Det vakte stor opsigt internationalt, da schweiziske Blick i weekenden afslørede, at FIFA’s præsident Gianni Infantino er flyttet til Qatar.
Infantino skal være flyttet til Qatar i oktober og have skrevet to børn ind i en skole i landet, og flytningen er selvsagt interessant, da Qatar i slutningen af året skal være vært for den mest omdiskuterede VM-slutrunde nogensinde.
Infantino, der har optrådt offentligt adskillige gange i forbindelse med sportsbegivenheder i Qatar i de seneste måneder, har ved flere tidligere lejligheder rost VM-værternes forberedelser til slutrunden, der spilles fra 21. november til 18. december i år.
FIFA-præsidenten har ikke haft kommentarer til, hvorfor han er flyttet til det land, hvor der snart skal spilles VM, men trækket og de nære bånd har ifølge tipsbladet.dks oplysninger gentagne gange vakt opsigt i fodboldmiljøet.
DBU og de øvrige nordiske fodboldforbund forsøger i disse måneder at føre en skarp kurs over for VM-værterne, der fra mange sider kritiseres for ikke at leve op til egne løfter om forbedrede forhold for de omtrent to millioner migrantarbejdere i landet og forbedringer af menneskerettighederne.
Det arbejde og FIFA-præsident Gianni Infantinos uafhængighed kommer under pres, når den øverste chef for fodboldspillet har en så tæt tilknytning til den kommende VM-vært, vurderer en dansk ekspert.
– Det er helt usædvanligt at en FIFA-præsident flytter adresse til et kommende VM-værtsland. Læg dertil at det forestående VM i Qatar er det mest kontroversielle og omdiskuterede nogensinde. Det gør samtidig Infantino utrolig sårbar over for anklager om manglende objektivitet i forhold til Qatar, siger Stanis Elsborg, der er senioranalytiker ved Idrættens Analyseinstitut.
– Det er yderst mærkværdigt at Infantino netop rykker teltpælene op nu og flytter til Qatar i en tid, hvor landet er under massiv kritik for deres problematiske forhold til menneskerettigheder. Det siger noget om, hvor Infantinos interesser ligger. Omvendt er det måske FIFA-præsidentens ønske at være tæt på begivenhedernes gang her i VM-året og sikre sig at det som FIFA har lovet også kommer til at ske?
– Vi mangler svar fra Infantino om, hvorfor det lige netop er nu at han rykker til Qatar og om det er midlertidigt eller permanent? Under alle omstændigheder vil Infantinos neutralitet bliver stærkt udfordret fremadrettet, siger Stanis Elsborg til tipsbladet.dk.
DBU og deres nordiske allieredes arbejde og kritiske dialog med Qatar bliver ikke lettere af, at FIFA’s øverste chef ses som værende i et tæt politisk forhold med Qatar og VM-værterne, vurderer Stanis Elsborg.
– Det gælder ikke kun DBU’s strategi om kritisk dialog, men alle der ønsker en skarpere kurs over for Qatar i en vanskelig situation, siger Stanis Elsborg.
Gianni Infantinos tætte forhold til Qatar har ved flere lejligheder været under lup og udsat for alvorlig kritik.
Tilbage i 2016 kom FIFA-præsidenten kort efter sit valg til posten i alvorlig uføre, da FIFA’s egen etiske komité efterforskede Infantinos brug af privatfly stillet til rådighed af Qatar.
Gianni Infantino var også til stede i slutningen af sidste år til Qatars første Formel1 Grand Prix, hvor blandt andre danske Peter Schmeichel fik hård kritik for at forsvare Qatars VM-værter.
LIVE
Superliga-LIVE: Drømmer om disse to ligaer
TIPSBLADET SPECIAL
‘Han er ikke bange for at tage beslutninger’
TIPSBLADET SPECIAL
Farzam spår: FC København henter en stor stjerne
NYHEDER
KEP raser: ‘Det mest uambitiøse, jeg har hørt’
AVIS
Jens Stage-transfer meldes kollapset
NYHEDER
Medie: Superliga-klubber interesseret i Uhre
AVIS
Nu kan Jesper Lindstrøm ende i Brøndby
LIVE
TransferLIVE: SL-angriber får udenlandsk interesse
MEDIE
Omstridt megatransfer klar: Koster over 1 milliard
AVIS
AGF meldes interesseret i Superliga-profil
AVIS
Dansk angriber sat til salg
EKSKLUSIVT
Afsløring: Bombe – FCN slår alle transferrekorder
MEDIE
Sønderjyske har bedt Magnus Jensen holde sig væk
TIPSBLADET SPECIAL Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?
MEDIE
FCM meldes enige med SL-profil – så dyr er han
EKSKLUSIVT
Afsløring: Afviser seks mio. for hjemsendt Jensen
INTERVIEW
Jubler over store FC København-nyheder
NYHEDER
Stor skuffelse: ‘Vi udspillede FC København’
TIPSBLADET SPECIAL
‘Et af de største danske resultater’
TRANSFER Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026
AVIS
Vil sprænge banken for Marcus Rashford
EKSKLUSIVT
Færdig i dansk klub efter 2 dage
LIVE: AGF klarede presset!
NYHEDER
AGF-stjerne ude af Champions League-trup
MEDIE
FCM-transfer i fare
NYHEDER
FCK vil have ham: Jeg håber han bliver her
MEDIE
Vildt Brøndby-transferrygte aflivet
MEDIE
Dansker bomber løs – nu kan han slå transferrekord
NYHEDER
Legende til Bayern: Hent tidl. SL-stjerne
EKSKLUSIVT
Trist Jesper Lindstrøm-nyhed bekræftet
EKSPERT
Kontant dom over Elyounoussi
MEDIE
‘CV’ gør det igen: Køber profil til spotpris
NYHEDER
Transfer-spådom: Denne SL-klub jagtede også Hyseni
EKSKLUSIVT
