,

Færdig i Superligaen: ‘Det var et kæmpe plus’

Mads Kristian Hansen drømmer om et norsk mesterskab og kvalifikation til et europæisk gruppespil.



Tre år efter skiftet fra FC Midtjylland til FC Nordsjælland tog Mads Kristian Hansen tidligere i januar beslutningen om at rykke til SK Brann.

De norske sølvmedaljevindere valgte at købe den 22-årige danske for knap fire millioner kroner, som Tipsbladet kunne afsløre. Og efter et par uger i Bergen ser Mads Kristian Hansen tilbage på en god start i det nye kapitel af karrieren, hvor offensivspilleren er blevet taget godt imod.

– Jeg synes, det er et fedt sted at være, med en god kultur, og jeg synes også, at byen er rigtig fed. Det hele er meget nyt, men indtil videre synes jeg, at det har været godt, siger Mads Kristian Hansen til Tipsbladet.

Mads Kristian Hansen blev i sommer sat i forbindelse med hollandske RKC Waalwijk, mens IFK Göteborg tidligere i januar også bød på danskeren, som Tipsbladet også kunne fortælle. Så hvorfor endte med at blive Norge og Brann?

– Som du sagde, så var der nogle rygter, men jeg har egentlig bare haft fokus på at være der, hvor jeg var. Jeg har selvfølgelig kigget efter at få noget mere spilletid, og da Brann kom op som en mulighed, så syntes jeg, at det var det mest tiltalende af de muligheder, jeg var blevet præsenteret for, siger Mads Kristian Hansen og fortsætter:

– De spiller med i toppen af norsk fodbold og skal ud og spille i Europa, og det var selvfølgelig et kæmpe plus. Så det var egentlig ikke så svært at tage en beslutning, når de kom på banen.

Få dage før indkøbet af Mads Kristian Hansen kunne Brann præsentere et nyt trænerteam i form af den tidligere Lyngby Boldklub-cheftræner Freyr Alexandersson og hans danske assistent Jonathan Hartmann.

– Jeg havde selvfølgelig nogle snakke med dem, inden jeg kom herop. Og da jeg snakkede med dem, der blev jeg bare bekræftet i, at det var det rigtige for mig at komme herop. Det betyder selvfølgelig noget, at det er nogle trænere, der ved, hvem jeg er, hvad jeg kan og ligesom kender mig lidt mere som spiller.

– Så det havde også en stor andel i min beslutning, men jeg tror også, at jeg havde syntes, at det var et spændende projekt, hvis der var andre trænere. Men det er klart, at det er endnu mere interessant med de to ved roret, fortæller Mads Kristian Hansen.

Inden kontrakten blev skrevet under, tog Mads Kristian Hansen også fat i sin gamle holdkammerat fra FC Midtjylland, Japhet Sery Larsen, der nu spiller i Brann.

– Jeg talte selvfølgelig med ‘Jeff’, for ligesom at have en insider til at høre, hvordan det foregik, og hvordan det var. Og efter at jeg havde talt med ham, var der ikke så meget at tænke over, for han havde ikke andet end positive ting at sige, lyder det fra Mads Kristian Hansen.

Mads Kristian Hansen i aktion mod FC Københavns Rasmus Falk (Foto: Alamy).

‘Lidt for meget op og ned’
I løbet af de tre år i FC Nordsjælland havde Mads Kristian Hansen perioder med regelmæssig spilletid, men samtidig var der også perioder med mere begrænset spilletid.

– Som jeg også sagde i afskeden, så var det jo ikke kun opture, men også nedture. Sådan er det i fodboldverdenen. Det var måske lidt for meget op og ned, af den ene eller den anden årsag, med spilletid og så videre. Min tid i Nordsjælland har været super, både personligt og fodboldmæssigt, så det er en tid, jeg tager med mig og ser tilbage på med gode minder, siger Mads Kristian Hansen og fortsætter:

– Det var op og ned, men jeg fortryder ikke noget. Jeg er glad for min tid der, men jeg er også glad for, at jeg er kommet videre nu til et sted, hvor jeg føler, at jeg har endnu bedre muligheder for at få vist mig frem og spille den form for fodbold, jeg synes, at jeg er bedst til.

I de seneste år har vi set mange danskere tage til norsk fodbold, hvor spillere som Albert Grønbæk og Henrik Meister også har brugt Eliteserien som et springbræt til at komme videre til endnu større ligaer. Mads Kristian Hansen vil da heller ikke lægge skjul på, at han drømmer om noget endnu større på sigt.

– Det er klart, at jeg da har set, at folk er taget til både Norge og Sverige og derfra har taget det næste store skridt. Det er klart, at jeg ikke håber, at jeg spiller i Brann i hele min karriere, men hvis jeg gør det, så vil jeg heller ikke være skuffet. Men jeg har store ambitioner for min egen karriere, så jeg håber da, at jeg kan spille godt her og gøre mig fortjent til at komme til endnu større adresser.

I første omgang handler det dog om at prøve at blive norsk mester, mens der til sommer er mulighed for at spille på den største scene, da Brann skal spille kvalifikationskampe om at komme med i Champions League.

– Min ambition er at vinde så meget som muligt. Det gælder både ligaen og cuppen, og så er det også en stor ambition fra min side at kunne komme i et europæisk gruppespil. Det er de ambitioner, jeg har på holdets vegne og på mine egne vegne. Det er egentlig rimeligt lige til, lyder det afslutningsvist fra Mads Kristian Hansen.

Mads Kristian Hansen nåede at spille 82 kampe for FC Nordsjælland, hvor det blev til 10 scoringer.







Transfer spøger: ‘Ting er lovet men ikke holdt’




LIVE

TransferLIVE: Tottenham byder på Brighton-profil

Afsløring: Hillerød henter Basem Alkhoudari

– Det kan Riemer simpelthen ikke overleve

Benhård kritik af Danmark

Fuldstændigt uforstående: ‘Det er helt sort snak’

Afsløring: Chok – Kent Nielsen-stop lurer i SIF

Betaler frikøbsklausul: Real Madrid henter stjerne

Dansker vil væk fra RB Salzburg



TOPNYHED

Nye VM-regler: Nu giver det direkte rødt kort

Fem bud – de kan erstatte Kent Nielsen

Revser Brøndby-tendens: ‘En dårlig idé!’

Manchester United afbryder forhandlingerne

Drømmer om Brøndby: Vælter sig i henvendelser



EKSKLUSIVT

David Nielsen: Han kan blive en gud til evig tid! 

Bookmaker: Thomas Frank er blandt topfavoritterne

Færdig i Brøndby? Træner med i denne klub

– Højlund kan ikke holde det ud mere!

Klar opfordring: Gå efter Steve Cooper! 

Kostede 170 mio. i sommer – nu rygtes han til OB



FANKLUBBEN

Det har været en elendig sæson

Jagter dansk stjerne – koster 300 mio.

Vildt transferrygte skydes ned

Uventet skifte?

Der er al mulig grund til bekymring

Trænede i Manchester City – FCK meldt interesseret

Medie: FC København jagter Michael Parker

Danskerklub meldes på banen i kampen om Simsir

Guf for Superligaen? Gartenmann færdig

Rekordtransfer vil slutte karrieren i Danmark

De 10 største stjerner, der misser VM

Afsløring: Randers henter stortalent på Østerbro

På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham



TOPNYHED

Giver bud på ny Brøndby-træner: I griner, men…

Vildt! FC Barcelona-spiller rygtes til Superligaen

Chok: Han bliver Eriksens nye cheftræner