Det er ikke alle FC Københavns talenter, der tager den lige vej fra ungdomsholdene til Superliga-holdet og så måske videre til udlandet. Tag bare Niklas Vesterlund som eksempel.
Vesterlund spillede på U19-holdet i FC København med blandt andre Jonas Wind, Mads Roerslev og Mads Bidstrup, men han nåede kun én førsteholdskamp for “løverne”, før han drog til den lille svenske klub Trelleborgs FF og siden Tromsø IL.
Siden er det kun gået en vej, og det er opad.
I dag er Vesterlund etableret som en af Tromsøs allerstørste profiler, han spiller samtlige minutter, han er en vaskeægte fanfavorit, og han har været med til at bringe klubben tilbage i toppen af norsk fodbold. Som han selv formulerer det, da Tipsbladet fanger ham på telefonen:
– Det går rigtig godt. Vi har haft en god sæson, både holdet og personligt. Det har været en sjov rejse indtil videre. Fed klub, fedt sted.
Nu venter en meget afgørende måned for Vesterlund og Tromsø. Klubben er aktuelt nummer fire i Eliteserien, men er á point med nummer tre, SK Brann, så det skal afgøres, om den gode sæson for den nordnorske klub også ender med medaljer.
Og den måned kan også blive den 24-årige danskers sidste i Tromsø, for et skifte kan meget vel lure lige rundt om hjørnet. Men det vender vi tilbage til.
Tillid og afslapning
Først starter vi med spørgsmålet: Hvad er det, der er lykkedes så godt i Tromsø for Niklas Vesterlund, at han nu er så stor en profil?
Først og fremmest peger den danske højre back på den tillid, han har modtaget fra sin træner, Gaute Helstrup. En træner, han også udelukkende har ros til overs for og kalder “en utrolig fodboldnørd”, der stort set altid siger noget relevant, når han åbner munden.
Kommunikationen mellem træneren og Vesterlund har imidlertid ikke altid været uproblematisk.
– Den første telefonsamtale, jeg havde med ham, der kunne jeg ikke lige helt forstå, hvad han sagde, når han snakkede til mig, griner danskeren og fortsætter:
– Der må jeg være ærlig. Det var lidt halvpinligt. Jeg følte ikke rigtig, at jeg to-tre minutter inde i samtalen kunne spørge, om vi kunne snakke engelsk. Det var lidt for sent.
Men det er ikke kun tillid fra Helstrup, der har hjulpet Vesterlund til et stort gennembrud i norsk fodbold. I et interview med et norsk lokalmedie åbnede han for nylig op om, at han har lært at slappe mere af. Noget, han over for Tipsbladet uddyber.
– Jeg tror bare, at i bund og grund handler det om, at mange fodboldspillere i deres unge dage har rigtig mange tanker om, at man skal gøre det på én måde, og har måske set en eller andet dokumentar om Ronaldo og set, at han gør dit og dat. Så får man en eller anden tanke om, at man skal gøre det samme. Og da jeg var yngre, der havde jeg også nogle klare idéer om, hvordan jeg skulle gøre ting på før kamp og efter kamp og så videre.
– Og det gjorde måske, at man blev lidt på stresset til at perfektionere alt. Det, som lidt var mit formål, da jeg gav det interview, det var også bare at fortælle, at jeg tror også, at det er sundt, at man får et lidt mere afslappet forhold til de her ting. Der har jeg altid været inspireret af de spillere, som måske ikke tænker alt for meget over konsekvenser og hvad der er rigtigt og forkert. Der har jeg altid været en person, som tænker rigtig meget over, hvad jeg gør, og vil altid gøre “det rigtige”.
– For mig var det godt, at jeg slap nogle af de her lidt mere overtroiske ting om, at jeg skulle spise det her på et præcist tidspunkt, og jeg skulle gøre det ene eller det andet for at få den optimale optakt til kamp. For det har så vist sig, at det ikke har noget specielt vigtigt for mig. Nu har jeg et meget mere afslappet forhold til det, og det, kan jeg mærke, hjælper mig, siger Niklas Vesterlund.
En vild nok fun fact
Det har tydeligvis gjort underværker for højrebacken, der i indeværende sæson har scoret tre gange og lagt op til yderligere fire mål i 24 ligakampe.
Og blandt fansene er han en elsket mand. Blandt andet har nogle fans fået lavet klistermærker med teksten “vores danske dynamit” og et billede af Vesterlund.
Er selvfølgelig en snill gut, og plukker opp plasten! Og vi syng førr dæ Niklas Vesterlund, han e våres danske dynamitt- åååå- vi syng før dæ Niklas Vesterlund score mål og hate bodee glemt😁 pic.twitter.com/8FyIRXRFso
— TILkitaka🥶 (@TiLoveralt) June 25, 2023
– Ha ha, ja, jeg har fået tildelt en del af dem. Nu hørte jeg så for ikke så længe siden, at et af klistermærkerne var blevet sat op i Kirgisistan. Et vild nok fun fact. Men jeg føler, at jeg har fået et godt bånd med de fans, der er her i Tromsø.
