
Afsløring: Målmaskine færdig i AaB
EKSKLUSIVT
Afsløring: Minnesota byder millioner på McCowatt
TOPNYHED
Stor ændring i AGF?
TIPSBLADETS DOM
Han er ved at vokse sig for stor til Superligaen
EKSKLUSIVT
Afsløring: Adam Daghim til lægetjek i kæmpe handel
FANKLUBBEN Nu er det slut med undskyldninger i FC Midtjylland
NYHEDER
Tæt på FCK-transfer? Ujpest kommer med udmelding
INTERVIEW