Døvelandshold glæder sig: Fodbold er et folkesprog

– Fodbold er et folkesprog!

Ja, når man ikke kan kommunikere tydeligt med sproget, så må man gøre det via fodbold. Det mener spillende landstræner for det danske døvelandshold, Jon Hesselberg, der har en nedsat hørelse på 60 db HL, men i stedet bruger fodbolden til at udtrykke sig med.  

– Det er dét, der er så fantastisk ved fodbold. Selvom man har et handicap, kan man stadig dyrke dét, man elsker allermest, forklarer han på nærmest malende vis til Tipsbladet. 

Jo højere dB HL, desto større er ens høretab. En normal hørelse ligger på mellem 0-25 dB HL, og for at blive kvalificeret og udtaget til døvelandsholdet skal du høre mindst 55 dB HL.

Jon Hesselberg har de seneste 23 år været en del af det danske døvelandshold. Det er derfor en mand, der ved, hvad han taler om. 

Mit håb er at vi kommer i kvartfinalen, og så må vi tage den derfra 

Jon Hesselberg

Landstræner

Til sommer skal landstræneren- sammen med resten af det danske døvelandshold – til EM i Tyrkiet. Men først skal formen pudses af, og derfor havde Hesselberg og co. arrangeret en generalprøve mod Vallensbæk, der til dagligt gør sig gældende nede i de danske rækker i Serie 2. 

Hvorfor ville I gerne møde Vallensbæk?

– Det er, fordi de spiller Serie 2, som måske svarer til niveauet på nogle af de hold, vi skal møde til EM. 

Hvem skal I møde der?

– Vi skal møde Ukraine, der er det bedste hold i verden inden for døvefodbold, så vi ville gerne møde et hold, der havde lidt højere niveau end os selv. De er forsvarende Europamester, Olympisk mester og Verdensmester.

– Vi er også i gruppe med Serbien og Italien. Jeg synes, at vi har nogle gode muligheder mod Serbien. Det er i hvert fald der, at vi skal hente tre point. Italien ligger lidt højere oppe end os, så det bliver nok 60-40 i deres favør. 

Hvad er dine forventninger så til EM?

– Jeg håber, at vi kommer videre fra gruppen. Historisk set har vi ikke gjort det, men jeg har en stor tro på, at vi kan gøre det denne gang. Mit håb er, at vi kommer til kvartfinalen, og så kan vi tage den derfra.

Boysen blev bænket
Til generalprøven mod Vallensbæk fra Serie 2 fik døvelandsholdet fornemt besøg fra den tidligere Superliga-spiller David Boysen, der dog måtte tage til takke med en plads på bænken. 

Efter en times spil blev Boysen sat i spil på et tidspunkt. hvor døvelandsholdet var bagud med 4-0, og han kunne hverken gøre fra eller til i opgøret, der endte med et nederlag på hele 7-0 til det danske døvelandshold. 

Selvom et nederlag på 7-0 i sig selv lyder voldsomt nok, slap døvelandsholdet ifølge Boysen nådigt fra opgøret mod Vallensbæk. Og det kan de takke især én person for, lyder det fra den tidligere Superliga-spiller til Tipsbladet. 

– Jeg tænkte allerede efter to minutter, at det her var et dårligt match-up. Vores målmand står en fuldstændig vanvittig 1. halvleg, og jeg vil påstå, at vi kunne have været bagud med tocifrede allerede ved pausen, så han havde en fantastisk kamp.

– Altså nu fik jeg at vide, at det var Serie 2, vi spillede mod. Det niveau var de ikke på, det kære døvelandshold, så meget kan jeg sige. Jeg ved ikke helt, hvad niveauet er, men det må være nogle serier længere nede. 

Artiklen fortsætter efter billedet … 

David Boysen gik fra opgøret som et stort smil på trods af det store nederlag. Foto: Dansk Døve-Idrætsforbund

Alligevel tog David Boysen hjem fra kampen med et kæmpe smil på læben.

– Mest af alt var det bare en god dag. Hvis man kan tabe 7-0 og være glad, så har det givet noget andet. Hvad får jeg ud af det, kan man så sige? Jeg møder en masse søde mennesker og en masse glade mennesker, som kun spiller fodbold for at have det sjovt, og det er ikke noget, jeg har været vant til, fortæller David Boysen og tilføjer.

