FODBOLDGUIDE: Berlins blakkede bagkatalog

VM-feberen koger stadig videre i sommerens VM-værtsland, Tyskland, men i hovedstaden har man generelt for lidt af det, feberen centrerer sig om: Topfodbold. Bortset fra spredte landsholdsbesøg og Hertha Berlin er byen fyldt af fallerede klubber i både vest og fra DDR-tiden i øst, men bortset fra molokken fra Olympiastadion rummer ingen af klubberne fremtidsperspektiver…



En inferiør, tidligere stasi-klub nu med nynazistiske fans! Hertha på Hitlers stadion! Union som stille systemmodstander og senere folkelig kultklub! Blaus-Weiss som sunket i jorden: Berlins palette af fodboldklubber er ikke kedelig, med mindre man udelukkende har perspektivet “topfodbold” i kikkerten. Vi har set på hovedstadens aktuelle fodboldlandkort, der bortset fra Hertha Berlin fremviser et blakket bagkatalog af fallerede klubber.

Hertha: “Den sovende kæmpe”

Franz Beckenbauer har kaldt Hertha for “en sovende kæmpe”, og selvom klubben ofte er med i top seks, mangler man endnu noget for at kunne spille med om guldet. Som en molok midt i det tidligere Østtyskland burde Hertha sluge alt, hvad omgivelserne kan byde på af talent, kapital og tilskuere, men dette er ikke tilfældet.

Økonomisk burde man som kransekagefigur i en af Europas metropoler kunne lege med finansielt, men om det skyldes dårlig ledelse eller beliggenheden i det konjunktur-tynde ex-DDR, vides ikke. Faktum er, at klubben er plaget af gæld på over 30 millioner Euro!

Historisk har Hertha ikke nødvendigvis appel til berlinere, for denne kritiske gruppe af tyskere, herunder især de unge og venstrepolitisk bevidste, har svært ved at sluge en klub, man mener er “drevet af storkapitalen”. Og at klubben spiller på et stadion, der historisk set er bygget af Adolf Hitler, kaster også skygger hos visse befolkningsgrupper. Imidlertid er Olympiastadion blevet moderniseret og stemplet som bevaringsværdigt monument, så den historiske arv fremstår i dag mere bizart-eksotisk, end som et problem.

Klubben har et renommé som værende Tysklands bedste talentfabrik, og de senere år er nye generationer af berlinske spillere skudt frem, hvilket dog intet er at regne imod, hvad fremtiden bringer, hvis man lytter til visse eksperter inden for landets talentpleje. Navne som Arne Friedrich og Sebastian Deisler kender de fleste, men fremtiden i Berlin tilhører Malik Fathi, Kevin-Prince Boateng og Patrick Ebert i den “Alte Dame”, som klubben også kaldes.

Så sent som i 1987 var Hertha i Amatørligaen og måtte ydmygende flytte ud af Olympiastadion og spille på det faldefærdige Poststadion, der får Østerbro Stadion til at ligne Parken. Først fra 1997 har klubben i nyere tid været etableret i Bundesligaen, selvom glorværdige tider i bl.a. 70’erne med semifinale i UEFA Cuppen har præget klubben. Seneste mesterskab er således fra 1931, mens højdepunktet de seneste år kom i 1999, hvor holdet slog Milan og Chelsea i Champions League.

Navn:  Hertha Berliner Sport Club Grundlagt: 1892 Stadion:  Olympiastadion  (74.500) Tilskuerrekord: 88.075 (1968 –  ligarekord)Mesterskaber: 1931 & 31 Fremtidsperspektiver: Medaljer og europæisk deltagelse Danskere i Hertha:  Ole Rasmussen, Jørgen Kristensen, Henrik AgerbeckAktuelt: Kevin Stuhr-Ellegaard & Dennis Cagara  Website:  www.herthabsc.de Aspekter for fodboldturisten: Besøg på det historiske og spektakulære Olympiastadion, topfodbold, mindst 40.000 tilskuere og flot atmosfære.

Union: Fodboldens systemmodstandere

Klubben Union Berlin stammer fra DDR-tiden, hvor den udgjorde et populært, folkeligt, men også indirekte farligt modspil til systemets korrupte storebror, Dynamo Berlin.

