Danmark er mit andet fædreland

– Jeg er presseofficer for det georgiske landshold og samtidig vicepræsident i klubben FC Tbilisi. Desuden er jeg UEFA Media officer, så jeg rejser en del. Og hvis jeg for eksempel er på rejse i Tyskland, kan jeg sagtens finde på at tage en afstikker til Danmark, fortæller han. Men hvad er baggrunden for denne lille glade georgiers interesse for Danmark? – H.C.Andersen, kommer svaret. – Som lille fik jeg læst hans eventyr højt, og det vakte min interesse for Danmark. Siden faldt min interesse på Sepp Pionteks 80’er-landshold. Morten Olsen var en stor spiller, fortæller han og skæver samtidig ærbødigt hen mod den danske landstræner, der er ved at blive interviewet få meter fra, hvor vi står. – Den største af dem alle var dog Preben Elkjær. Ham blev jeg helt vild med, han kunne lave de mest fantastiske ting på en fodboldbane, fortæller Mamuka. Hans hjem i det centrale Tbilisi, som han deler med sin hustru, sin næsten to år gamle datter og sine forældre, bærer også præg af Mamukas interesse for Danmark. Han har indrettet et rum i kælderen – hans gamle drengeværelse fra før han blev gift – som “dansker-værelse.” Væggene prydes af fodboldplakater med gamle danske landsholdsspillere – især Preben Elkjær, danske flag og masser af bøger om Danmark. Et ur på væggen viser, hvad klokken er i Danmark, der er to tidszoner fra Georgien.



Interessen for den danske stjerne-angriber er så stor, at den faktisk førte til at Mamuka deserterede fra den røde hær. Dog kun i tre timer. Det var i sommeren ’86, hvor der stadig var fem år til Georgiens løsrivelse fra Sovjetunionen og værnepligten derfor blev aftjent langt fra hjemlandet i Kaukasus-regionen. – Der var VM i Mexico, og Danmark skulle spille mod Uruguay. Den kamp skulle jeg simpelthen bare se, så jeg sneg mig ud af lejren og tre kilometer gennem en skov ned til den nærmeste landsby, hvor der var et tv. Dér så jeg Elkjær score tre gange i Danmarks sejr på 6-1, fortæller han med et drømmende udtryk i øjnene. Inden Mamuka fik sine mange tillidshverv i georgisk fodbold, underviste han på en skole i Tbilisi i dansk historie. Først og fremmest H.C.Andersen. – Men det har jeg desværre ikke tid til mere, siger han og ser for første gang i samtalen en smule bedrøvet ud.

Mødet med Preben Elkjær i 1996 i Silkeborg, hvor han fik sneget sig ind i omklædningsrummet efter en kamp mod FC København og hilst på sit store idol, var ikke Mamukas første. Året forinden havde han været i København til en landskamp mod Armenien og her hilst på Elkjær. Og siden har han holdt kontakten med ex-angriberen ved lige. – Jeg ringer til ham hvert år på hans fødselsdag, 11. september, og vi får os en sludder, siger han. Det vakte også en del undren i DBU, da det danske U/17-landshold på et tidspunkt skulle spille en kamp mod Georgien i Danmark. For hvem dukkede op som officiel repræsentant for georgierne: Preben Elkjær selvfølgelig. – Ja, det var noget jeg aftalte med ham, griner Mamuka. Han er georgier, men en stor plads i hjertet er reserveret til Danmark – og Preben Elkjær.