Dansk profil i Kina: Jeg vil gerne tilbage

Jores Okore har spillet lidt over et år i den kinesiske liga for Changchun Yatai, hvor han nyder sportslig succes, men også er stødt på visse kulturmæssige udfordringer.



Først bragt i Tipsbladet den fredag 11. marts. Du køber Tipsbladet med Ekstra Bladet hver fredag. 

Jores Okore er på fodboldeventyr.

Han har både spillet i Superligaen og Premier League, men for lidt over et år siden kastede Jores Okore sig ud i noget helt nyt.

Her forlod han AaB og den velkendte danske liga for i stedet at rykke til den kinesiske liga, Chinese Super League, da han tog til klubben Changchun Yatai. Et skifte, der har budt på noget af et kulturchok for den tidligere landsholdsspiller og Superliga-profil.

“Der er selvfølgelig en stor kulturforskel, der gør, at det ikke bare er ligesom i Danmark at falde til i truppen, men klubben gør alt for, at jeg skal føle mig hjemme. Jeg synes, det er gået meget godt, og jeg nyder at være her indtil videre,” siger Jores Okore til Tipsbladet på en lidt skrattende telefonforbindelse fra Kina.

Inden for kridtstregerne har skiftet været en succes for forsvarsspilleren, der har otte landskampe for Danmark og over 150 kampe i Superligaen på cv’et. Jores Okore har spillet samtlige spilleminutter, siden han kom til Changchun Yatai, og klubben sluttede højst overraskende på en fjerdeplads i Chinese Super League.

“Det er gået rigtig godt, og fjerdepladsen er ikke noget, klubben havde regnet med, og vi er alle stolte af resultatet. Klubben er en oprykkerklub, så det lå ikke i kortene, at vi skulle kæmpe med helt i toppen. For mig personligt er det også gået rigtig godt, og jeg har spillet samtlige kampe. Jeg kan ikke bede om mere for at være ærlig,” lyder dommen fra forsvarsspilleren efter det første år.

Niveauet er imidlertid lidt noget andet end i de europæiske ligaer, erkender Jores Okore, men at kineserne er inspireret af Premier League og de øvrige topligaer, er ikke til at overse.

“Det er den slags fodbold, de vil spille. Selvfølgelig er niveauet ikke på helt samme niveau som i England, Spanien og så videre, men det er sgu fint. Der er nogle gode spillere, og der er en masse spillere med x-faktor, som man i hvert fald skal være opmærksomme på,” fortæller han og nævner blandt andet stjerner som brasilianske Oscar og congolesiske Cedric Bakambu, der gjorde sig i den kinesiske liga i fjor.

“Det er umuligt”
Mens han hurtigt er faldet til på det sportslige plan, har der været visse udfordringer uden for banen.

Byen, hvor Changchun Yatai altså hører hjemme, er en industriby i det nordøstlige Kina, og det er ikke en international by på samme måde som eksempelvis Shanghai og Beijing. Det betyder også, at der er færre, der kan engelsk, og det skaber visse problemer. Især i fritiden.

“Sproget er en kæmpe udfordring. Kinesisk er ikke nemt. Det er meget svært at skulle snakke, og det er umuligt at læse,” siger Jores Okore med et grin.

“Til træning og til kamp har vi en oversætter, som oversætter for vores træner, så vi forstår, hvad der foregår. I hverdagen er det jo kun nogle få steder, hvor de forstår engelsk, og man bliver nødt til at prøve sig lidt frem.”

“Hvis man skal på restaurant, må man bare vise på menukortet, hvad man gerne vil have, og hvis det er virkelig kritisk, kan jeg altid ringe til vores oversætter, og så kan han forklare. Men det er ikke altid lige nemt, når det ikke er alle, der snakker engelsk. Det er en kæmpe udfordring – specielt når man ikke er i en af storbyerne.”

Samtidig har Covid-19 også haft en stor indflydelse på Jores Okores første år i kinesisk fodbold. På det personlige plan har det blandt andet betydet, at hans familie ikke har kunnet komme på besøg i Changchun.

