Toppen af græsk fodbold tegnes i øjeblikket af velkendte klubber som PAOK, AEK Athen, Panathinaikos og Olympiakos, men også Atromitos er en del af det fornemme selskab. Athen-klubben har vundet seks ud af syv kampe og er på andenpladsen – á point med PAOK på førstepladsen og blandt andet seks point foran nummer fire fra Panathinaikos.
Og hvorfor er det interessant? Fordi Atromitos’ succes har en dansk aktie.
Den tidligere Vejle- og OB-spiller Azer Busuladzic tørner nemlig ud for klubben, og han spiller fast hver gang. Så sent som mandag aften blev det til 90 minutter, da Atromitos besejrede Asteras Tripoli med 3-2.
26-årige Azer Busuladzic kom til Atromitos fra Dinamo Bukarest for knap halvandet år siden og nyder tilværelsen under de græske himmelstrøg.
– Jeg har det super godt, og det samme gælder min familie, der trives her i Grækenland. Det hjælper selvfølgelig også på det, at det går så godt på fodboldbanen, og at vi spiller med helt i toppen af ligaen, siger Azer Busuladzic til tipsbladet.dk og fortsætter:
– Vi blev nummer fire i sidste sæson, så forventningen er nok, at vi også kan være med i top fire-fem i denne sæson, og så er det klart, at vores sæsonstart blot har medført, at vi er endnu mere optimistiske. Men nu venter der en række svære kampe mod nogle af de store hold, og så må vi gøre status igen til den tid.
Atromitos har blot indkasseret tre mål i sæsonens første syv kampe, og defensiven er da også holdets helt store styrke.
– Vi har en træner, der er rigtig stærk i det defensive. I Grækenland er der ikke så stort et fokus på defensiven, men vores træner er fra Østrig, så det har helt sikkert noget at sige. Vi er meget svære at skabe chancer imod, siger Busuladzic, der selv føler sig godt tilpas:
– Det går godt for mig personligt. Jeg spiller 90 minutter næsten hver gang, og jeg har en vigtig rolle på den centrale midtbane. Det er mit ansvar at føre bolden frem, og jeg kan mærke, at jeg nyder stor tillid fra træneren. Det betyder meget for mig. Vi er et hold, der gerne vil spille langs jorden, og det er dejligt at være en del af. Det er her, jeg har mine klare forcer.
Midtbanespilleren er ikke i tvivl om, at han er blevet en bedre fodboldspiller i udlandet.
– Jeg er blevet mere stabil i mit spil. Det var helt sikkert noget, jeg manglede i Danmark, hvor jeg alt for ofte svingede i mine præstationer. Det har været en nødvendighed at lægge på, og det har jeg gjort. Samtidig trives jeg med, at træneren tror på mig og kender mine kvaliteter.
Græsk fodbold bedre end sit ry
Tilbage i marts tørnede PAOK og AEK Athen sammen i en direkte guldkamp i Grækenland, og billederne fra det opgør gik verden rundt, fordi Ivan Savvidis, PAOK’s ejer, midt under nogle skærmydsler i kampen gik på banen med en pistol. Historier om korruption og ikke mindst manglende lønudbetaling til spillere er også kendte historier fra Balkanhalvøen.
Azer Busuladzic befinder sig midt i det hele, og han mener, at græsk fodbold er bedre end sit rygte.
– Jeg har ikke oplevet de store problemer. Vi spillede en testkamp mod Panathinaikos på et tidspunkt, hvor der var noget ballade, men det er også det eneste. Men der er helt sikkert en anderledes tilgang i Grækenland, og folk er meget mere passionerede end i Danmark. Det fører nogle gange nogle uheldige ting med sig, som i tilfældet mellem AEK og PAOK, hvor ejeren gik på banen med en pistol. Alt i alt synes jeg dog, det er meget stille og roligt, og det er ærgerligt, at græsk fodbold har fået det ry, fortæller han.
