Dansker kæmper mod racisme i USA: Det er mennesker, der dør

"I Amerika er man sin hudfarve, før man er menneske."

Den danske forfatter Sara Maria Glanowskis bog, Skyggebokser, er fra 2019, men ovenstående sætning kunne dårligt have været mere højaktuel for 2020. Spørgsmål om race, diskrimination og kampen for lighed for loven er for længst skyllet over især det amerikanske samfund og langt ind i sportens verden.

For to uger siden blev fem kampe i MLS udskudt, fordi spillere nægtede at stille op, efter politi skød afroamerikaneren Jacob Blake syv gange i ryggen. Også kampe i basketball, ishockey, baseball og tennis blev udsat.

Initiativtagerne til boykotten i MLS er organisationen Black Players for Change, og midt i dens kamp for forandring står 25-årige Nikolaj Hansen, der er opvokset i den lille by Oksbøl lidt nordvest for Esbjerg.

- I Danmark vil man sige, jeg er mulat. Jeg har halvsort familie her i Amerika, så det betyder meget for mig også. Det er meget personligt for mange af os. Ikke kun de sorte spillere, også de hvide spillere og alle de andre baggrunde og folk fra forskellige racer og lande, siger Hansen til tipsbladet.dk.

- Jeg tror, vi har en unified voice til at sige, at vi ikke finder os i sådan noget med, at folk bliver dræbt i gaderne. Det er det, der pointen med det hele.

Niko Hansen, som han bliver kaldt i USA, flyttede over there som barn, men taler stadig dansk, selv om han somme tider skal lede efter ordene. Men det er også et kompleks emne. Og så alligevel ikke.

For når man skærer helt ind i kernen, mener Hansen, står én pointe tilbage.

- Hvis man tager alt andet væk, er det mennesker, der dør. Det må man aldrig være okay med, siger han.

- Det er derfor, kampene blev boykottet. Man lægger for meget vægt på os spillere, at vi skal være entertainers, og ikke at vi altså er mennesker, og vi har en verden, som vi også lever i, og vi ser de ting, der sker. Det er et arbejde, vi har. Alt det, der sker i verden, kan stadig have en effekt på os.

Læs også:MLS fordømmer buhråb under antiracistisk markering

Black Players for Change blev stiftet i foråret, efter den sorte mand George Floyd døde af, at en politibetjent holdt sig knæ på hans hals i 8 minutter og 46 sekunder. Organisationen trådte første gang i karakter, da MLS vendte tilbage efter flere måneders coronapause i sommer.

Forud for den allerførste kamp mellem Orlando City og Inter Miami gik over 100 af organisationens 170 medlemmer på banen. De var alle iklædt sorte bukser, handsker, mundbind og t-shirts, sidstnævnte med slagord som "Black and proud" og "Silence is violence".

Én efter én sænkede de hovederne og hævede højre knytnæve mod aftenhimlen i samme stil som John Carlos og Tommie Smith gjorde på et berømt billede fra medaljeceremonien efter 200 meter-finalen ved OL i 1968. Aktionen varede 8 minutter og 46 sekunder.

- Det betød også meget for os, at vi kunne få lov til at få den platform til at kunne sige noget og kunne sige, hvor meget det bevæger os, og hvor meget det mærker os, siger Niko Hansen om demonstrationen i Orlando.

- Jeg har været en god del af det (Black Players for Change, red.) indtil videre og bliver ved med at støtte og snakke om de ting, vi gerne vil indføre og føre videre.

Hansen og de andre spillere i Black Players for Change kommunikerer på kryds og tværs via sociale medier, beskedtjenesten WhatsApp, emails og virtuelle møder. Det var eksempelvis også sådan, de koordinerede boykotten af de fem kampe for to uger siden.

Men som debatten om de danske landsholdsspillere knælen forud for kampene mod Belgien og England viser, er det ikke alle, der mener, at den slags markeringer hører hjemme i sportens verden. Det argument giver Niko Hansen ikke meget for.

