,

Sådan har du aldrig set dem før

Oslo-klubben Vålerenga er gået all in på danske spillere og har seks styks på kontrakt. De overrasker med indspilningen af en sang, som premierede i søndagens sæsonåbner. Tipsbladet har talt med en af vokalerne i Oscar Hedvall.



Forud for VM i 1986 lagde Frank Arnesen, Preben Elkjær, Michael Laudrup og flere af de øvrige danske landsholdsstjerner stemme til Re-Sepp-Ten.

Sangen er en kolossal ørehænger, og nu prøver en dansk fodbold-sekstet i Norge at skabe sit eget musikhit.

Vålerenga-enklaven Oscar Hedvall, Kevin Tshiembe, Carl Lange, Elias Sørensen, Magnus Westergaard og Lucas Haren har sammen indspillet en sang.

Klubbens ikoniske hit Mitt Vålerenga har fået en dansk version.

– Jeg har hørt, at modtagelsen har været fin. Holdkammeraterne har jo grint lidt af, at vi danskere har kastet os ud i det. De synes bare, det er sjovt, fortæller Oscar Hedvall, der havde til opgave at oversætte teksten fra norsk til dansk, til Tipsbladet.

Mitt Vålerenga blev oprindeligt skabt af Brakkebandet, der under fredagens indspilning leverede musikken, mens Oscar Hedvall og co. bidrog med tonerne.

Sangen blev første gang spillet i pausen af Vålerengas sæsonåbner søndag mod Sandefjord, som danskerklubben vandt med 1-0 – hittet kan høres herunder.

Et skjult sangtalent

Selvom Oscar Hedvall ikke er klar til at uddele nogen Grammy Awards, er han alligevel imponeret over særligt en af sine danske holdkammerater.

– Magnus Westergaard får prisen for den bedste vokal. Der er et skjult talent der, og det kan da godt være, han har lært et eller andet i England, siger Oscar Hedvall, som i øvrigt dumper sig selv.

– Jeg har ikke en flot sangstemme, men jeg er heller ikke bleg for at skråle igennem. Det lyder bedre, når jeg bare synger for mig selv, mens jeg krummer tæer, når jeg nu hører mig selv i en højtaler. Jeg håbede egentlig, der ville være lidt mere autotune på, men sådan er det, siger Hedvall med et stort grin.

Det var klubbens formand, Kjetil Siem, der fik idéen til indspilningen af en dansk version af Mitt Vålerenga. Klubben har nemlig tidligere haft succes med lignende tiltag.

– Der er tidligere blevet lavet en versionering af en anden klubsang, som hedder Vålerenga Kjerke, hvor det dengang var alle de udenlandske spillere, som skulle synge sangen på norsk. Det var også meget sjovt, og det blev en bragende succes, og den har vi så forsøgt at gentage, siger Oscar Hedvall, der dog holder sig til fodbolden for nu.

– Der går rygter om, at vi snart udkommer med et helt album. Ej, jeg tror, vi holder os til et one hit wonder, selvom man aldrig skal sige aldrig.

Ifølge Oscar Hedvall besidder Magnus Westergaard en skjult sangtalent.

Stor succes i Norge

Og fodbolden går rigtig godt for 27-årige Oscar Hedvall, der drog til Vålerenga sidste sommer efter ophold i Silkeborg IF, FC Fredericia, FC Midtjylland og Viborg FF.

Skiftet fortyder han nemlig ikke et eneste sekund.

– Det går rigtig godt i Norge. Jeg er virkelig glad for at være kommet hertil og er meget begejstret for byen, klubben og livet i Norge. Det er sjovt at prøve sig selv af uden for Danmarks grænser, og nu har vi så haft en noget længere preseason, end jeg har været vant til, hvorfor det er dejligt at være i gang igen.

– Vi har fået samlet en trup med dygtige spillere og personligheder, som gør, at vi godt kan drømme. Selvfølgelig skal meget stadig udvikles, men vi har en stærk gruppe spillere, som går efter at vinde uge efter uge, fortæller Oscar Hedvall.

Oscar Hedvall blev søndagens helt, da han reddede et straffespark, som sikrede Vålerenga en sejr i sæsonåbneren mod Sandefjord.

Sejre hver weekend kræver dog, at Vålerenga også kan slå Bodø/Glimt, der har bjergtaget hele Europa med deres præstationer i Champions League.

– Det er super reklame for ligaen, og jeg tror, det er med til at rykke skandinavisk fodbold sådan mere generelt – nu gør FC Midtjylland det også godt i Europa League. Der kommer formentlig nogle flere øjne på norsk fodbold på grund af Bodø.

– Det er fænomenalt, hvad de har præsteret, og vi må forsøge at lære af nogle af de ting, de gør godt. Der er hype omkring dem, og jeg tror, alle i Norge har holdt med dem i Champions League.

Trods et lovende udgangspunkt på 3-0 stoppede Bodø/Glimts europæiske eventyr imidlertid tirsdag aften, da Sporting CP i returopgøret fik vendt det hele på hovedet med en 5-0-sejr.

Fotos: Alamy / Vålerenga





► LIVE

LIVE: Jensen og Tingager med skadesopdateringer

Erkender: En af dem, der skylder FCK 250 mio. kr.

Han ligner en af de bedste spillere i Skandinavien

Morten Bruun i svime: ‘På niveau med Roony’

Peter Schmeichel: Sådan skal Man City straffes

Kæmpe drama

‘Han står ikke til rådighed det næste stykke tid’



INTERVIEW ►

Vild med Adamsen: ‘De troede, det var urealistisk’

FC København snydt? ‘Har jo ikke styr på en skid’

Perez i kæmpe fadæse? ‘Det skulle ikke ud’

Helt vilde tal: AGF’er målamok i U17 Ligaen

Trækker overskrifter: ‘Viser sin dårlige side’

– Hvorfor har de brugt så mange millioner på ham!?



EKSKLUSIVT ►

Afsløring: Kæmpe bombe – FCM henter Andreas Maxsø

Revser Man Utd: ‘Nu har vi set nok til de to!’

Magtdemonstration! Han er den manglende brik, BIF

Napoli-træner: Højlund skulle aldrig have sparket

Erik Sviatchenko kalder FCM-transfer ‘perfekt’

– Jeg kan godt forstå, hvis FCK er rasende på ham!

Osula får comeback i stor Newcastle-skuffelse

Slagter FCK-stjerne: ‘Det ødelægger holdet’

Dommerekspert med opråb til Brøndby-spiller



TRANSFER ►

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Boilesen revser SL-hold: ‘Langt fra værdigt’

Avis blæst bagover af Jacob Bruun Larsen

– Helt særlig situation med Dolberg

Ude af FCK-truppen: ‘Han kom for sent til træning’

Er han FCK’s nye assistent? ‘Det vil jeg gerne’

Haaland: ‘Jeg er så stolt’

Joker om BIF-spiller: Skifter til Saudi-Arabien

På rov i FC Nordsjælland?

‘FC Midtjylland? Det er lidt synd for dem’

Legende anbefalede Superligaen og Aarhus

Et sort hul for FC København – fornærmende ringe