Dansk angriber i vildt klubskifte

Navnet Joshua Kokou Awaga ringer formentlig ikke mange klokker herhjemme, men han har dansk pas og har takket ja til et vildt klubskifte i Brasilien for at jagte sin helt store drøm om at blive professionel fodboldspiller. Det fortæller han om i et stort interview med Tipsbladet.



Joshua Kokou Awaga er ikke som de fleste andre unge danske drenge på 19 år.

Nej, han går målrettet efter sine drømme.

Og hans helt store drøm har altid været at blive professionel fodboldspiller. Derfor rykkede han i februar sine danske teltpæle op for at skifte ungdomsfodbold i Næstved Boldklub ud med den brasilianske klub Capital CF, der gør sig i Serie D, og hvor han er en del af deres U20-mandskab.

Hvordan pokker en 20-årig knægt fra Amager med ghanesiske forældre, der også har boet i Togo, havner i Brasilien, skal han nok selv svare på senere.

Først forklarer Joshua Kokou Awaga, hvordan det pludseligt var at stå på egne ben i Brasilien, hvor ingen kan et ord engelsk.

– Det var meget hårdt i starten. Jeg ankom en torsdag og kunne ikke nå at træne med den dag og dagen efter fik jeg så af vide, at jeg skulle spille kamp. Da ingen rigtig kunne engelsk, spillede jeg bare på den måde, jeg havde lært i Danmark. Men det var 30 grader. Jeg har aldrig prøvet noget lignende. Jeg kunne ikke få luft. Jeg kunne ikke noget, men heldigvis scorede jeg et mål og lavede en assist, men i pausen blev jeg taget ud, fordi jeg kunne ikke mere. Det var alt for varmt. Så det tog mig noget tid at vænne mig til varmen. Det har jeg 100 procent gjort nu, og så passer spillestilen mig rigtig godt.

Og særligt den mere offensive og bolddominerende tilgang til fodbold tiltaler Joshua Kokou Awaga, der kan spille alle positioner i angrebet, og er årsagen til, at han altid har troet på, at han skulle få sit gennembrud i udlandet.

– Jeg har altid sagt, at dansk fodbold ikke passer mig. I Næstved var det ikke hurtige kombinationer og tiki-taka-agtigt, men det var meget lange bolde, så jeg spillede ikke bolden så ofte, for så ville jeg ikke få den igen.

Angriberen har boet fire måneder i Paranoá, hvor Capital CF har base, i et lejlighedskompleks, som han er blevet tildelt af klubben, og hvor mange af hans holdkammerater også bor.

“Min far ringede – det var lidt suspekt”

Joshua Kokou Awaga kommer ikke ud af nogen stor sportsfamilie, men fodbolden har altid været hans motivation.

– Jeg har altid tænkt på fodbold. Jeg tog mig aldrig sammen i skolen, fordi jeg tænkte på fodbolden. Mange gange er jeg gået fra skole før tid, fordi jeg skulle til træning. Skolen har altid givet mig lov, fordi de kunne se, at jeg havde en passion for fodbold.

– Jeg droppede også ud af 10. klasse for at starte som elektriker, så jeg kunne arbejde og have fokus på fodbolden. Samme år skiftede jeg til Næstved, hvor det gik rigtig fint, og så fik jeg den her mulighed i Brasilien.

En mulighed, der opstod ud af det blå, da agentfirmaet SRF Academy Nelson slog på tråden, forklarer Joshua Kokou Awaga.

– Det var meget tilfældigt, fordi jeg og min ven var i fitness, og så ringede min far lige pludselig og sagde, at han har en kammerat, der er agent. Det virkede lidt suspekt, hvis man kan sige det sådan. Men jeg sendte nogle videoklip af mig selv, fra jeg var førsteårs U17 til nu, og ham agent-vennen havde så sat de bedste videoklip sammen til en YouTube-video.

– Han havde så nogle kontakter i forskellige lande, som han sendte videoen til. Faktisk endte jeg til at starte med i Slovenien, hvor det gik både godt og dårligt. Træneren forstod mig ikke rigtigt og ville hele tiden have mig til at spille bolden. I starten var jeg nervøs og spillede knap så godt og fik af vide, at jeg ikke ville få en kontrakt, men jeg fik så lov til at træne med, indtil jeg fandt en anden klub. Jeg fik så lov til at spille en sidste kamp i den slovenske klub, hvor jeg gjorde det fantastisk, og så ville de alligevel gerne skrive kontrakt med mig. På det tidspunkt havde jeg allerede fået tilbuddet i Brasilien, som jeg takkede ja til.

Joshua Kokou Awaga har inklusiv træningskampe scoret ti gange og leveret tre assister for Capital CF’s U20-mandskab.

Venner med Clement Bischoff og Amin Chiakha

Udover perioden i Næstved BK har Joshua Kokou Awaga også spillet på AC Amager Academy og på HB Køges ungdomshold, hvor han blev venner med flere af Superligaens største stjerneskud.

