"Ja, jeg var 25 år, inden jeg kom til OB, hvor min udvikling rigtig har taget fart, og jeg skulle nok have taget springet noget før. Mange sagde til mig, at jeg skulle forlade Randers, men når man har det godt, tager man jo ingen steder." Chris Sørensen indrømmer, at han er noget af en tryghedsnarkoman. Eller har været. For den 28-årige kronjyde i fynsk tjeneste er på vej derud, hvor landshold og større klubber har bud efter ham. Første trin er ligalandsholdet, som søndag drog ud mod Østens mystik med venstrebensspilleren på et af de bedste flysæder. "Jeg forventer ikke på forhånd, at jeg skal spille, men et par af rivalerne har jo nu meldt fra, så det øger da chancen," kommer det på den for Chris Sørensen typisk afslappet facon. Thomas Rasmussen fra Brøndby og Jan Kristiansen er ude af billedet, og tilbage er reelt kun Allan K. Jepsen fra AaB. "Jeg har spillet yderst på midtbanen og også centralt i et par kampe, men jeg foretrækker at spille venstre back, for der har jeg spillet foran mig," siger OBeren, som på længere sigt nok også har de bedste muligheder der. Landstræner Morten Olsen fik i 2005 øje på den teknisk stærke og elegante venstrebensspiller, som synes i stadig udvikling, hvis man både kigger på det rent fodboldmæssige og det, der handler om at tage ansvar. Men egentlig er 185 cm høje og 79 kg lette Chris Sørensen i forhold til det meget præstations-orienterede en tilbagetrukken person. "Randers KFUM har altid været min klub, der spillede jeg som dreng, og efter halvanden sæson inde i Freja som junior og ynglinge, vendte jeg tilbage dertil. Først for otte år siden blev jeg så af Frank Pedersen hentet til Frejas divisionshold. Da var jeg 21 år, og havde gået og hygget mig i serie 1. I Freja begyndte vi efterhånden at begå os i 1. division, og jeg spillede sammen med nogle af dem fra ungdomstiden, Michael Laursen, Kasper Rasmussen osv. Vi havde også gode trænere i Frank Pedersen, Søren Kusk, Ole Fritsen og Kim Poulsen. Især Kim Poulsen var god. Han var hård og kontant, og det kunne jeg egentlig godt lide, men da jeg i 2002 fik et tilbud fra Vejle, tog jeg med Frank Pedersen derned." Men Vejle blev aldrig det store sus for Chris Sørensen, der fortsatte med at arbejde ved siden af fodbolden. Det blev til10-12 timer om ugen, men omvendt havde han fået smag på mere og tog chancen, da OB-træner Uffe Pedersen ville leje ham i et halvt år.
"Jeg spillede en del kampe og var i hvert fald inde omkring holdet hver gang, og det gav mig en tro på, at jeg godt kunne være med, så bagefter skrev vi kontrakt. Jeg har også udviklet mig en del i OB. Pasningsspillet har altid været min styrke, men jeg er blevet endnu bedre i boldomgangen. Jeg har vænnet mig til tempoet," siger spilleren med den gode fysik, og som aldrig har været alvorligt skadet.
Selv om han bruges på flere pladser, ser Chris Sørensen sig selv som venstre back, men sådan har det ikke altid været.
"Tidligere var jeg offensiv midtbanespiller, men så rykkede Ole Fritsen mig ned som venstre back, og det havde jeg det straks godt med. Jeg spiller, hvor træneren placerer mig, men venstre back har siden da været min favoritplads."
Efter Uffe Pedersen har Chris Sørensen også trænet under Troels Bech og nu Bruce Rioch, og han ser fortsat udviklingsmuligheder.
"Det er kun tre år siden, at jeg fortsat arbejdede ved siden af fodbolden, så det er sent, at jeg er begyndt at få ambitioner, kan man sige. Jeg har altid været seriøs med træningen og levet fornuftigt, men det er klart, at fodbolden først henad vejen er begyndt at betyde en hel masse for mig," siger randrusianeren, der trods tre år i Odense klart har bevaret dialekten.
Chris Sørensens kontrakt med OB udløber i sommeren 2007, men selv har han ikke travlt med kontraktforhandlinger. Han drømmer heller ikke en hel masse om at slutte karrieren af i det store udland. Faktisk har han slet ikke en agent eller rådgiver. Det er måske lidt umoderne, mens Chris Sørensen er også sin egen. En fri fugl på fløjen. Først skal prøven på ligalandsholdet bestås.
"Jeg tager tingene en ad gangen. I den rækkefølge, de kommer," siger Chris Sørensen.
Det lyder som en frase, men i hans tilfælde skal det tages helt bogstaveligt.
