Don Ø: FCK kan nå det forjættede land

– Nogen vil måske undre sig over, at jeg skriver om det på et tidspunkt, hvor vi netop har haft et uheldigt europæisk eventyr mod Gorica, men på den anden side har vi tidligere været tæt på succes.

– Vi spillede et par kanonkampe mod Lazio og Glasgow Rangers, men kom alligevel ikke i det forjættede land. I takt med at vi rykker ned på den europæiske rangliste, bliver det sværere og sværere at nå Champions League, men med dygtighed og held tror jeg stadig 100 procent på, at vi kan få det gennemført. Ellers er min helt store sportslige ambition faldet bort.

Hvad lærte du personligt af Gorica-kampen?

– Ja, hvad lærer Real Madrid i øjeblikket? Uanset om du er en stor eller lille klub, så vil man i en knald-eller-fald-turnering opleve uheldige dage, hvor tingene bare ikke går op i en højere enhed. Dette var dagen! Man kan ikke sige, at spillerne ikke kæmpede, men der skete noget mentalt, og der kom nogle fejl, som vi ikke havde lavet før. Tre gange scorede de efter en kikset off-side. Off-side var ikke noget, vi havde spillet på i de foregående 100 kampe. Oplevelsen har lært mig, at vi skal have det fornødne held, for vort hold har basis til at kunne klare sig i Europa.

Så Champions League er fortsat dit store sportslige mål?

– Det har det været hele tiden. På syv år har jeg nået de fleste ting. Vi er blevet en virksomhed med 550 ansatte, vores børsværdi er på 800 mio. kr., vi har pæne overskud hvert år, og vi er blevet danske mestre tre gange på fire år, men Champions League er lige det sidste, jeg mangler på den sportslige front.



I din nye bog skriver du bla., at du på et tidspunkt besluttede dig for at bruge medierne som en nødvendig medspiller for at nå dine mål i tilværelsen. At din person kunne bruges som trækdyr i udviklingen af Parken og FCK? Er du næsten ikke ved at miste jordforbindelsen?

– Nej, det har ikke noget med det at gøre. Det er et spørgsmål om, at erhvervslivet kender mig, og at jeg står som garant for den politik og de strategier, der er lagt frem for driften af virksomheden. Der må jeg træde i karakter. På det tidspunkt hvor jeg kom til FCK, udtalte alle i klubben sig om alt muligt, men i dag er det mig, der tager presseansvaret på godt og ondt. Jeg optræder gerne i medierne, men jeg prøver at være mig selv, og jeg finder mig ikke i hvad som helst. Jeg har ikke noget imod at give interviews, men jeg har svært ved at acceptere alle de kloge hoveder, der ikke sætter sig ind i tingene og sågar skriver historier om mig uden at have været på mit kontor. Jeg ønsker kun at have et godt forhold til pressen, men det er ikke pressen, der sætter dagsordenen.

Den skal du nok selv sætte?

– Nej, det sker vel i et troværdigt samarbejde med journalister, som du kan tale med og som holder sig til sandheden. Ikke dem som laver historier ud i det blå.

Hvem er det?

– Det er der flere, der gør, men lad mig slå fast: Engang imellem bliver det misforstået, som om jeg føler mig forfulgt. Faktisk er jeg hamrende ligeglad. Men overskrifter gør jo meget, og man ser mange kioskbaskere, der ikke holder vand. Det sjove er, at mange journalister også selv er klar over det. Standardbemærkningen fra X-journalist, inden bladet udkommer, er jo: “Det er ikke mig, der har lavet overskriften.”

– Folk siger, at Per Bjerregaard og jeg er meget nærtagende. Jamen, vi er sgu også dem, der er mest i medierne. Jeg er ikke nogen tudefjæs, jeg vil helst have et godt forhold til pressen, men jeg finder mig ikke i hvad som helst.

Og så reagerer du?

– Ja, for ellers bliver det jo aldrig anderledes. Jeg håber, der er flere som mig, der vil reagere, for hvis folk bare lader stå til, bliver det ikke anderledes.

Men bliver det ikke ind imellem for meget Don Ø. og for lidt Flemming Østergaard. Der er Christian Andersen-sagen, “Kontrakten med Don Ø” på TV3, du gik i Santa Lucia-optog, og du skal være dommer i en FC Zulu-kamp. Hvorfor så megen selviscenesættelse?

