FA Cup: Dage du aldrig glemmer

“Det var først, da jeg kom til udlandet, det gik op for mig, hvilke traditioner den engelske FA Cup er omgivet af. Jeg kunne ikke forstå, at folk i andre lande stadig holder 1981 FA Cup finale-fester, hvor de finder videobåndet frem, fester og drikker og forestiller sig, at de er Ricky Villa, der dribler…



I weekenden kommer den gode Steve Perryman til at smage sødmen fra FA Cup’ens traditioner ikke blot én, men to gange.

I dag arbejder den 53-årige Perryman nemlig dels som ulønnet director of football i Exeter City, dels er han vice-president i barndomsklubben Yeading, der hører hjemme i Londons vestlige udkant.

Så det appetitvækkende program hedder Manchester United på Old Trafford om lørdagen, og Newcastle United om søndagen på Queens Park Rangers’ hjemmebane Loftus Road, der er blevet foretrukket som hjemmebane, idet klubbens eget stadionanlæg, The Warren, er aldeles for usselt, hvad man får en fornemmelse af, når man erfarer, at det gennemsnitlige publikumstal til en hjemmekamp ligger på 129 tilskuere!

Her startede Steve Perryman og hans bror, Bill, der i dag står for den kommercielle afdeling i Yeading FC, for 35 år siden deres første sportsforretning, og siden er båndene aldrig blevet kappet, selv om Steve drog til en glorværdig karriere på White Hart Lane og senere – efter fyringen i Spurs – var fem år i den japanske J-League som træner, hvor han førte Shimzu S-Pulse til det japanske mesterskab.



Tilknytningen til Exeter City er først kommet efter hjemkomsten fra Japan. Da klubben for halvandet år siden måtte forlade ligaen efter mere end 80 sæsoner i divisionerne, hvor klubben i parentes bemærket dog aldrig nåede højere end den tredjebedste række, trådte Steve Perryman til som direktør. Det var i øvrigt efter at klubben, kortvarigt og uden held, havde forsøgt sig med den fodboldinteresserede israelske mirakelmager Uri Geller – ham med de bøjede skeer – i bestyrelsen.

I dag ligger klubben på fjerdepladsen i Conference League, men langt efter suveræne Barnet på førstepladsen, så i denne ombæring må Steve Perryman opgive sin ambition om at føre Exeter tilbage til ligaen. Til gengæld får Exeters spillere deres livs oplevelse med opgøret på Old Trafford i FA Cup’en, hvor klubben i øvrigt ikke har de store traditioner. To gange – i 1931 og igen i 1981 – er det blevet til en plads i kvartfinalen.

“Da jeg hørte, vi havde trukket Manchester United, sprang jeg højere end jeg nogensinde gjorde i min tid på banen,” siger Perryman i et meget åbenhjertigt interview til den engelske avis The Guardian, hvor han også fortæller, at Exeter City på et tidspunkt havde en gæld på 4,5 mio. pund, som der i dag er barberet kraftigt ned på, efter at man fik overtalt 2.000 af klubbens medlemmer og fans til at betale mellem fem og 100 pund til klubben.

I dag taber “The Grecians” dog stadig penge – omkring 20.000 pund om måneden – så en kassekamp, som den mod Manchester United, skæpper godt i klubkassen. Da det engelske fodboldforbund har indført en regel om, at Non League-klubber skal have 50% af entréindtægten uanset om de spiller hjemme eller ude, skønnes det, at United-kampen vil give Exeter en indtægt på 500.000 pund.

Netop pengenes magt er blevet alt, alt for stor i dagens fodbold, mener Steve Perryman, der kun sjældent kommer på White Hart Lane i dag.

“Jeg kunne aldrig finde på at arbejde for klubber som Manchester United og

Tottenham. Når jeg kigger på Exeter, føler jeg mig meget renere. Det handler om etik. Jeg har været udsat for typer som Alan Sugar og Irving Scholar (tidligere Tottenham-ejere, red.), og jeg mistede simpelthen min kærlighed til fodbold og Tottenham, da jeg var assistent for Ossie Ardiles under Alan Sugar. Jeg har set, hvad forretningsfolk kan gøre af skade i en fodboldklub. Det var meget bittert altsammen.”

“Exeter derimod er en rigtig fodboldklub, ejet af rigtige mennesker. Hele atmosfæren i Premier League i dag er suspekt, og den går hånd i hånd med den snydekultur, som er kommet ind i spillet. Tænk dig, hvis en af vores spillere falder omkuld i straffesparksfeltet på lørdag og får et straffespark, der sikrer os en omkamp, så vi får 500.000 pund mere. Er det måden at gøre det på?”

“Penge styrer alt. For nogle år siden var der stadig en masse ærlige mennesker tilbage i fodbolden. I dag er jeg ikke længere så sikker. Vi tabte tømmerne til fodboldens traditioner for lang tid siden, og vi vil aldrig få dem tilbage. Det er trist,” siger Steve Perryman til The Guardian.

På den anden side kan den tidligere Tottenham-fighter dog ikke lægge fascinationen fra sig. På en weekend, hvor hans to hold skal møde landets fodboldgiganter i verdens fornemste pokalturnering, vælder minderne op i ham.

“FA Cup’en gør et eller andet ved dig. Jeg kan næsten ikke vente,” indrømmer Steve Perryman.

Og Exeter City agter at ankomme til Old Trafford i stil. Klubben medbringer 9.000 fans fra Devon i det sydlige England, og Boltons manager Sam Allardyce har været så storsindet at tilbyde Exeter-truppen at træne på Boltons hjemmebane, Reebok Stadium, om fredagen, så spillerne kan vænne sig til atmosfæren på et storstadion. Desuden har klubben fået arrangeret en rundvisning på Old Trafford, hvor man dog har valgt at springe the trophy room over…

På lørdag skal spillerne alligevel nok få en dag, de aldrig vil glemme.







TransferLIVE: Uventet skifte?




LIVE

VM-LIVE: Vanvid – Østrig er videre!

De jagter Pantelis Hadzidiakos – her er prisen

Rangnick: Det mest dramatiske i 40 år

Mister pokalfordel til FCK: Her er forklaringen

Rystet over Neestrup-historie: ‘Det er helt vildt’

“Mathias Jensen ankommer i morgen, hvis…”

Storroser 18-årig FCK-spiller

Transferbombe på vej



EKSKLUSIVT

Afsløring: Scoop – FCM får ‘NK’ i et røverkøb

Meldes tæt på storklub

Brøndby vil købe: Han er en sand driblemaskine

Spår vild Rasmus Højlund-sæson

De vil have Gaaei – her er prisen



EKSKLUSIVT

FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner

Monstertransfer: Her er hans kongeløn

Zlatan Ibrahimovic revser Norge

Rygtet til FCK – kontrakten revet i stykker

Werge glemmer det aldrig: ‘Det var første gang…’



EKSKLUSIVT

På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’

Bo Henriksen i chok: Det er en skandale!

Topklub forsøger at overtale Skov Olsen

De forbereder et bud på Roony Bardghji

Afsløring: Brøndby vil købe Amin Boudri

FCK-profil med hattrick i målfest

Supercomputer: Her er VM-finalen

Sydafrika – Canada

Jordan – Argentina

Markant ændring i Silkeborg

Så dyr er FC København-emnet Romeo Amane

Dansker skifter til tysk traditionsklub



EKSKLUSIVT

På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham

VM-brag i vente: Sådan er 1/16-finalerne lige nu

Dansk klub henter Jonathan Hutters

Afsløring: Oprykkere forhandler om svensk profil

FC København jagter Romane Amane