Salzburgs redning hed Dietrich Mateschitz, indehaver af verdens mest solgte energidrik Red Bull. Fra at være et flippet undergrundsprodukt for mountainbikere og snowboardere, havde firmaet på halvandet årti arbejdet sig frem som førende på verdensmarkedet, og efterspørgslen på den koffeinholdige drik, der smager som flydende vingummibamser, stiger hvert eneste år. Det har syntes uundgåeligt, at det Salzburg-baserede verdensfirma en dag skulle engagere sig i den lokale fodboldklub.
Der er imidlertid intet sentimentalt over Red Bulls indtog på fodboldscenen. Dietrich Mateschitz havde gennem årene, gentagne gange takket nej til at overtage klubben i Salzburg, fordi fodbold ikke var interessant i marketingssammenhæng. Sporten var ganske enkelt for traditionel og gammeldags og passede dårligt til energidrikkens hippe image. Tanken om at agere mæcen og overtage klubben som dyrt legetøj havde end ikke strejfet Mateschitz, for fodbold havde aldrig fyldt særlig meget i hans tanker og han sås aldrig i VIP-logen til Salzburgs hjemmekampe.
Men tiderne har ændret sig, og det samme har fodbolden.
-Fodbold er blevet til en slags intelligent strategispil, med fodboldstjerner der efterhånden omgives af samme opmærksomhed som popidoler. Flere og flere kvinder kommer i dag på stadion. Og mere end nogensinde er fodbold blevet salonfähig, som Dietrich Mateschitz forklarede FAZ i sommerpausen.
FC Red Bull Salzburg er altså ren forretning for den nye storinvestor, og skulle nogen have været i tvivl, varede tvivlen næppe længe. Da Red Bull entrede scenen forsvandt gamle Austria Salzburg fra 1933 praktisk talt fra jordens overflade, og tog erindringen om tre mesterskaber og en UEFA Cup-finale med sig i faldet.
I avisen Standard lagde Mateschitz i hvert fald ikke skjul på, at Red Bull Salzburg ikke havde andet end hjembyen til fælles med sin forgænger: – Jeg ønsker egentlig ikke at pille ved de traditionelle værdier, men for mig er i går fortid, i morgen fremtid og i dag, i bedste fald, nutid. For mig er Red Bull Salzburg starten på en ny æra. Jeg ved, at nogen er kede af at sige farvel til klubbens violette farver, men Red Bull kan ikke spille i violet, for så ville det ikke være Red Bull. Vi taler her om børnehaveting.
Ikke et mesterstykke i højere diplomati, men i hvert fald klar tale til den gruppe fans, der højlydt har beklaget, at alle historiske bånd til Austria Salzburg er kappet. Udover det nye navn og klubfarver har klubben fået nyt emblem, og den nye hjemmeside meddeler tørt, at klubben er stiftet i 2005. En historiesektion findes selvsagt ikke.
At firmanavnet blandes ind i klubnavnet er langtfra noget særsyn i østrigsk fodbold. Grazer AK hedder i virkeligheden officielt Liebherr GAK, Admira Wacker hedder Nordea Admira, mens landsbyklubben Pasching slet og ret hedder FC Superfund. Men at en klub ligefrem sletter sin egen fortid er trods alt en nyskabelse.
Red Bulls satsning er da også, efter østrigske forhold, kolossal. Firmaet lægger ikke skjul på, at engagementet er med internationalt sigte. Salzburg skal med andre ord være fast inventar i Champions League, og dette års budget omkring de 40 mio. euro er dobbelt så stort som de forsvarende mestre Rapid Wiens.
Trods klubbens nye internationale snit er forandringerne i den sportslige sektor dog sket på ærkeøstrigsk facon. 14 nye spillere kom til i sommerpausen og hovedparten af dem ser ud til at have passeret toppen af deres ydeevne. Ligaen har længe fungeret som tilflugtssted for aldrende stjerner fra den tyske Bundesliga, og med Vratislav Lokvenc og Aleksandr Knavs fra Bochum, samt de to Bayern München-spillere Alexander Zickler og Thomas Linke, har Salzburg videreført trend’en med at købe udenlandske spillere omkring old boys-alderen. Desuden er de to østrigske landsholdsspillere Markus Schopp og Alex Manninger hentet hjem fra Italien, og med Kurt Jara har man ansat en træner, der er kendt for sin forkærlighed for erfarne spillere.
Om den slags folk på længere sigt er vejen mod europæisk storhed er tvivlsomt, men efter en overordentlig sløv start på sæsonen har salzburgerne med tre sejre på stribe fået kontakt med den traditionelle topduo Rapid og Austria fra Wien og den stædige underdog Superfund Pasching.