Således var det en uudtalt sandhed, at man åndeligt var imod DDR-regimet, hvis man støttede Union. Til holdets kampe i Oberligaen kunne en kollektiv utilfredshed – indimellem krydret med satiriske tilråb mod lederne i DDR – komme til udtryk, uden at nogle greb ind, for i den larmende og medlevende hob var det umuligt at skille synderne ud, modsat livet på gaden eller på jobbet i DDR.

Klubbens rødder stammer oprindeligt fra 1906 (Olympia Oberschöneweide), og ved Tysklands deling efter krigen flygtede holdet til Vestberlin! I 50’erne var man Berlins bedste hold, og tilskuerne pendlede mellem øst og vest for at følge holdet, før Muren blev opført og navnet Union opstod i 1966.

Trods streng overvågning og chikane fra Stasis side forblev fansene tro mod Union, og man spillede ofte for over 10.000 stemningsskabende fans. I dag ligger snittet på en 6-7.000 pr. hjemmekamp. Efter Murens Fald har Union levet en elevator-tilværelse mellem 2. Bundesliga og amatørrækken, men klubben samler stadig forholdsvis mange tilskuere, og den er genstand for mange følelser. I både hjem- og udlandet har klubben en mindre kultstatus a la St. Pauli, ikke mindst grundet dens stille modstandskamp under det kommunistiske regime. Paradoks: I dag har man i klubbestyrelsen et medlem siddende, der er politiker i PDS (det tidligere østtyske enhedsparti).

I 90’erne har klubben flere gange fået inddraget licensen pga. dårlig økonomi, men adskillige demonstrationer, underskrifts- og støtteindsamlinger har reddet klubben, der i dag spiller i Regionalliga Nord (3. division) og i øvrigt har musikidolet Nina Hagen som dens kendeste fan.

Navn: 1. FC Union Berlin Grundlagt: 1966 Stadion:  An der alten FörstereiTilskuerrekord:  70.000 på Olympiastadion mod St. Pauli Titler:  1968  DDR-pokalvinder, tabernde pokalfinalist 2001 Fremtidsperspektiver: Måske etablering i 2. liga Website: www.fc-union-berlin.de Aspekter for fodboldturisten: En lidenskabelig »to die for«-atmosfære blandt hardcore fans og måske en anekdote eller to fra chikanen og drillerierne af Stasi. 

Dynamo Berlin: Stasis skødehund

Stiftet i 1954, da de bedste spillere i Dresden blev beordret forflyttet til Berlin for at skabe et slagkraftigt hold dér! I 1966 dannedes BCF Dynamo, som var under beskyttelse af DDRs hemmelige statspoliti, Stasi, der benyttede klubben som sin skødehund.

Gennem utallige tvangsdeportationer af dygtige spillere, intimiderede og korrupte dommere med mærkelige kendelser samt i øvrigt åbenlys svindel og magtudøvelse på alle niveauer – personificeret ved Stasichef, Erich Mielke, vandt klubben utallige titler i DDR. Fra 1979-1988 hele ti mesterskaber i træk, og klubben blev således brugt til at symbolisere systemets overlegne magtudfoldelse ved at fremstå som landets fineste udøver af eliteidræt. Doping hørte også til hverdagen i klubben, der var hadet både inden og uden for landets grænser og sågar led under uofficiel kritik af landets styrende organ, Politibureauet!

Også på europæisk plan formåede klubben at hævde sig, ikke mindst gennem ideologiske sejre over “vestlige fjender” som Werder Bremen. Danskere vil især huske Brøndby IFs samlede sejr over klubben i 1986, hvor undertegnende var at finde på de golde tribuner i Øst-Berlin. Denne 1-1-kamp blev i øvrigt den sidste europæiske kamp på stadion Sportforum for Dynamo! Dengang havde klubben spillere som Andreas Thom og Thomas Doll i truppen, i dag begge trænerkoryfæer i Vesten hos hhv. Hertha og Hamburger SV.

Murens Fald nærmest udslettede Dynamo, der mistede dens diktatoriske beskytter og dermed magtbeføjelser og særstatus. En lille hård kerne holdt klubben i live, og hurtigt omdøbte man sig aldeles misvisende til “FC Berlin”. Efterfølgende konkurser og ballade med urolige fans, der bestod af en umage blanding af DDR-nostalgikere og nynazister, tvang klubben længere ud i glemselen.