– Jeg sætter pris på dem, og de sætter pris på mig. Det er jo bare en sjov gimmick, at der er nogen, der vil lave nogle klistermærker, siger hovedpersonen.
Er der nogen særlig grund til de klistermærker?
– Jeg tror, at det starter efter, at jeg i forrige sæson scorede på udebane mod Bodø/Glimt, som er vores rivaler. Det er klart, at det vækker over nogle følelser, når man scorer mod rivalerne. Det altid betyder altid lidt ekstra. Jeg kunne forestille mig, at det har noget med det at gøre. Det er svært at sige. Nu kan jeg ikke huske alle klistermærkerne, men jeg har ikke et fuldendt svar på hvorfor. Men det er jo sjovt. Det er jo fedt og dejligt at føle den anerkendelse.
Fremtiden
Og så kan vi vende tilbage til, hvor vi startede. For allerede i sommer var der interesse for Niklas Vesterlund, og han betragtes som et oplagt salgsemne i Tromsø.
Det, altså fremtiden, er da også en af de ting, han selv går og tænker på.
– Det ville jeg da lyve, hvis jeg sagde, at jeg ikke gjorde det. Det er klart, at det er ikke noget, der fylder så meget, men det er noget, jeg tænker på og også håber kan lade sig gøre på et tidspunkt. Om det er i det næste vindue (januar), eller om det er det næste vindue igen (til sommer), det ved jeg ikke. Det er der flere parter, der skal være med til at afgøre.
– Men jeg håber da på det. Jeg føler også, at det er en gensidig aftale mellem mig og klubben. Hvis der kommer et rigtigt tilbud, så vil de også gerne lade mig komme videre.
Og med udløb i december 2024 virker et januarskifte vel oplagt?
– Det har du fuldstændig ret i.
Har du en drømmedestination? Er det Superligaen eller noget andet?
– Som sagt, er det jo svært at sige. Jeg vil ikke udelukke noget som helst. Jeg er blevet spurgt om det et par gange. Og jeg plejer altid at sige, at jeg vil gerne syd fra her, jeg er nu, ha ha. Og nu spiller jeg i verdens mest nordlige fodboldklub, så det kan ikke blive mere nord. Jeg har ikke som sådan store præferencer.
– Det er jo heller ikke altid, at man er i en situation, hvor man kan vælge fra og til. Men jeg gad godt til en liga, der var uden for Skandinavien, og som helst også var rangeret højere end de skandinaviske. Der er mange ting, der kan ske. Og Danmark er slet ikke udelukket, slutter Niklas Vesterlund.
Niklas Vesterlund og Tromsø skal i aktion søndag aften på udebane mod Viking, der er nummer to i Eliteserien.
STORT INTERVIEW Køber Patrick Mortensens trøje for 75.250 kroner
TRANSFER
Tager afsked – varsler dialog med Brøndby
TOPNYHED
Laudrup kritiserer: Kan kalde dem FC Hollywood
TOPNYHED
Forklarer – derfor gik det galt for Hoff Thorup
TRANSFER
Afslører: Vi vil have Victor Nelsson
FANKLUBBEN
‘Vi skal helst ikke ende som AaB’
NYHEDER
Storkamp af Patrick Dorgu
TOPNYHED Her er FC Københavns vej i Europa
EKSKLUSIVT
Dansker er indisk mester: Han kyssede mine fødder
AVIS
Stjerne på vej? Han koster kun 371 millioner
NYHEDER
Højlund slutter sæsonen med bravour
NYHEDER
Superliga-klub scorer millioner efter nedrykning
MEDIE
Stjerne til Panathinaikos med Neestrup?
STORT INTERVIEW Fyret i Danmark efter 26 dage: En fantastisk tid
NYHEDER
Ekspert: ‘Han spøger i Brøndby’
TOPNYHED
“Han er den oplagte kandidat for Brøndby”
TOPNYHED
Brøndby-rygte: Jeg håber, det bliver en dansker
NYHEDER
Conte stopper i Napoli
BIZART
Forstår ikke FCK: Det er et stort mysterie
Skylder FCM millioner – kan få store konsekvenser
TOPNYHED
I kødet på Brøndby: Taget direkte fra Serie 3
TOPNYHED
Tidligere FCK’er i kritisk tilstand
NYHEDER
Revser Spurs-spillere: Sig undskyld!
MEDIE
Jacob Neestrup er enig med ny klub
EKSKLUSIVT
Verdenskendt agentfirma kommer til Danmark
NYHEDER
FCM jagter ham – så vild har Boteli været
AVIS
Vildt: Brøndby-flop ønsket af store klubber
NYHEDER
Topboss sviner Barça til
STORT INTERVIEW Aral Simsir i kæmpe kærlighedserklæring
TRANSFERPLANEN
Han er gratis – ligger lige til højrebenet, AGF!
NYHEDER
Sammenligner Brøndby med Manchester United
INTERVIEW
‘Det regner jeg med, at Mikkel Bro gør’
INTERVIEW
Superliga-oprykker varsler flere transfers
TOPNYHED
Bakker Kvistgaarden op: Han er lidt undervurderet
MEDIE