Som nævnt er det langt fra alle i Salzburg og omegn, der imponeres over fine navne og ambitiøse fremtidsplaner. En gruppe af tilhængere har i flere måneder protesteret mod de fundamentale ændringer i klubben, og specielt afskaffelsen af den traditionelle violet-hvide spilledragt, der har kendetegnet Austria Salzburg siden stiftelsen i 1933.
Til yderligere fortvivlelse for de samme traditionsbevidste fans er hjemmekampene forvandlet til gigantiske underholdningsshows i Red Bulls forsøg på at lokke “familien Salzburg” til fodbold. Faldskærmsudspringere, juhu-piger, muzak i højttalerne når bolden er ude af spil, samt en overgearet stadionspeaker, der opfordrer de nye tilskuere til at skabe stemning, er den amerikansk inspirerede opskrift på helhedsoplevelsen omkring kunstgræsset på Salzburger EM-stadion. Modtagelsen af det store spektakel har dog været noget lunken. “Verdens største bondedisco” skrev Der Spiegel således om showet på det smukke nye stadion, som i øvrigt snart skal hedde Red Bull Arena, og være en passende ramme, når Red Bull Salzburg ¿ klubben uden historie ¿ i nær fremtid skal erobre Europa.
Evt. Ekstraudstyr:
Firmafodbold
Red Bull Salzburg er blot den seneste i en række af klubnavne, der helt eller delvist er forandrede som modydelse for store sponsorater. Andre eksempler fra den bedste række:
· ·FK Austria Magna (FK Austria Wien)
· SV Josko Fenster Ried (SV Ried)
· FC Superfund (SV Pasching)
· Liebherr GAK (Grazer AK)
· SK Puntigamer Sturm Graz (SK Sturm Graz)
· Nordea Admira (VfB Admira/Wacker Mödling)
·
LIVE
TransferLIVE: FCK præsenterer ny spiller
Dommerekspert: Hvorfor fik Frøkjær særbehandling?
INTERVIEW
Brøndby-stjerne reagerer på vild David Nielsen-dom
TIPSBLADET SPECIAL
Rundens Hold i Superligaen – 4. runde
EKSKLUSIVT
Afsløring: Rosenborg køber historisk dyr Chiakha
TOPNYHED
Færdig: German Onugkhas kontrakt revet over
TIPSBLADET SPECIAL
Kæmpe dommerfejl: Det er MEGET besynderligt
LIVE
Superliga-LIVE: Derfor blev BIF-profil taget ud
Meldt tæt på FCK – stjerne præsenteret i ny klub
MEDIE
Jacob Neestrup vil hente tidligere FCK-stjerne
TIPSBLADETS DOM
Bekymrende, Brøndby – men nøj, han er for vild!
EKSKLUSIVT
Afsløring: Jørgensen får lang aftale i rekordsalg
MEDIE
Kæmpe Superliga-salg – nu meldes han færdig
TIPSBLADET SPECIAL Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?
EKSKLUSIVT
Afsløring: Silkeborg køber Maël de Gevigney
TOPNYHED
De køber rettighederne til FCK-kamp
INTERVIEW
Frøkjær var rasende: ‘Det er jo åndssvagt!’
NYHEDER
‘Det bliver det vildeste vindue nogensinde’
TOPNYHED
‘FCK-stjerne er simpelthen ikke dygtig nok’
TRANSFER
AGF snydt for ny profil
MEDIE
Nicolai Jørgensen på vej tilbage til FCK
INTERVIEW
Dybt uenig med Luis Binks: ‘Vildt at gøre’
EKSKLUSIVT
Kæmpe SL-transfer: Sådan scorede FCN 225 mio.
NYHEDER
Det vil Ramaj ‘ikke være glad for’
INTERVIEW
Fremhæver Chiakha: Det er han ekstremt dygtig til
MEDIE
Dinamo Zagreb afviser FCK i Kotarski-handel
NYHEDER
Højbjerg fanget i transferdrama: ‘Jeg er uenig!’
EKSKLUSIVT
Afsløring: Vejle-profil skifter til OB
MEDIE
Superligaklub scorer millioner på dansk transfer
EKSKLUSIVT
Afsløring: Mads Enggård skifter i rekordtransfer
TRANSFER
Åh nej, FCK! Stor transfer i fare?
TRANSFER Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026
EKSKLUSIVT
Afsløring: Bombe – Viborg laver et historisk salg
TRANSFER