- Når man siger, at det ikke hører hjemme i sportsverdenen: Det hører hjemme i alles verden. Man er lidt uvidende, hvis man ikke har uddannet sig nok til at finde ud af hvorfor, siger han.

- Selv om man ikke selv mærker de ting eller kan se dem, betyder det ikke, at de ikke sker. Det er så nemt at sige, at så handler det bare om at knæle eller ej. Men når man kigger på hvorfor, handler det om, at folk dør. Det er det, jeg prøver at sige. Selv om det er ting, der ikke sker for dig, er det stadig ting, der sker.

For Niko Hansen er den kamp, han kæmper, ikke politisk. I hans øjne handler det om retfærdighed, om politiets ansvar og uddannelse og om at gøre opmærksom på et problem, han og hans kollegaer kun kender alt for godt.

Læs også:FAKTA: Derfor knæler sportsstjernerne

- Jeg synes, at jeg har et ansvar med den platform, jeg har som fodboldspiller. Jeg skal snakke om de ting, som jeg ikke står for. Vi er jo fodboldspillere. Vi er ikke politikere, vi er ikke sociale aktivister, der skal ud i gaderne og prøve at lave store ændringer. Men vi kan godt bruge vores platform, og det er det, jeg prøver at gøre her, siger han.

De fleste sorte amerikanere har enten selv eller kender nogle, der har dårlige erfaringer med politiet. Det er ikke kun borgere, der bliver skudt. Det er også anholdelser, kropsvisiteringer og det, de oplever som ulighed for loven.

Den slags historier har Niko Hansen også hørt fra sine nærmeste.

- Det er ikke noget, jeg selv har oplevet. Men jeg ved, at mine onkler har mærket det og har oplevet det et par gange endda. Jeg havde nogle opkald med mine onkler i starten af det hele her og snakkede med dem om de ting, jeg følte. De sagde, at det havde de selv mærket, og det kan jeg godt blive lidt rørt af at tænke på. Prøv at tænke på, hvis det var en af dem, der var blevet skudt ned. Det fik jeg jo tårer af at tænke på. Og det gør jeg stadig lidt nu, siger han.

- Det er det at tænke på, at de bliver truet af en, de ikke kender, bare fordi de er sorte. Mine onkler er nogle af mine bedste venner, og det er lidt ufatteligt at tænke på.

Målet for Niko Hansen og Black Players for Change er dels at bruge deres platform centralt i mediernes søgelys til at skabe opmærksomhed på emnet, dels at være med til at påvirke klubejere, lokalsamfund og politikere til at skabe reel forandring.

Men gør deres markeringer overhovedet en forskel? Ja, mener Niko Hansen. Se bare ejeren af klubben Real Salt Lake, Dell Hansen. Han forsøger aktivt at sælge klubben, efter han langede ud efter de spillere og hold, der boykottede de fem MLS-kampe.

Mediet The Athletic afslørede siden, at Dell Hansen ved en række lejligheder tidligere havde gjort og sagt fremmedfjendske ting. Det fik ligachefen til at begynde en efterforskning af Dell Hansens fortid, Hansen måtte undskylde for sit udbrud mod det botkottende spillere og siden sætte sin klub til salg.

Det er for Niko Hansen et eksempel på, at de seneste måneders bevægelse har flyttet noget. At man ikke længere kan slippe af sted med noget, man kunne tidligere. Men selv efter boykotten for nylig er han og hans kollegaer ikke færdige.

- Vi har snakket om, at der skal være mere snak med ejerne i MLS om, hvad de kan gøre, og de kan hjælpe med. Hvad der kan blive ændret inden for MLS og fodbold, og hvordan det kan køre videre ud i verden, love og politisk, siger Niko Hansen.

- Vi syntes, det gav god mening, og det var det rigtige tidspunkt, og det var den rigtige ting at gøre. Der var folk, der blev dræbt. Fodbold betyder jo ikke mere end livet.

Læs også:Eriksen: At knæle skal overhovedet ikke være et problem

Læs også:Idrætshistoriker advarer landsholdet: En forvridning af demokratiet

Læs også:DBU: Danmark knæler sammen med Belgien