Fisker i smertehelvede: Fortsætter resten af livet

For omverdenen kom Kasper Fiskers karrierestop som et *lyn fra en klar himmel*. Så sent som tre dage forinden havde han spillet 65 minutter for Fremad Amager og i det hele taget kun misset to kampe hele sæsonen.

Den pludselig fodboldpensionen kom også bag på Kasper Fisker. Han stod på bar bund, som han sagde. Men det var også kun, fordi han i månedsvis havde skubbet lægernes advarsler væk.

For Fiskers stop har været undervejs i lang tid.

- Det har ikke været min beslutning. Det har været lægernes beslutning. De har decideret sagt til mig, at nu er det nu, siger Kasper Fisker til tipsbladet.dk.

- Selvfølgelig har det også været min egen, og jeg har kunnet mærke, hvor det bar henad, men det har også været lægernes i sidste ende. De har egentlig forberedt mig de seneste måneder på, at det gik den vej, men da det endelig kom, og der ikke var nogen vej tilbage, gjorde rigtig ondt. Det var først dér, det gik rigtig op for mig. Det var først dér, jeg i bund og grund tænkte over det.

Det er ikke en ny skade, der presser 32-årige Fisker til et tidligt farvel. Den stammer tilbage fra hans tid i Brøndby, og selv om han har spillet kampe kontinuerligt siden i sommer, han efterveerne været konstant til stede.

Fisker har gået til et utal af undersøgelser og specialister; smerteeksperter, knæeksperter, psykolog. De har gennem lang tid gjort det klart for ham, hvor det pegede hen.

- Jeg er tilknyttet en smerteklinik, og de speciallæger, der er dér, har nævnt for mig i et stykke tid, at jeg skulle tænke mig godt om. Smerten er kun blevet værre og værre, så der var ikke så meget at gøre, fortæller han.

Smertehelvede
Selv om Kasper Fisker har spillet næsten samtlige kampe for Fremad Amager, lyver statistikken. I hvert fald om hans helbred. For den antyder, at han har været fit for fight, og det har han ikke.

- Det har været smertehelvede. Og en form for overlevelse hver uge. Hver eneste træning og hver eneste kamp skulle gennemføres med ét formål: overlevelse.

- Som fodboldspiller vil man gerne spille og træne. Så selv om dialogen var i gang, tror jeg måske, jeg har forsøgt at gemme mig væk og ikke forholde mig til det og troet på muligheden for, at det kunne blive bedre. Derfor kommer det både som et kæmpe chok, samtidig med at jeg havde set det komme.

- Så det har været hårdt og ikke sjovt det sidste stykke tid. Jeg har troet på det, og selv om lægerne har sagt, at jeg skulle passe på, har jeg prøvet forskellige ting for at komme over det. Men der var ikke noget at gøre, og så var beslutningen truffet for mig.

Hvorfor stoppede du så ikke for eksempelvis tre måneder siden?

- Jeg har verdens bedste job. Jeg har gjort alt, hvad jeg kunne, for at se, om det kunne lade sig gøre. Jeg har prøvet og prøvet og prøvet.

- Jeg gider ikke ind på helbredstekniske ting, men der har været mange ting ind over, og jeg har prøvet mange ting af. Til sidst var der ikke mere at gøre. Lægerne kan ikke give direkte ordrer, men deres anbefalinger og eget helbred... Jeg kan jo mærke, hvordan jeg har det hver eneste morgen. Det er ikke en sjov tid, og jeg har ikke fået meget søvn.

Hvordan mærkes det?

- Det er smerter. Jeg har haft smerter i lang tid. Det er ikke sjovt. Det har været overlevelse for at spille næste kamp, gennemføre næste træning. Mange dage har været på cyklen i stedet for træningsbanen. En blanding mellem at overleve, kæmpe og spille næste kamp og samtidig se det længere perspektiv, så jeg kunne blive smertefri på et tidspunkt.

Det sidste har Kasper Fisker dog opgivet. 

- Jeg har kroniske smerter, så lægerne forventer ikke, at jeg nogensinde bliver smertefri. Men de forventer, at det stopper her, så det ikke bliver værre. For det var det, de var bange for. Men jeg har smerter resten af livet. Det skal jeg vænne mig til, siger han.

Har det så været det værd at kæmpe så meget for at holde karrieren i live?

- Jeg ved ikke, om smerterne var gået væk før, hvis jeg var stoppet før. Det kan jeg ikke spå om. Jeg kan sige, at jeg synes, det er en rigtig træls situation at stå i lige nu, og det har ikke været sjovt den seneste tid. Men jeg har bestemt ikke fortrudt, at jeg har været fodboldspiller. Jeg er rigtig glad for det, jeg har oplevet.

"Jeg elsker den verden"
Kasper Fisker er netop blevet far til sit tredje barn, og nu får han altså rig mulighed for at tilbringe tid med sin nyfødte datter. En slags barsel, men som han selv understreger med et smil: selvbetalt barsel.

Den kan han passende bruge på at tænke over, hvad fremtiden skal bringe. For selv om karrierestoppet altså har været undervejs i et stykke tid, har han lukket alle tanker om det ude, indtil det var en realitet.

- Jeg ved ikke, hvad der skal ske nu. Det kommer ret pludseligt, samtidig med at jeg har haft forløbet i et stykke tid. Jeg har ikke rigtig forholdt mig til det. Den eneste måde, jeg har forholdt mig til de meddelelser, jeg har fået om mit knæ, var, hvordan jeg kunne komme over det og spille fodbold igen. Så jeg har ikke taget stilling til, hvad der skal ske, siger Fisker.

- Jeg skal finde noget at lave, for jeg nåede aldrig at komme til Manchester United, som jeg drømte om, da jeg var seks år, og tjene en masse millioner. Jeg har brug for at mærke efter og være sammen med min familie. Nu er jeg hjemme ved min lille datter, og selv om det er lidt specielt, vil jeg prøve at nyde den tid trods alt.

Som Kasper Fisker forklarede, forsøgte han igen og igen at få sit knæ til at makke ret, fordi han var så glad for tilværelsen som fodboldspiller. Meget symptomatisk kunne hans fremtid meget vel ligge inden for samme gebet. Som han siger:

- Hvad det bliver inden for det, ved jeg ikke. Men jeg tror, jeg får svært ved at slippe fodboldverdenen. Jeg elsker den verden.