Fodbold på grønlandsk

En bidsk sensommerstorm hærger byen. Vinden og regnen pisker i ansigtet på alle, der vover sig udenfor. Lige uden for havnen ligger kystpassagerskibet og sejler i cirkler – det kan ikke komme i havn. Ombord er fire af de hold, der skal deltage i grønlandsmesterskaberne i fodbold. Turneringen starter i morgen.

Et andet hold – B-67 fra Nuuk – venter i lufthavnen på den anden side af fjorden. De venter også på bedre vejr, så de kan komme ind til byen. Et tredje hold – K-33 fra Qaqortoq i Sydgrønland – er slet ikke nået frem. De skulle sejle til Nuuk og følges med B-67 i flyveren. De måtte vende om halvvejs på grund af vejret.

I stedet har man indkaldt de lokale bygdegrønlandsmestre Eqaluk fra den lille bygd Ikerasak som reserver. De trodser vind og vejr og sejler forbi kystpassagerskibet i små joller med det grønlandske flag i stævnen.

Endelig kommer meldingen. Vejret bliver bedre i morgen. Holdene kan komme til byen om morgenen, og turneringen kan starte til middag.



Vejret er faldet lidt til ro. Lidt regn daler stille ned over grusbanen. De forsvarende grønlandsmestre Malamuk – et lokalt Uummannaq hold – skal spille åbningskampen. Tilskuerne er mødt talstærkt op efter grønlandske forhold. En 400 stykker har fundet vej op til fodboldbanen ude i den ene ende af byen.

Det er en af de smukkest beliggende i Grønland med udsigt ud over fjorden. Høje, stejle fjelde og øer stikker op af vandet blandt de mange isbjerge. I den ende af banen, der ikke vender ud mod vandet, kan man se byens vartegn trone – det 1.170 meter høje Uummannaq-fjeld.

Malamuk sidder på kampen. Til gengæld kommer modstanderne, Aasiak foran på et drømmehug. Det får lokalfavoritterne til at vågne op til dåd. Kampen vender og Malamuk vinder med 3-1.

I puljens anden kamp står sidste års finaledeltagere, B-67 fra Nuuk overfor Kagssagssuk. B-67 vinder sikkert med 4-0.

Kagssagssuk har dog et problem udover den tabte fodboldkamp. De har ikke fået deres nye røde spillerdragter endnu. Så de stiller op i forskellige røde T-shirts, som spillerne tilfældigvis har med. Én spiller i en Manchester United trøje med et 7-tal klistret på ryggen med tape. En anden har nummer 110, da 10-tallet allerede er taget. Improviseret men brugbart.

På andendagen af turneringen, hvor solen er kommet frem, vinder Malamuk og B-67 igen deres kampe – dog med noget besvær. De hårde kampe resulterer i, at støvet står om ørerne på spillerne, når en glidende tackling udføres i grusset. Tilskuerne er medlevende, og et enkelt romerlys bliver da også tændt. Især lokal favoritternes sejr er til stor begejstring for mange.

Der er ingen tribuner. Til gengæld er der et fjeld på hver langside af banen. Det ene fjeld er et stort, stejlt fjeld, der mest af alt ligner et stenskred. Det er da også kun et fåtal af tilskuerne på denne langside, der vover sig op i fjeldet. Til gengæld er overblikket over banen og udsigten fantastisk. De fleste tilskuere benytter det vandrør, der løber langs banen neden for fjeldet som siddeplads.

På modsatte side er det et mindre fjeld, der udgør den improviserede tribune. Det ligger kun et par meter fra sidelinien, og bagsiden er nem at komme op af. Fjeldet er tæt pakket, og der er kamp om de gode pladser ved den stejle klippeside, der vender ud mod banen.

Ud over at være den afgørende puljekamp er tredjedagens opgør mellem Malamuk og B-67 også en gentagelse af sidste års finale. B-67 blev da besejret af Malamuk, som vandt trofæet for første gang i klubbens historie.

Det står dog tidligt i kampen klart, at B-67 er et bedre hold end Malamuk. 3-0 er stillingen halvvejs i kampen ¿ og sådan ender det også.

Malamuk skal derfor op imod favoritholdet Nagdlunguak fra Ilulissat, mens B-67 får en relativt let semifinalemodstander.

Dagens kampe bliver fulgt intenst af tilskuerne, hvoraf mange er iklædt store, tykke kedeldragter og varme jakker. Nogle gange høres der imellem tilskuernes råben et brag fra fjorden. Et isbjerg brækker midt over. Pludselig lyder et ekstra højt brag. Et stort isbjerg ikke ret langt uden for havnen er knækket. Flere glemmer alt om fodbold, rejser sig og skynder sig ned mod havnen for at redde deres joller. Bølgerne fra det brækkede isbjerg kan blive så store, at bådene kæntrer. Der sker dog ikke noget denne gang.

Semifinalerne går, som man kunne have regnet med på forhånd. De to favorithold Nagdlunguak og B-67 spiller sig i finalen. Malamuk får ikke lov at forsvare deres titel fra sidste år og henvises til bronzekampen.

Modstanderen er G-44 fra Qeqertarsuaq, hvor en af Malamuks spillere kommer fra. På modstanderholdet spiller hans tre brødre samt hans far. Det er dog de tre brødre samt farmand, der bliver de små i den kamp, da Malamuk vinder bronzekampen med 4-2.

I finalen mødes sidste års sølvvindere B-67 fra Nuuk med Nagdlunguak fra Ilulissat. De to hold spiller en god halvleg hver. Men da B-67 formår at score tre mål i første halvleg, og Nagdlunguak kun scorer et enkelt i anden, så ender B-67 som grønlandsmestre.

Efter finalen strømmer folk fra sidelinien og ned af fjeldene for at lykønske mestrene – eller ‘pissartat’, som det hedder her.

Seks intense dage er ovre. Mestrene løber æresrunde rundt på grusbanen. Folk jubler. Nu mangler der kun en afslutningsfest med tilhørende medaljeoverrækkelse. Turneringen er slut.

Holdene når dårligt nok at komme hjem og klæde om, før de skal videre til festen i den lokale sportshal. Og festen er dårligt overstået, før de nykårede grønlandsmestre skal af sted tidligt næste morgen.

Sæsonen er ovre. Nu venter der et langt efterår, en lang vinter og et forår, før holdene så småt kan begynde at forberede sig på næste års turnering. Sæsonen begynder engang i maj eller juni. Lidt afhængig af hvor i Grønland man er, og hvornår banerne kan blive ryddet for sne.