– Det var en oplevelse, hvor man forhåbentligt var med til at skabe noget lys over en anden form for fodbold. Det var min førsteprioritet. 

David Boysen har spillet fodbold på allerhøjeste niveau i Danmark, og det skete da også, at han lige skulle bide sig selv i tungen for ikke at falde i nogle af de gamle dyder og vaner som professionel fodboldspiller. 

– Dommeren var også døv, men han var ikke døv nok til, at jeg ikke kunne skændes lidt med ham i starten.

Kunne han så godt høre det, da du brokkede dig til ham?

– Ja, han kunne godt høre det, men jeg brokkede mig til en modstander, og det kunne han ligesom fornemme. De døve er meget bedre til at læse, hvis andre siger noget. Han kunne godt se, at jeg var utilfreds med et eller andet, og så satte han mig lige på plads, så det var fint.

Hvis I ikke rigtigt kunne kommunikere med sproget, hvordan kommunikerede I så?

– Vi prøvede selvfølgelig at vise noget med armene, men man skal være i synsvinkel, før at man kan vise det. Der var på et tidspunkt, hvor en af mine holdkammerater havde bolden ude i siden, hvor jeg ligger fri skråt tilbage. Der ville jeg gerne have råbt på bolden, men der kunne jeg kun håbe på, at han fik øje på mig – og det gjorde han så ikke.

Fodbold er en leg – og lige børn leger bedst
Selvom David Boysen kommer fra et dybt professionelt elitemiljø, hvor kommunikation er en vigtig del af gamet, kom han til kort på den front på døvelandsholdet. Spillerne havde nemlig sværere ved at forstå ham, end de havde ved at forstå deres andre holdkammerater, indrømmer han. 

– Når de snakkede med hinanden, forstod de hinanden bedre, end når de skulle snakke med mig. Jeg oplevede selv, at jeg blev revet med et kort øjeblik, hvor jeg prøvede at råbe “højre” og “venstre”, men det kunne de selvfølgelig ikke høre. Det var et større handicap for dem, end jeg havde troet, fortæller Boysen og tilføjer.

– F.eks. hvis man skal presse. Det kan ikke lade sig gøre. Det kan godt være, at du har lavet en aftale inden, men hvis modstanderholdet spiller bolden et sted hen, de ikke plejer at gøre, hvad gør du så? Så er der ikke nogen til at fortælle, hvad vi så gør. 

Artiklen fortsætter efter billedet … 

David Boysen i aktion for det danske døvelandshold. Foto: Dansk Døve-Idrætsforbund 

Det er dog ikke alle, der er 100 procent døve. Alle skal spille med høreapparat, så man har en begrænset hørelse på minimum 70-80 procent.

Derfor benyttede David Boysen lejligheden til at snakke med flere af sine holdkammerater, der havde nogle rørende historier at fortælle. Boysen fremhævede især én episode, hvor han måtte erkende over for Tipsbladet, at han fik en klump i halsen. 

– En af mine holdkammeraters kone kom forbi, hvor vi sad ude på bænken. Hun havde deres datter med på skulderen, og jeg kunne se, at konen også har høreapparat – og også er døv. 

– Jeg spurgte min holdkammerat, om deres datter kunne høre. Det kunne hun sagtens. Så jeg spurgte bare om, hvordan det var. Han sagde, at det var helt fantastisk, men at det selvfølgelig ville blive en udfordring, når datteren gerne ville snakke med mor og far. Alt i alt ville det bare gøre hendes liv så meget nemmere.

Så hvad lærte du fra din debut på døvelandsholdet? 

– At fodbold er en leg. Altså glæden ved sport. Ja, glæden ved spillet skinnede virkelig igennem, afslutter Boysen over for Tipsbladet. 

Øverst i artiklen kan du se, hvordan det gik David Boysen og co. mod Vallensbæk fra Serie 2. 

Tipsbladet vil selvfølgelig gerne støtte op omkring det danske døvelandshold, der er drevet på frivillige kræfter (som for eksempel Jon Hesselberg, red). 

Du kan også være med til at give en hånd til døvelandsholdet ved at scanne nedenstående QR-kode. På den måde er du med til at gøre forholdene for døvelandsholdet bedre.