De historieløse

Salzburgs redning hed Dietrich Mateschitz, indehaver af verdens mest solgte energidrik Red Bull. Fra at være et flippet undergrundsprodukt for mountainbikere og snowboardere, havde firmaet på halvandet årti arbejdet sig frem som førende på verdensmarkedet, og efterspørgslen på den koffeinholdige drik, der smager som flydende vingummibamser, stiger hvert eneste år. Det har syntes uundgåeligt, at det Salzburg-baserede verdensfirma en dag skulle engagere sig i den lokale fodboldklub.

Der er imidlertid intet sentimentalt over Red Bulls indtog på fodboldscenen. Dietrich Mateschitz havde gennem årene, gentagne gange takket nej til at overtage klubben i Salzburg, fordi fodbold ikke var interessant i marketingssammenhæng. Sporten var ganske enkelt for traditionel og gammeldags og passede dårligt til energidrikkens hippe image. Tanken om at agere mæcen og overtage klubben som dyrt legetøj havde end ikke strejfet Mateschitz, for fodbold havde aldrig fyldt særlig meget i hans tanker og han sås aldrig i VIP-logen til Salzburgs hjemmekampe.

Men tiderne har ændret sig, og det samme har fodbolden.



-Fodbold er blevet til en slags intelligent strategispil, med fodboldstjerner der efterhånden omgives af samme opmærksomhed som popidoler. Flere og flere kvinder kommer i dag på stadion. Og mere end nogensinde er fodbold blevet salonfähig, som Dietrich Mateschitz forklarede FAZ i sommerpausen.

FC Red Bull Salzburg er altså ren forretning for den nye storinvestor, og skulle nogen have været i tvivl, varede tvivlen næppe længe. Da Red Bull entrede scenen forsvandt gamle Austria Salzburg fra 1933 praktisk talt fra jordens overflade, og tog erindringen om tre mesterskaber og en UEFA Cup-finale med sig i faldet.

I avisen Standard lagde Mateschitz i hvert fald ikke skjul på, at Red Bull Salzburg ikke havde andet end hjembyen til fælles med sin forgænger: – Jeg ønsker egentlig ikke at pille ved de traditionelle værdier, men for mig er i går fortid, i morgen fremtid og i dag, i bedste fald, nutid. For mig er Red Bull Salzburg starten på en ny æra. Jeg ved, at nogen er kede af at sige farvel til klubbens violette farver, men Red Bull kan ikke spille i violet, for så ville det ikke være Red Bull. Vi taler her om børnehaveting.

Ikke et mesterstykke i højere diplomati, men i hvert fald klar tale til den gruppe fans, der højlydt har beklaget, at alle historiske bånd til Austria Salzburg er kappet. Udover det nye navn og klubfarver har klubben fået nyt emblem, og den nye hjemmeside meddeler tørt, at klubben er stiftet i 2005. En historiesektion findes selvsagt ikke.

At firmanavnet blandes ind i klubnavnet er langtfra noget særsyn i østrigsk fodbold. Grazer AK hedder i virkeligheden officielt Liebherr GAK, Admira Wacker hedder Nordea Admira, mens landsbyklubben Pasching slet og ret hedder FC Superfund. Men at en klub ligefrem sletter sin egen fortid er trods alt en nyskabelse.

Red Bulls satsning er da også, efter østrigske forhold, kolossal. Firmaet lægger ikke skjul på, at engagementet er med internationalt sigte. Salzburg skal med andre ord være fast inventar i Champions League, og dette års budget omkring de 40 mio. euro er dobbelt så stort som de forsvarende mestre Rapid Wiens.

Trods klubbens nye internationale snit er forandringerne i den sportslige sektor dog sket på ærkeøstrigsk facon. 14 nye spillere kom til i sommerpausen og hovedparten af dem ser ud til at have passeret toppen af deres ydeevne. Ligaen har længe fungeret som tilflugtssted for aldrende stjerner fra den tyske Bundesliga, og med Vratislav Lokvenc og Aleksandr Knavs fra Bochum, samt de to Bayern München-spillere Alexander Zickler og Thomas Linke, har Salzburg videreført trend’en med at købe udenlandske spillere omkring old boys-alderen. Desuden er de to østrigske landsholdsspillere Markus Schopp og Alex Manninger hentet hjem fra Italien, og med Kurt Jara har man ansat en træner, der er kendt for sin forkærlighed for erfarne spillere.

Om den slags folk på længere sigt er vejen mod europæisk storhed er tvivlsomt, men efter en overordentlig sløv start på sæsonen har salzburgerne med tre sejre på stribe fået kontakt med den traditionelle topduo Rapid og Austria fra Wien og den stædige underdog Superfund Pasching.

Som nævnt er det langt fra alle i Salzburg og omegn, der imponeres over fine navne og ambitiøse fremtidsplaner. En gruppe af tilhængere har i flere måneder protesteret mod de fundamentale ændringer i klubben, og specielt afskaffelsen af den traditionelle violet-hvide spilledragt, der har kendetegnet Austria Salzburg siden stiftelsen i 1933.

Til yderligere fortvivlelse for de samme traditionsbevidste fans er hjemmekampene forvandlet til gigantiske underholdningsshows i Red Bulls forsøg på at lokke “familien Salzburg” til fodbold. Faldskærmsudspringere, juhu-piger, muzak i højttalerne når bolden er ude af spil, samt en overgearet stadionspeaker, der opfordrer de nye tilskuere til at skabe stemning, er den amerikansk inspirerede opskrift på helhedsoplevelsen omkring kunstgræsset på Salzburger EM-stadion. Modtagelsen af det store spektakel har dog været noget lunken. “Verdens største bondedisco” skrev Der Spiegel således om showet på det smukke nye stadion, som i øvrigt snart skal hedde Red Bull Arena, og være en passende ramme, når Red Bull Salzburg ¿ klubben uden historie ¿ i nær fremtid skal erobre Europa.



Evt. Ekstraudstyr:





Firmafodbold



Red Bull Salzburg er blot den seneste i en række af klubnavne, der helt eller delvist er forandrede som modydelse for store sponsorater. Andre eksempler fra den bedste række:

· ·FK Austria Magna (FK Austria Wien)

· SV Josko Fenster Ried (SV Ried)

· FC Superfund (SV Pasching)

· Liebherr GAK (Grazer AK)

· SK Puntigamer Sturm Graz (SK Sturm Graz)

· Nordea Admira (VfB Admira/Wacker Mödling)

·