– Jeg har kendt Clement (Bischoff, Brøndby IF), siden han spillede i Amager. Vi kender hinanden gennem fællesvenner, og så har vi spillet imod hinanden flere gange. Hvis vi ser hinanden på gaden, eller han poster noget fedt på Insta, så siger jeg selvfølgelig hej til ham eller skriver til ham.

– Det er faktisk lidt det samme med Amin (Chiakha, FCK). Amin har jeg nok kendt siden U13, hvor han spillede i Sundby. Jeg har også spillet mod ham mange gange, da han var i FCK. På et tidspunkt var vi rigtig meget sammen, fordi jeg også er venner med (Emile) Chambo (Lyngby BK) og Amar (Diagne fra AaB), hvis du kender dem. Så vi fire var tit sammen.

I Brasilien er det noget sværere at skabe venskaber for Joshua Kokou Awaga, da han endnu ikke kan portugisisk.

– Vi hygger os, sover og er lidt ude i byen, men for at være helt ærlig, kan man ikke lave så meget, da jeg ikke kan gå ud alene på grund af sproget, og det også godt kan være lidt farligt. Når jeg skal ud, skal jeg altid være sammen med en anden, så han kan translate for mig. Jeg træner, sover, selvtræner og nogle gange er jeg ude og blive klippet og shoppe.

Joshua Kokou Awaga får lejligheden og måltider betalt af klubben og får samtidig løn, og det kan han sagtens leve af, fordi pengene rækker noget længere end i Danmark – her kommer angriberen med et fint eksempel for at sætte tingene i perspektiv.

– For eksempel når jeg bliver klippet, koster det 25 kroner hernede. Det er helt sindssygt. I starten troede jeg, det var fake, fordi i Danmark er man oppe og runde 300-400 kroner, så har du en god kontrakt, kan du leve rigtig godt af det.

Angriberen er på kontrakt frem til udgangen af 2026, men hans håb er at gøre det så godt, at han kan rykke retur til Europa eller nogle af de store klubber i Brasilien.





INTERVIEW

Underligt med Eriksen: ‘Hvad fanden sker der?’

Overraskelse: Han bliver IKKE ny assistent i FCK

‘Så bliver jeg den lykkeligste mand i verden’

Fortid i Brøndby? Der er dialog

FC Midtjylland tæt på salg af angriber

Jonas Vingegaard besøger dansk fodboldstjerne

Tjekkiet – Danmark

FC København afviser konspirationsteori



EKSKLUSIVT

Kæmpe drama: Dansker skrider fra storsatsende klub

FC København vil bruge mere data i transfers

Hvad sker der? 11 profiler melder afbud

Kryptisk tjekkisk landstræner: Det nævner jeg ikke

Bombe i FCK: ‘Det er et fantastisk valg!’



MEDIE

Skulle til FCM i kæmpehandel – nu skifter han

Wolfsburg-dansker vil hjem til guldfest i Aarhus

Stor profil glad for Brøndby

Afsløring: Fyring i B.93 – Thomsen ny direktør

Cardiff taber sag om erstatning efter flystyrt

Tøffe om Neestrup-dialog: Det virker besynderligt



EKSKLUSIVT

Voldsomme forskelle – her er Table of Justice

Melder ud om Kasper Hjulmand

‘Det er en meget, meget stor FC København-mand’

Skal han med Bo Svensson til FC København?

Thomsen jubler over direktør-job

Andreas Christensen afslører mavepuster i Brøndby

Superliga-bombe glippede – nu er medier i chok

På få måneder – hans værdi er næsten fordoblet

Afslører: Han bliver ny assistent i FCK

Dybt bekymret over VM i USA

Kæmpe scoop? Real Madrid skal kun betale 60 mio.

Arturo Vidal raser over Dario Osorio-beslutning

Melder ud om Neestrup: ‘Det er sindssygt!’



TIPSBLADETS DOM

Han ligner et fejlmatch i Brøndby

Drama efter nedtur i Parken – nu er han færdig

Chok i Sverige: August Priske i kæmpe hyldest

Klar på chokskifte

Vild stime før Danmark-brag

Bo Svensson jubler over FC København-ansættelse

Hylder Jacob Neestrup: Han er en hædersmand

FCK-boss forklarer: Der var rift om Bo Svensson

Tjener kassen – lønkonge vil væk fra tysk topklub

– Hele holdet er trygge ved ham

Den Riemer-fejl ‘har kostet VM én gang!’

Randers var tæt på – nu er han et monster

Spår flere træner-ændringer i FC København

Varme rygter: Han har været i FC København

Afslører hemmelige samtaler med FC København

FC København tæt på ny assistenttræner

Fejl og ingen glæde: Stor modstand mod VAR

– Jeg tror, det er det rigtige for FC København

‘Det er lidt skørt, men det er fedt’

Cypern moser Moldova

Han er også færdig i FC København

Afsløring: Neestrup færdig – FCK får Bo Svensson

De nye Wieghorst og Hjulmand?