Det er attraktivt at være kontraktfri, hvis man som spiller ikke er alt for langt oppe i årene og tilmed også har vist kvaliteterne den senere tid.
Og det kan flere danske spillere i udenlandske klubber også snart prale af at være.
Tipsbladet.dk har set nærmere på 10 af de danske spillere i udlandet, der har kontraktudløb til sommer, og som der må ventes at være stor interesse for. De spillere står nemlig i en en yderst gunstig situation, hvor der ikke skal betales transfersum for dem. Derfor kan de også score en fin sign-on-fee.
Simon Kjær
32 år, centerback
AC Milan
Simon Kjær har allerede haft en imponerende karriere, der har budt på ophold i store udenlandske klubber som Palermo, Wolfsburg, Roma, Lille, Fenerbahce, Sevilla, Atalanta og AC Milan. Den danske landsholdskaptajn har imponeret i AC Milan og skal være klar til at forlænge, hvis Milano-klubben vil det samme. Og det kunne man godt tro, den vil. Alt andet lige vil Kjær – trods sin alder – være attraktiv for andre klubber i udlandet.
Jens Stryger Larsen
30 år, back
Udinese
Vi bliver i forsvaret, hvor landsholdskollega Jens Stryger Larsen også går en uvis fremtid i møde. Der var angiveligt interesse i danskeren i det overståede transfervindue, hvor han blev kædet sammen med klubber som Galatasaray og Watford. Det fremstår sandsynligt, at den tidligere Superliga-spiller prøver sig af et andet sted end Udinese, når aftalen mellem parterne løber ud til sommer. Er værdifuld, fordi han kan spille mange pladser.
Emil Berggreen
28 år, angriber
Greuther Fürth

Han har været så forfærdeligt meget plaget af skader gennem sin karriere, men nu spiller Emil Berggreen igen. Desværre for ham er det på reserveholdet i Greuther Fürth, og dermed tyder meget på, at han snart er fortid i klubben. Angriberen, der har en fortid i klubber som Braunschweig, Twente og Mainz har kvaliteterne til at score en aftale i udlandet, men spørgsmålet er, om skadeshistorikken skræmmer. En retur til dansk fodbold kunne også være en mulighed.
Daniel Wass
32 år, højre back
Valencia CF
Også Daniel Wass har kontraktudløb til sommer, og det tyder også på, at han til den tid siger farvel til Spanien og Valencia. Allerede i sommer var der rygter om en retur til dansk fodbold, og her viste FC København interesse. Højrebacken har været en god og stabil spiller og klarer sig også fint på landsholdet, så ønsker han at vende retur til dansk fodbold, er der sikkert muligheder nok. Det er nok bare et spørgsmål, hvor mange der kan honorere hans lønkrav.
Andreas Christensen
25 år, centerback
Chelsea FC
Er blevet en vigtig brik på holdet i Chelsea og kommer fra en sæson, hvor han vandt Champions League. Parterne har længe talt om en kontraktforlængelse, og det lyder til, at der så småt er enighed. Men endnu er intet meldt ud fra Chelseas side. Ender Andreas Christensen overraskende med at sige farvel til Chelsea, vil mange klubber stå i kø for at skrive under med den forudseende stopper.
Kristian Pedersen
27 år, venstre back
Birmingham

En spændende spiller, som der ikke bliver talt så meget om i Danmark. Har en enkelt landskamp på cv’et og er til dagligt fast mand i Birmingham. Tidligere har der været rygter om Premier League for den tidligere HB Køge og Union Berlin-dansker. Bør stå med fine muligheder for at finde en ny klub til sommer, hvis han ikke vil forlænge med Birmingham. Umiddelbart peger pilen mod, at han forbliver i udlandet.
Jens Jønsson
28 år, central midtbanespiller
Cadiz CF
Midtbanespilleren, der har en fortid i AGF og Konyaspor, er fast mand i spanske Cadiz, så det er formentlig ikke allerede nu, at han vender retur til Superligaen. I stedet kan Jens Jønsson forsøge at have is i maven i forhold til sit kommende klubvalg, hvis han da ellers ønsker at forlade Cadiz. Der bør nemlig være gode muligheder for at lave en stor kontrakt til sommer – måske også den største, han kommer til at skrive som professionel fodboldspiller.
Simon Makienok
30 år, angriber
FC St. Pauli

