Dansker blæst bagover: Det er helt vanvittigt!

Den tidligere Superliga-spiller Marco Lund har det som blommen i et æg i ungarske Diósgyőri VTK, hvor han er blevet en stor profil. Han er meget imponeret over faciliteterne i den ungarske klub, siger han til Tipsbladet.



– Sprogligt er det helt vanvittigt. Det minder ikke om noget andet sprog i området, eller som man nogensinde har hørt før.

Den tidligere Superliga-spiller Marco Lund har skullet håndtere forskellige ting uden for banen efter skiftet til ungarske Diósgyőri VTK i februar.

Her er danskeren blevet en bærende profil på det ungarske mandskab, der kæmper med om mesterskabet.

I et større interview med Tipsbladet giver den tidligere OB-spiller et indblik i at være fodboldspiller i Ungarn.

– De er noget mere konservative end danskere og ser ting anderledes. Det kan være børneopdragelse eksempelvis. Man prøver at tilpasse sig, og det er også charmerende, at der er forskelle. Det er et varmt folkefærd. Der er nogle ting, som man skal sætte sig ind i.

– Sprogligt er det helt vanvittigt. Det minder ikke om noget andet sprog i området, eller man nogensinde har hørt før. Når man er ude at handle, skal man bruge Google Translate til alt, fordi du forstår ikke et hak af, hvad der står, fortæller den danske profil og tilføjer:

– Vi har en rigtig god fanbase. Byen er fodboldglad, og det er fedt. Der er Ferencvaros, og så kæmper vi lidt med Ujpest, som også er en gammel traditionsrig klub. På den front er det okay. Jeg kom fra tre år i Sverige, hvor fankulturen er flere niveauer over den danske.

– Det er lidt svært at hamle op med. Faciliteterne er niveauer over danske klubber, fordi der er noget økonomi fra politik, der går direkte til fodbold. Man har mulighed for at tage de individuelle skridt, som man har lyst til. Alt omkring dig er på topniveau.

– Det er klart de bedste faciliteter, som jeg har haft i min karriere. I slutningen af OB-tiden fik vi lavet et helt nye setup, og det var rigtig fint, men det kan stadig ikke måle sig med det, som er i denne ungarske klub. Det er ikke alle klubber i Ungarn, der har disse faciliteter, men langt de fleste.

28-årige Lund fortæller, at tilværelsen er ganske luksuriøst. Han har faktisk aldrig oplevet noget lignende.

– Det er et forholdsvist nyt stadion, da det er seks-syv år gammelt. Der er 16.000 pladser. Vi har vores eget træningsanlæg, så vi klæder om på stadion. Vi har et nyt omklædningsrum og et varmtvandsbassin. Der er spabad på tre gange fire meter. Det er kæmpe stort. Vi har to fitnesscentre, som vi kan benytte os af.

– Vi har et medicinsk center, som også er ejet af klubben, der ligger over på den anden side af vejen i forhold til stadion. Ham, der byggede det, tog til Milan for at se, hvad de havde af maskiner til rehabilitering og skadesbehandlende maskiner. Han skrev det hele ned og fik sat det op. Det er surrealistisk, når man kigger på det. Man ved, hvor meget nogle klubber kæmper for at få adgang til de her ting. Det er den helt store forskel.

Artiklen fortsætter under billedet.

Foto: Diósgyőri VTK

Retur til Danmark på sigt

På fodboldbanen går det også strålende for 28-årige forsvarer, der står noteret for 15 kampe i den bedste ungarske række i denne sæson.

– Jeg er en af de bærende spillere i truppen. Vi ligger på tredjepladsen mod alt forventing. Jeg føler mig stærk og i god form. Vi er ved at etablere en nogenlunde base i det nordøstlige Ungarn, så jeg tror ikke, at jeg skal klage. Det kan være hårdt indimellem, og der er nogle kulturforskelle, som man skal vænne sig til. Nu har vi været i udlandet, min frue, ungerne og jeg, i først Sverige og nu Ungarn. Karrieren kører, som den skal.

Selvom Lund nyder fodboldtilværelsen i Ungarn, så lurer en dansk retur ude i fremtiden.

– Jeg er 28 år, og vi trives rigtig godt, mens vores børn er tilpas små, så kan det være, at man skal prøve noget på et tidspunkt, inden man skal vende hjem. Det tager man fra vindue til vindue og ser, hvad der byder sig, og hvordan situationen er i klubben. Man skal have det hele i sammenhæng.

– Jeg har halvandet år tilbage af min kontrakt, og så må vi tage det, som det kommer. Jeg lukker ingen døre. På et tidspunkt skal vi hjem til Danmark, men det er ikke planerne lige nu. Vi higer ikke efter at komme hjem. Så skal det være noget, som giver mening på den lange bane, men også hele pakken med familien og fodbold. Det kigger man på, når man har to små børn, fortæller Marco Lund til Tipsbladet.

Lund forlod dansk fodbold i februar 2021, da han rejste fra OB til Norrköping.

I Superligaen spillede han 95 kampe i alt for OB og Esbjerg fB.





LIVE

VM-LIVE: Tuchel med mange ændringer

Meldes tæt på storklub

Brøndby vil købe: Han er en sand driblemaskine

“Mathias Jensen ankommer i morgen, hvis…”

Rygtet til FCK – kontrakten revet i stykker

Afsløring: Brøndby vil købe Amin Boudri

Spår vild Rasmus Højlund-sæson

Transferbombe på vej



EKSKLUSIVT

Afsløring: Scoop – FCM får ‘NK’ i et røverkøb

Uafgjort kan forsone historiske VM-fjender

Werge glemmer det aldrig: ‘Det var første gang…’

De vil have Gaaei – her er prisen

Zlatan Ibrahimovic revser Norge



EKSKLUSIVT

FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner

Supercomputer: Her er VM-finalen

Topklub forsøger at overtale Skov Olsen

Ståle i raserianfald: Han var ekstra “sur”

Monstertransfer: Her er hans kongeløn



EKSKLUSIVT

På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’

Graulund chokeret: Ingen havde set det komme

Colombia – Portugal

Så dyr er FC København-emnet Romeo Amane

Klar besked til Haaland: Jeg er ligeglad

Schmeichel ellevild: Det er fodboldens essens

Stjerne opfordrer til mere dommerbrok ved VM

Algeriet – Østrig

FCK bekræfter salg: ‘Et ønske fra alle parter’

Afsløring: Viborg afviser kæmpe Bundesliga-bud

Ståle Solbakken i stort forsvar

Bech: ‘Derfor er porten sparket op’



EKSKLUSIVT

På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham

Irriteret Jürgen Klopp skrider fra interview

VM-brag i vente: Sådan er 1/16-finalerne lige nu

Markant ændring i Silkeborg

Dembele lavede hattrick mod de norske reserver