Tidligere på måneden kunne tipsbladet.dk fortælle historien om, hvordan det gik, da den danske fodbolddommer Mads-Kristoffer Kristoffersen passede fløjten, da AEK Athen og Olympiakos tørnede sammen i ligaen. Udenlandske dommere i de største ligakampe i Grækenland er blevet en fast ting, som også Azer Busuladzic har bidt mærke i.
– Det har helt sikkert været en kæmpe gevinst. De nationale dommere var under et kæmpe pres fra de store klubber, så det er en god beslutning, synes jeg, lyder det fra den tidligere OB’er.
Og pengene kommer til tiden i Atromitos.
– Jeg har fået, hvad jeg skulle. Jeg har været her i halvandet år nu og har fået hver en krone. Det ved jeg også, at mine holdkammerater har. Der har ikke været skyggen af problemer, men det forventede jeg heller ikke. Jeg havde en holdkammerat i Dinamo, der kendte klubben, og han forsikrede, at de ting, man hører fra andre klubber, ikke gælder i Atromitos, siger Azer Busuladzic.
For Azer Busuladzic er noget af det sværeste i Grækenland at undvære familien i Danmark.
– Selvfølgelig savner jeg Danmark, men jeg har min kone og datter her i Grækenland, og jeg er jævnligt på besøg i Danmark. Det hjælper også, der er direkte fly til både Billund og København fra Athen. Det er et vilkår, når man er fodboldspiller, at man risikerer en lidt rodløs tilværelse. Men så er det også en kort karriere, man har, lyder det fra danskeren på det græske tophold.
Næste opgave for Atromitos og Azer Busuladzic er mod Panionios, der er på niendepladsen.
LIVE
TransferLIVE: Tidl. FCK-stjerne er vendt hjem
MEDIE
Christian Nørgaard tæt på skifte
TOPNYHED
Stor ændring i AGF?
MEDIE
Kæmpe transfer under opsejling
INTERVIEW
Varmt transfer-emne: Brøndby bekræfter interesse
AVIS
Så meget overbød Brøndby rivalerne for Hyseni
OPTAKT
Brøndby IF – Viborg FF
MEDIE
FC Midtjylland sælger profil dyrt – her er prisen
LIVE
Superliga-LIVE: Vanvittig afslutning!
EKSKLUSIVT
Transferkaos i FCK: Han må bide sig selv i tungen
EKSKLUSIVT
Afsløring: Målmaskine færdig i AaB
TRANSFER
Tidl. BIF-spiller Bertram Kvist tæt på chokskifte
EKSKLUSIVT
Afsløring: Minnesota byder millioner på McCowatt
TIPSBLADET SPECIAL Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?
MEDIE
Eriksen spottet – nu er der nyt
EKSKLUSIVT
Afsløring: Tidligere FCK-talent hjem til Danmark
NYHEDER
Drama efter FCK-skifte: Tager vild drejning
Lyngby og AGF delte efter dramatisk afslutning
TIPSBLADET SPECIAL
60 år: Her er Troels Bechs mest suveræne citater
TRANSFER Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026
EKSKLUSIVT
Allsvenskan-klubber i kø for stort dansk talent
EKSKLUSIVT
Ingen klausul i FC København-aftale
NYHEDER
Kommer med kryptisk transfermelding om ‘TK’
NYHEDER
SL-profil skifter agent – klargjort til skifte?
TIPSBLADET SPECIAL
Farzam om FCK: Problemet sidder i toppen
MEDIE
Lindstrøm-transfer på trapperne: Vild lønnedgang
Klar besked om AGF
EKSKLUSIVT
‘Det ville være en katastrofe af rang’
OPTAKT
FC Nordsjælland – Randers FC
OPTAKT
FC Midtjylland – AC Horsens
EKSKLUSIVT
AGF i kontakt om norsk angriber
OPTAKT
Silkeborg IF – FC København
FANKLUBBEN Nu er det slut med undskyldninger i FC Midtjylland
NYHEDER
Ordet “bestikkelse” blev brugt
STORT INTERVIEW
