– Hvis du vil kunne lege med dine børn om 10 år, skal du måske overveje at stoppe nu.
Ordene rammer som lyn fra en klar himmel.
Forestil dig, at du er 22 år, fuld af gåpåmod og lyst til livet. Det er de færreste 22-årige, der tænker på døden eller føler sig sårbare. Man er uovervindelig i den alder.
Det var i sådan et moment i livet, at den danske angriber Oliver Haurits, 22 år, modtog de skæbnesvangre ord fra en ekspert, der satte tankerne i gang i hovedet på angriberen.
Spil videre og risiker at have mobilitetsproblemer og smerter i ryggen om 10 år, der gør, at man ikke vil kunne lege med sine fremtidige børn eller tage strømper på eller gøre andet, der kræver en smule smidighed i ryggen. Eller stop karrieren nu og træn ryggen, så man kommer smerterne til livs.
Oliver Haurits valgte det sidste.
Et stort talent
Da den blonde angriber kom frem i Viborg FF og fik debut som bare 16-årig på førsteholdet, var han regnet som et stort talent.
Det var inden, VFF for alvor fik sat skub i ungdomsafdelingen, og i stedet endte Haurits med at rykke til Silkeborg IF for at gå i skole og spille fodbold.
Her blev det til en enkelt Superliga-kamp for midtjyderne, inden han kom videre til Næstved i januar 2020.
Siden skiftede han til islandsk fodbold og HK Kopavogs. Og det er her, hans historie med rygproblemer begynder.
Hvad der virkede til at være en simpel duel om en bold, endte med at udvikle sig til et mareridt for angriberen, deer fik et knæ i ryggen i en duel i en kamp.
– Det gjorde ondt, og så fik jeg en CT-scanning. Siden fik jeg besked på, at jeg kunne træne igen efter tre måneder, men så begyndte der at komme nye skader i lyske og baglår, og jeg havde stadig ondt i min ryg, når jeg trænede. Det blev ved.
– Først senere blev der lavet en MR-scanning, hvor man kunne konstatere, at jeg havde to prolapser i ryggen og en udposning. Samtidig fandt man et andet problem med min rygsøjle, så det kunne ende med kroniske smerter. Der var en risiko for, at det kunne gå helt galt. Så jeg blev anbefalet at trække stikket fra fodbold, siger Oliver Haurits til Tipsbladet og forklarer:
– Det er jo en melding, jeg synes, jeg er alt for ung til at få. Det er hårdt – også rent mentalt, for hvad skal jeg nu?
Skuffet over behandling
Når man får en melding som den, Oliver Haurits har fået, handler meget om at bearbejde, hvad der er sket. For pludseligt er han ikke længere fodboldspiller – identiteten er forsvundet.
Hvad skal han være? Hvad kan han? Mange spørgsmål trænger sig på hos Oliver Haurits, der i første omgang er flyttet hjem til sine forældre, inden han bosætter sig i Aarhus. Her skal han finde et arbejde og starte en ny fase i livet.
– Jeg må indrømme, at det har ramt mig ret hårdt. Jeg har altid elsket fodbold og set og spillet fodbold. Det er så fedt at være en del af et omklædningsrum. At score mål og vinde vigtige kampe. Det er det eneste, jeg har været vant til, for det har været mit job, siden jeg var 15 år. Det er en kæmpe omvæltning mentalt. Så det har ramt mig på daglig basis. Nogle dage mere end andre. Det er ikke så sjovt, siger den 22-årige dansker.
Det er også en stor skuffelse, at skaden ikke blev behandlet godt fra start af.
– Jeg fik den første scanning i august, og det var en CT-scanning. Man er altså startet forkert, det er jeg blevet fortalt at en overlæge. Det er nemt at kigge tilbage på nu, men jeg kunne godt have tænkt mig, at man havde tacklet det på en anden måde.
– Jeg fik hjælp en af fysioterapeut til at starte med, men det, jeg havde brug for, var en specialist. Det var også på tale, at jeg skulle til en selvlært mand, og det var på et tidspunkt, hvor jeg havde klart mere brug for hjælp fra en specialist, så det takkede jeg nej til, fortæller Oliver Haurits.
Ingen operation
Selv om det er en alvorlig skade, Oliver Haurits er blevet ramt af, venter der ingen operation for den 22-årge dansker. Rygskaden giver dagligt smerter, men det er noget, han skal forsøge at træne væk.
– Kroppen skal selv hele det. Og jeg er i gang med at genoptræne. Lige nu er jeg i fase et, hvor jeg skal styrke alt omkring min ryg. Så det er det, jeg arbejder på lige nu, siger Haurits og forklarer:
– Med den her skade kan det være, at jeg har tre dårlige dage i streg, men den fjerde dag er så ikke så dårlig. Så tænker man, om det er starten på noget godt, og om man kan løbe en tur. Dagen efter starter det så forfra, og det er jo hårdt.
Selv om han nu er færdig med at spille fodbold og er rejst hjem til Danmark til det nye liv, der venter, vil Oliver Haurits ikke helt slippe spillet. Det slår han fast.
– Jeg skal altid have et eller andet med fodbold at gøre. Jeg elsker spillet og er ikke klar til at slippe det. Men hvordan og hvorledes ved jeg ikke.
LIVE
VM-LIVE: Surt show
MEDIE
Stort medie: Bliver Hjulmand den nye landstræner?
TRANSFER
Her er Jonas Winds nye klub
TOPNYHED
Brøndby med transferscoop?
MEDIE
Dortmund meldes interesseret i Brøndby-profil
TRANSFER
De meldes i forhandlinger med Andreas Skov Olsen
På vej til Brøndby? Her er hans millionløn
TRANSFER
Medie: FCN betaler 10 mio. for VM-spiller
EKSKLUSIVT Afsløring: Scoop – FCM får ‘NK’ i et røverkøb
NYHEDER
Han er ny assistenttræner i Brøndby
TRANSFER
Superliga-klub tæt på FCK’er
TOPNYHED
Rygtet til Superligaen: ‘Jeg vil prøve noget nyt’
TransferLIVE: Lewandowski skifter klub
EKSKLUSIVT FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner
EKSKLUSIVT
Afsløring: FC Midtjylland henter stortalent
TRANSFER
Vildt vindue: ‘Bare en forsmag på hvad der kommer’
TRANSFER
Kryptisk transfermelding
MEDIE
FC København-farvel rykker nærmere
EKSKLUSIVT På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’
MEDIE
Overraskende: Thomas Frank i spil til nyt job
MEDIE
Schwartau er et emne i storklub – her er buddet
INTERVIEW
Morten Bruun: Sker nok aldrig igen i min levetid!
MEDIE
Her er Nicolai Vallys’ frikøbsklausul
NYHEDER
Lössl: ‘Hold kæft, hvor var han god!’
TOPNYHED
Imponeret Mortensen efter 8-1: ‘Det er vigtigt’
MEDIE
Afviste Premier League-klubber
OPTAKT
Mexico – Ecuador
INTERVIEW
Transferbombe: ‘De vil være meget skuffede’
TRANSFER
Forlader FC Nordsjælland – til lægetjek i dag
OPTAKT
Frankrig – Sverige
EKSKLUSIVT På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham
TOPNYHED
Revser Brøndby-stemning: ‘Et fjendtligt miljø’
TOPNYHED
Storroser 18-årig FCK-spiller
MEDIE
Hård dom over Kvistgaarden
OPTAKT