I dag udgør Berlin FC Dynamo, som klubben igen kalder sig, en karikatur på fodboldscenen. Som symbol og historisk event lever foreningen dog i bedste velgående, hvilket blev tydeligt så sent som i 2004. Her skabte Det tyske Fodboldforbund (DVB) et stjernesystem for antal mesterskaber, der tillod mesterklubber at bære stjerner på trøjerne som tegn på et vist antal titler. Tre stjerner står for ti mesterskaber, men da DVB ikke anerkender DDR-titler, tog Dynamo kontroversielt sagen i egen hånd: Man satte simpelthen tre stjerner på klubbens historisk bordeaux-røde trøjer, hvilket i nutiden udgør en selvbestaltet anakronisme i de berlinske amatørrækker!

Paradoks: Trods kun nogle hundrede tilskuere til kampene og det upopulære image har klubben adskillige hyldest-websites på nettet, bl.a. det glimrende site http://www.bfcattack.de/ med et flot, historisk overblik.

Navn: Berliner Fussball Club Dynamo Grundlagt: 1954 / 1966 Stadion: Sportforum (12.000)  (Lejlighedsvis Friedrich-Ludwig-Jahn Sportpark) Tilskuerrekord: 20.000 mod Liverpool 1972 Titler:  Ti gange DDR-mester i træk Aktuelt:  Oberliga Nord (4. div)Fremtidsperspektiver: Måske Regionalliga? Website: www.bfcdynamo.de historik: www.bfcattack.de Aspekter for fodboldturisten: Oplev et historisk forfald, DDR-nostalgi og politiske ekstremer i begge ender af spektret på DDR-systemets nationalarena, Friedrich-Ludwig-Jahn Sportpark –  eller oplev Sportforum, hvor Brøndby optrådte bag Jerntæppet i 1987. 

Tennis Borussia: Ping-pong klubben

Oprindeligt dannet som tennis og ping-pong klub, senere bordtennis, men alligevel valgte stifterne i starten af det 20. århundrede at tage kampen op med rivalerne fra Hertha BSC på fodboldbanen. Og siden gik det frem og tilbage for klubben i bedste bordtennis-stil!

I 30’erne til op i 50’erne var Tennis indimellem Berlins førende klub, indtil man i 60’er og 70’erne fristede tilværelsen i primært 2. BL. Midt i 70’erne havde man to sæsoner i den bedste række, mens 80’erne blev tilbragt i 3. række/Regionalliga. 90’erne bragte enkelte afstikkere op i 2. BL, hvor man indimellem lå med i toppen.

Danske Bjarne Goldbæk spillede bl.a. for klubben her. Højdepunktet var en sejr i pokalturneringen over storebror Hertha Berlin på Olympiastadion i sen-90’erne, men løbende finansielle problemer fik til sidst bugt med ambitionerne om at spille topfodbold.

Navn: Berliner Tennis Club Borussia / TeBe BerlinGrundlagt: 1902 Stadion: Mommsenstadion (15.000) Titler: Berlinsk mester 1932 og 42 BL 74-75 og 76-77 Aktuelt:  Oberliga Nord (4. div) Fremtidsperspektiver: Måske Regionalliga? Website: www.tebe.deDanskere: Bjarne Goldbæk Aspekter for fodboldturisten: Efter fodboldens målestok en lidt mere stiliseret og afmålt atmosfære med en defaitistisk »der var en gang«-undertoner.

Blau-Weiss: Fjern fortid og enkelt afstikker

Denne klub havde sine storhedsår i begyndelsen af forrige århundrede samt igen under krigen…ikke ligefrem glade minder at se tilbage på. I 1987 havde klubben en enkelt afstikker i Bundesligaen, før man røg i 2. BL i fem sæsoner for derefter at blive erklæret konkurs i 1992. Kort efter genrejst, men tvangsnedrykket dybt ned i rækkerne. Fra i 80’erne kortvarigt at udgøre Berlins sørgelige flagskib, i dag ude i glemselen med kun en fjern fortid i erindring…

Navn: SV Blau-Weiss BerlinGrundlagt: 1890 / gendannet 1992 Stadion:  Lokalt anlæg i bydelen TempelhofTitler: Berlin-Brandenburger Gauliga championship i 1939. Aktuelt:  Bezirksliga Berlin (7. række) Website: www.svblauweiss.deFremtidsperspektiver: Glade amatører Aspekter for fodboldturisten: Uforfalsket amatørånd på et lille anlæg.

