Den ikke flyvende hollænder bliver aldrig færdig med Arsenal

Det seneste Bergkamp-mål mod FC Thun sidste onsdag markerede nemlig ikke bare afslutningen på en problematisk aften for Arsene Wengers mandskab. Det blev også indledningen til nye problemer for den franske manager. I slutningen af 1. halvleg blev Robin van Persie præsenteret for det røde kort, da han løftede støvlen op i ansigtet på Alen Orman, og selv om Arsenal appellerer udvisningen til UEFA, fordi man ikke mener, at handlingen var forsætlig, undgår van Persie nok ikke tre spilledages karantæne.

Det efterlader Arsenal med et angrebsproblem, for Thierry Henry er ude i seks uger med en lyskeskade, så Wenger må flytte Jose Antonio Reyes op i front – og ellers sætte sin lid til Bergkamp i de Champions League-kampe, han må undvære van Persie.

Det har fået Wenger til at overveje at sende Bergkamp på bil-tur til Amsterdam i næste uge. Den notorisk fly-forskrækkede hollænder kan meget vel blive løsningen fra start i kampen mod den klub, han oprindeligt stammer fra. Det var her, karrieren tog sin begyndelse, da lille Dennis var 12 år, og det var her, han vandt UEFA Cup’en i 1992 og tre gange blev hollandsk mester inden skiftet til Inter i sommeren 1993.

– Men vi må se, hvordan tingene udvikler sig. Vi har to kampe inden da, mod Everton (spillet mandag aften – red.) og West Ham. Når en spiller rejser syv timer for at nå frem til en kamp, skal han have sikkerhed for at spille. Psykologisk betyder det meget, specielt med en spiller med Bergkamps erfaring. Han er ikke 20, og jeg vil træffe min beslutning så sent som muligt, sagde Arsene Wenger efter sejren over FC Thun.



Han blev også spurgt om ikke det er skæbnens ironi, at Arsenal ikke fik hentet angrebs-forstærkning på sommerens transfermarked. Wenger havde sat næsen op efter Sevillas Julio Baptista, men han gik til Real Madrid i stedet.

– Nej, jeg ser det i stedet som en mulighed for de unge angribere til at vise, hvor gode de er, svarede Arsene Wenger således.

Og så har han Bergkamp, naturligvis.

For selv om hollænderen for en angriber har nået den fremskredne alder af 36 år, så skal man bestemt ikke underkende hans værdi for truppen. Den er direkte at læse i point-stillingen i Champions Leagues gruppe B, hvor Arsenal uden hans overtids-mål mod FC Thun ikke havde haft tre point, og den gør sig gældende, når han øser af sin erfaring overfor truppens unge spillere. Således følte han sig kaldet til at belære dem om hold-samarbejde efter Thun-kampen.

– Modgang er godt. Hvis alt går glat for en ung spiller, lærer han intet. Det er hårdt for os, men gudskelov er vi kun i begyndelsen af sæsonen, vi har en lang sæson foran os, og vi kan stadig få tingene til at køre. Det er jeg sikker på, vi får, sagde han.

– Den slags ting (som udvisningen i Thun-kampen – red.) i disse kampe, dér handler det ikke kun om din egen præstation, men om holdets, når du spiller med 10 mand. At lære, at det ikke kun drejer sig om din egen præstation, at det handler om holdet, og at du er nødt til at indrette dig efter, at der kun er 10 på banen. Det handler ikke kun om dig selv og om, at du har en god aften, det drejer sig om holdets formåen, lød de belærende ord fra Bergkamp.

– Når jeg tænker tilbage på dengang, jeg selv var yngre, tænkte jeg ikke på sådan noget. Dér handlede det kun om min egen kamp, og så måtte der ske det, der nu skete. Vi, de erfarne spillere, er her for at fortælle dem og minde dem om, at det handler om holdet. Ellers kunne vi ende med at spille en god sæson, score en masse mål – men intet vinde, fortsatte han.

Dennis Bergkamp ved, hvad han taler om. Siden han kom til klubben i sommeren 1995 fra et mere eller mindre mislykket ophold i Inter, har Arsenal vundet mesterskabet tre gange og FA Cup’en fire gange.

Sin bedste sæson havde han i 1997/98, da Arsenal vandt “The Double.” Det var efter den sæson, at han blev kåret som årets spiller i England af sine kolleger, og det var efter den sæson, at han lovede Arsenal troskab til afslutningen på karrieren.

– England er et land, der holder af angrebs-fodbold, og folk vil se mål snarere end kampe, der ender uafgjort. Du får plads, og det passer til min stil. Jeg er meget glad for den måde, tingene er gået. Jeg vil slutte min karriere i England. Stilen passer til min, og jeg overvejer ikke at spille i noget andet land eller for noget andet hold, sagde han dengang.

Og Bergkamp har holdt ord.

Han regnede allerede i 2003/04 med, at det ville blive hans sidste sæson, men han lod sig overtale til en et-årig forlængelse.

Den er endnu en gang blevet forlænget med et år, og var Bergkamp i tvivl om det fornuftige i den disposition, blev han overbevist i sidste sæsons 7-0 sejr over Everton på Highbury. Her var Bergkamp med i tre mål før pausen og scorede selv et mål i 2. halvleg, hvorefter fansene sang “One More Year,” med klar adresse til den ikke-flyvende hollænder.

– Det er svært ikke at lade sig følelsesmæssigt rive med, når tilhængerne begynder at synge “et år mere.” Jeg havde allerede truffet beslutning om at snuppe endnu en sæson, og dette understreger blot, at jeg har truffet det rigtige valg. Og skulle jeg have været i tvivl om fansenes opbakning, er jeg det ikke længere. Jeg ved, jeg har deres respekt, og jeg er glad for at de føler, at der er endnu et år tilbage i mig, sagde Bergkamp ved den lejlighed.

Bergkamp ligner ikke en mand, der er færdig med Arsenal.

Spørgsmålet er, om han nogensinde bliver det.

Arsenal er i hvert fald lang fra færdig med Bergkamp.