“De har ikke været med herhenne, fordi Kina har stadigvæk nultolerancepolitik over for corona, så hver gang man skal til Kina, skal man i karantæne i minimum to-tre uger. Derfor er de ikke kommet ned. Lige nu er det også svært at få visum.”

“Det hele skal også passe ind, og vi har været på træningslejr og spillet i en slags “bubble”, hvor vi ikke har kunnet gå ud og kun har været hotellets område. Så på den måde har det været svært at få familien med ned, når jeg alligevel skal være væk i lang tid ad gangen. Det har ikke rigtig passet ind i det første år, men måske i år bliver det lidt nemmere, fortæller han og tilføjer, at han dog har haft mulighed for at besøge familien i Danmark:

“Jeg har fået lov til at rejse hjem til Danmark, så jeg har taget turen. Ellers havde det været hårdt ikke at se familien i et år.”

Europa kalder igen
Når spillere drager til Kina, er det ofte også med udsigten til en god løn. Det var også tilfældet for Jores Okore, der over for B.T. Sport i foråret 2021 fortalte, at han kunne “sikre sin fremtid” med skiftet til Changchun Yatai.

Til trods for lønnen er det dog ikke planen, at den 29-årige dansker skal tilbringe resten af sin karriere i kinesisk fodbold.

“Jeg har ikke lagt en fremtidsplan, som jeg vil følge 100 procent. Men jeg vil gerne tilbage til Europa og spille, hvor det end bliver. Jeg har ikke tænkt mig, at resten af min karriere spilles her i Kina eller Asien. Jeg vil gerne tilbage til Europa igen, ja,” lyder det fra Jores Okore.

I første omgang har den tidligere FC Nordsjælland-, Aston Villa-, FC København- og AaB-spiller dog to år tilbage af sin kontrakt med Changchun Yatai, hvor de er i gang med forberedelserne til en ny sæson i Chinese Super League. Den nye sæson starter i april.






TransferLIVE: Liverpool scouter FCM-profil




LIVE

VM-LIVE: Zlatan med genial kommentar om Haaland

Transfer-bombe? ‘Vi gør alt, hvad vi kan’

Afsløring: Jonathan Agyekum skifter til Sarajevo

Elias Jelert færdig

Afsløring: Panathinaikos henter Casper Ankergren

Hjulmand enig med storklub – her er millionlønnen

Ny Brøndby-stjerne? Stjæler overskrifterne

Han elsker Brøndby – vil gerne tilbage til Danmark



TIPSBLADET SPECIAL

Her er 7 bud på Thomas Nørgaards afløser

Jubler over dansk transfer: ‘Vi kan se et boom’

Han tager hjem fra VM

Brøndby henter Alexander Drexel

Nu melder Christian Eriksen ud



EKSKLUSIVT

Afsløring: Bombe – Real Madrid overvejer Yirenkyi

‘Christian Eriksen havde advaret os’

Rasmus Højlund: De må gerne ryge tidligt ud af VM

FC Midtjylland jagter Paris Saint-Germain-bomber

Dansk træner fyret: ‘Åben for Danmark og udlandet’

Her kan du se Canada mod Bosnien-Hercegovina



EKSKLUSIVT

David Nielsen: Han kan blive en gud til evig tid! 

Lothar Matthäus med chokerende bud på VM-vinder

Robert Skov meldes færdig – SL-transfer undervejs?

På vej til Danmark: Stort medie døber ham “juvel”

Brøndby-boss forklarer Ambæk-afvisning

Efter skandaløse scener: Brøndby-fan sigtet

Ny TV2-satsning: ‘Tror Per Frimann er bekymret’

Stort medie fremhæver SL-stjerner: ‘Køb dem før..’

FC Barcelona køber VM-angriber – her er prisen

Horsens-oprykning sender million til Rumænien

Brasilien – Marokko

Kent Nielsen sætter ord på jobskifte

Alt vendt på hovedet for Werge: Rykker på hotel



FANKLUBBEN

Det har været en elendig sæson

Optakt: Canada – Bosnien-Hercegovina

Dansk komet tæt på flot skifte: Her er prisen