Andre Berlin-klubber:

SV Babelsberg 03: Aktuelt Oberliga Nordost (4. div) 2. BL 2002-03

SV Nord Wedding (1893): Schillerpark, Ungarn Strasse. Aktuelt Landesliga Berlin (6. række)

Tasmania 1900 Berlin: I dag Tasmania Gropiusstadt 73. Aktuelt Verbandsliga Berlin (5. række). Højdepunkt: BL 1965-66 (dårligste hold nogensinde med kun to sejre)

Türkiyemspor Berlin (2003): Katzbachstadion, Kreuzberg. Aktuelt Oberliga Nord (4. div)

SC Charlottenburg (1902): Mommsenstadion, 2. Bl 1983-84. Aktuelt Verbandsliga (5. rk)

Spandauer Sportverein 1894: Stadion Neuendorfer Straße, 2. Bl 1975-76. Aktuelt Landesliga (6. rk)







Benhård Gravesen: ‘Det svageste hold i top seks’

Dommerekspert: Få nu lavet det system om!

Gustav Isaksen trækker overskrifter i Italien

‘Historisk’: Kæmpe optur for Johannes Hoff Thorup

Kevin Diks skriver historie

Ekspert: Hvis han fastholder det gule kort, så…

– Derfor skal Man Utd IKKE hyre Michael Carrick



TIPSBLADETS DOM

Han ligner et fejlmatch i Brøndby

Superliga-ekspert revser ny Brøndby-spiller

LIVE: FC København og AGF må til lommerne

Tidligere Brøndby-træner en af verdens dyreste

Husker du Hyballa? Spøger stadig i dansk klub

Ikke sket i 591 kampe på Brøndby Stadion



FANKLUBBEN

‘Han har været en stærk signing for AGF’

Han stiller ultimative krav

Kæmpe hyldest af Falk: ‘Han er 85 år gammel’

Forarget: – Der er ingen, der er gode!

Blev informeret om mulig fyring onsdag

Silkeborg IF – Vejle Boldklub



FANKLUBBEN

‘Ingen tvivl om, at de rykker ud af Superligaen’

Det må du aldrig gøre igen, Hatzidiakos!

Voldsom udmelding om Froholdt

Klart svar, Riemer: Han bør stå for Danmark

Eriksen ny kaptajn i Wolfsburg? ‘Den mest erfarne’

Dansk klub blødte millioner: ‘Vi skal ramme plet’

– FCK var hurtige til at lægge alt hen på mig

Steve Cooper: ‘Absolut intet godt lige nu’

Landsholdsretur efter 4 år? Dansker med supersæson

TV 2: ‘Noget vitalt forsvinder’

United overvejer disse fem managers

Ny FCK-komet? Modtager store roser fra Neestrup

Vildt drama i Herning – hvad tænkte han dog på?



FANKLUBBEN

Bekymret: Det kan falde helt sammen i Silkeborg

Skal han til FCK eller Brøndby? ‘Oplagt kandidat’

Afgørende: Højlund scorede igen for Napoli

Bendtner kritiserer Bodø/Glimt: ‘Latterligt!’

Kæmpe stigning – Patrick Dorgu den mest værdifulde

Stage misser bundbrag: ‘Alle ved det’

AGF-fans raser over Superliga-klub

– En gigantisk nedtur!

Nyt stadion til dansk klub: Nu vil vi se gravkoen

Hjulmand tager point i vanvittig kamp mod Bayern

‘De har gjort det modsatte af, hvad FCK har gjort’

Her kaster Viborg-spiller op i kampen mod Brøndby

Barcelona-præsident får 68 procent af stemmerne

Bayern er ved at løbe tør for målmænd

Barcelona i kæmpesejr

AGF smider sejren i de døende sekunder

De må have mareridt om ham i nat!

– Vidste det ikke for tre dage siden!

Nu bekræfter de: Storkamp aflyst

Fans presser på: Vil se FCN-komet på landsholdet

Sønderjyske – AGF

Han har været en åbenbaring!

FC Midtjylland – FC Nordsjælland