Han er lidt inde og ude af holdet i FC St. Pauli, danske Simon Makienok, men den tidligere HB Køge, Brøndby IF og Palermo-angriber viser sig stadig målfarlig. Han har scoret to gange i syv kampe indtil videre. Om det er til sommer, han vender retur til dansk fodbold, eller om han tager en tørn mere i udlandet, bliver interessant at følge. Det ligner – med tanke på Makienoks spilletid – at der først sent i foråret træffes en beslutning, om han skal forblive i kultklubben.
Christian Gytkjær
31 år, angriber
Monza
Den tidligere topscorer i norsk fodbold har ikke været med på landsholdet, siden Kasper Hjulmand overtog jobbet fra Åge Hareide. Christian Gytkjær spiller til dagligt for Monza i Serie B og har ikke helt ramt de højder, man så i norsk og polsk fodbold. Men stadig en spiller, der kan være noget interesse for, og det kan da også være, at det er i Danmark, karrieren skal fortsætte for den tidligere landsholdsangriber. Hvis han da ikke forlænger i Monza.
Asger Sørensen
25 år, centerback
FC Nürnberg

Den danske stopper har været i udlandet hele sin professionelle karriere, og i FC Nürnberg har han fundet sine fødder og leverer gode præstationer for klubben fra 2. Bundesliga. Det er formentlig en spiller, som der er dansk interesse i til sommer, hvis han vil retur, men ellers bør der med tanke på Sørensens alder og spilletid være masser af muligheder for at lande en fin aftale i en anden udenlandsk klub til sommer, hvis han søger væk fra den klub, han har spillet for siden sommeren 2019.
LIVE
LIVE: Kæmpe nyhed for B.93
NYHEDER
Hård AGF-dom: Det nægter jeg simpelthen at tro på
TRANSFER
Manchester United med chokbud på Real-stjerne?
NYHEDER
Superliga-bombe på vej? Tror de vil hente Dolberg
NYHEDER
Røg ud hos Cooper: Brøndby-spiller i kovending
NYHEDER
Frank til denne klub? ‘Hvis de ikke er højrøvede’
NYHEDER
Han afløser Mike Tullberg i pokalfinalen
TIPSBLADET SPECIAL Dommerekspert: ‘Straffespark otte dage om ugen!’
AVIS
Dansk klub henter Nicolai Larsen
NYHEDER
Transferfri stjerne i København
TOPNYHED
Thomas Frank scorer sommerjob
Højlund-statistik bekymrer i Napoli
Ekspert: Sig farvel til denne stjerne, AGF
TIPSBLADET SPECIAL Her er AGF’s mulige modstandere i Champions League
NYHEDER
Sker for første gang i 20 år for Real Betis
Fyring på vej – nævner både Neestrup og Tullberg
HELT VILDT
Fra B.93 til MLS – her er danskers millionløn
NYHEDER
Jakob Poulsen trækker overskrifter i udlandet
MEDIE
Hjulmand meldes færdig – skuffelse kan overtage
EKSKLUSIVT Kaos i Madrid: ‘Han er VIRKELIG et problem’
EKSKLUSIVT
Afsløring: AGF og FC Nordsjælland bejler til Lind
NYHEDER
Hylder ‘CV’: ‘Han snød mig hver gang’
NYHEDER
Revser FCM: ‘De kan ikke sælge ham for 150 mio.!’
TOPNYHED
Højlund får kæmpe frikøbsklausul
TIPSBLADET SPECIAL
Født i Danmark og på vej til VM
NYHEDER
Jon Dahl Tomasson lander alternativt job
NYHEDER
Flick med Yamal-kritik: ‘Jeg kan ikke lide det’
TOPNYHED
Sådan fordeler de danske Europa-pladser sig
STORT INTERVIEW
– Jeg sagde, Jakob Poulsen var et uambitiøst valg
NYHEDER
Cooper: ‘Har været hårdt ramt’
INTERVIEW
Jacob Nielsen har lovet fri bar i Aarhus
TOPNYHED
AGF er mestre – her er deres vej i Europa
TIPSBLADET SPECIAL ‘Det er de der skide tv-penge’
NYHEDER
Stort medie hylder AGF-profil
MEDIE
