Skovbakken har sit navn fra et villaområde i det nordlige Århus og har altid lagt vægt på det sociale engagement og samhørigheden med bydelen.
For at forstå klubbens identitet skal man altså ikke ensidigt studere rekordtavler, men også fokusere på den bredere basis for klubbens virke. Citat fra hjemmesiden:
"Klubben har aldrig ladet sig tilfredsstille ved ensporet rekorddyrkelse. Vel bygger den på idrætten, men dens egentlige mål har bestandigt været at blive mennesker til gavn."
Men fokuserer man alene på det elitære niveau, har Skovbakken skam haft sine gyldne øjeblikke og var på et tidspunkt så højt placeret i fodboldens hierarki, at den var i stand til at bide "storebror" AGF i haserne.
LEGENDER: Lars Lundkvist og Per Beck Andersen er et par af de mest kendte navne i Skovbakkens første storhedstid i slutningen af halvfjerdserne. Begge skiftede senere til rivalerne i Fredensvang. Da klubben for anden gang forsøgte sig med pengefodbold i 1983, optrådte Lars Bastrup og en ung Frank Pingel i den blå-gule dragt. Begge med landskampe og udlandsophold skrevet ind i karriereforløbet.
STORT ØJEBLIK: Datoen 6. november 1977 er en historisk dag. Der findes endnu et eksemplar af en falmet plakat i blå og gule farver, den viser en flok jublende spillere, der netop har skaffet klubben oprykning. "1. division Skovbakken" lyder det euforiske budskab. Netop i 50 års jubilæumssæsonen rykkede klubben op i landets bedste række. Resultatet af en ambitiøs, langsigtet planlægning? Åbenbart ikke - snarere lidt af et tilfældighederns spil, skal man tro klubbens egne historiefortællere. En succes baseret på gejst og vilje og symboliseret af Rolf Hjernøe, der opnåede at blive kåret til "årets træner" i dansk fodbold.
SORT ØJEBLIK: Samtidig med oprykningen indførtes betalt fodbold i Danmark. Skovbakken hoppede med på vognen, som man sagde, men ikke uden mange diskussioner. Men det lykkedes i sidste ende for klubbens formand siden 1972, K. O. Pedersen, at etablere et flertal af ja-sigerne uden om skeptikerne. Internt talte man om den berømte "K.O.-vending". Men efter to sæsoner blandt landets bedste gik det ned ad bakke og ikke bare sportsligt, men også økonomisk. Som mange andre klubber erfarede også Skovbakken, at "fem øres-professionalismen" var vanskelig at håndtere. Men med operation "vask tavlen ren" blev økonomien rettet op, inden K.O. trak sig efter 11 år på formandsposten.
FREMTIDEN: Skovbakken har løst en hel del billetter til fodbold-elevatoren, men er p.t. parkeret i kvalifikationsrækkens pulje 3. Og her taler vi om klubbens bedste herrehold. For klubbens flagskib finder man i kvindeafdelingen, Skovbakken er med i landets bedste række. Ingen tvivl om hvem der internt har patent på håneretten. Før 1994 var der ingen blå-gule spillere på spindesiden, så der er tale om et springavancement, og bl.a. baseret på overtagelsen af naboklubben HEIs licens til elitedivisionen er Skovbakken ved at udvikle sig til et østjysk kraftcenter inden for pige- og damefodbold.
ELLERS NOGET: I 1999 indledte Skovbakken forhandlinger med Aarhus Fremad omkring en eventuel overbygning ("fusion"). Parterne endte med at gå hver tit sit, bl.a. på grund af økonomiske uoverensstemmelser. Naboflirten resulterede i, at der internt i klubben blev gravet dybe grøfter, og det hævdes, at de vist ikke er helt tildækkede endnu, grøfterne altså.