– Jamen, det er jo Jantelovens land det der. Det tager jeg meget afslappet. Jeg har jo heller ikke bedt dig om at komme. Jeg har aldrig ringet efter en journalist. Jeg synes, I skyder jer selv i foden, for det er jer selv, der kommer rendende. Men i det øjeblik jeg begynder at sige nej, kan du være sikker på, at jeg bliver kaldt en arrogant skiderik, der ikke gider tale med jer.

Men du beskæftiger dig med en masse ting, som ikke har noget at gøre med den sportslige udvikling af FCK?

– Jamen, hvad er det, du taler om? Hvis det ikke er gået op for dig, så er vi i underholdningsbranchen. Jeg har fået et tilbud om en aftale med TV3, som giver et to-cifret millionbeløb. Skulle jeg være arrogant nok til at sige, at det er jeg for fin til at optræde i. Det gælder om at få det bedst mulige ud af det. Alle de der Jantelovs-Børger, som farer rundt og er misundelige på det ene og det andet… jamen, hva’ rager det mig. Jeg er hamrende, struntende ligeglad. Jeg kan jo pege dem ud. Det er de samme, som står og kysser røv på mig bagefter.

Hvorfor er det nødvendigt med disse udenomsaktiviteter?

– Hvem siger, det er nødvendigt? Men aftalen med TV3 giver mulighed for at promovere Parken og FCK. Samtidig er det en økonomisk attraktiv og fornuftig forretning. Jeg kunne godt tænke mig at se aktionærerne, hvis de ad omveje hørte, at jeg havde sagt nej til et to-cifret millionbeløb. Men allerede i det øjeblik jeg lavede aftalen, kunne jeg høre folk sige: “Nå, nu skal han i medierne igen.” Men det er de samme, der kysser røv, og det er de samme, der spørger, om jeg ikke godt vil komme og holde et foredrag.

Men bruger du din tid rigtigt?

– Suk! Jeg tror ikke, der er nogen i Europa, der driver en bedre fodboldforretning, end vi gør. Der er ikke ret mange, der ikke kender FC København eller Parken som brand. FCK og Parken er blevet brandet helt fantastisk, så hvad er det, du piber over.

Men hvad tror du fru Hansen i Støvring tænker om dig?.

– Hva’ rager det mig? Og dog, fru Hansen i Støvring er nok den, der synes, det er sjovest. Jeg bliver altid behandlet utroligt positivt, når jeg kommer til provinsen. Prøv at se, hvor mange fanbreve, der er kommet i dag.

Hvor mange får du om dagen?

– For mange. Men det skal du helst ikke skrive, for så er der folk, der får ondt i røven igen. Men lad være med at sige, at jeg ikke passer mit job. Det bliver skam passet. Vi har det højeste tilskuertal i Danmark, vi får kun positive reaktioner, jeg bliver rykket og hevet i, og jeg har kalenderen booket med foredrag til langt ind i 2006. Der står respekt omkring os, og respekt er ikke noget, du kan købe, det er noget, du opnår i form af den måde, du er på og i form af de resultater, du viser. Et eller andet spændende må der være omkring os, men læg mærke til én ting: Der er aldrig nogen, der får lov til at komme hjem i mit private hjem. Der er lukket.

– Og hvis du går fire år tilbage, så sagde jeg nej til tv-shows, men på et tidspunkt sagde Jes Dorph-Petersen fra TV-2 til mig, at det kunne jeg ikke blive ved med, når jeg var i underholdningsbranchen. Det lyttede jeg til dengang, men i dag må jeg også indrømme, at når du har sagt ja til ét show, så er du fanget, for så kan du ikke sige nej til det næste.

Du er 61 år, men virker hverken træt eller mæt. Hvor længe agter du at blive ved?

– Så længe jeg kan gøre en forskel. I det daglige beskæftiger jeg mig ikke så meget med FCK, fordi jeg har en utrolig dygtig direktion. Jeg koncentrerer mig mere omkring projekter og overordnede strategier og tanker.

Hvor mange timer arbejder du i døgnet?

– Det ved jeg ikke, men det er mange timer. Hvis du kigger i min kalender, så er den værre end en tandlæges. Men jeg kan godt lide at arbejde, og i hele min karriere har jeg altid arbejdet meget. Da jeg var yngre, rejste jeg 180 dage om året og arbejdede meget mere, end jeg gør nu. Jeg skal bare have mine fire-seks timers nattesøvn. Den dag jeg ikke længere kan gøre en forskel, er jeg også klog nok til at trække mig. Det kan være om ét år eller om ti år.