Fra guldbold til taberhold

Et effektivt og til tiders meget flot spillende AaB-mandskab tog i foråret et fortjent DM-guld, hvorefter holdet krakelerede med Bruce Rioch som cheftræner. Historien om et fabelagtigt forår og et forsømt efterår



Egentlig burde nedturen allerede være begyndt i slutningen af januar 2008.

“Det bliver spændende at se, hvad der sker for os uden Rade,” siger Lynge Jakobsen, og objektivt set har AaB-sportsdirektøren en del at frygte, efter Sunderland gav et af den slags tilbud, man i til tider pengeknappe AaB ikke kan sige nej til.Afløseren Lasse Nilsson har Lynge Jakobsen kun set på DVD, og den tidligere Heerenveen-wing er endda så uheldig, at han kort inde i forårssæsonen får en drilsk lyskeskade, der hænger ved igennem foråret.Rade Prica har i hele 2007 været AaB’s og måske SAS Ligaens vigtigste spiller, som AaB-spillerne ud fra en kompakt defensiv kan spille bolden op på i hoved, bryst eller fødder med visheden om, at Rade får noget ud af den. Til AaB’s held får FC København en elendig start på foråret, og nordjyderne får hurtigt opbygget et stort forspring med marts-sejre over Horsens, Viborg og Brøndby.Jeppe Curth begynder for alvor at sparke bolde i kassen, mens 21-årige Thomas Enevoldsen på midtbanen spiller en fantastisk halvsæson, og nede i defensiven spiller anfører Danny Califf et solidt forår, selvom han midtvejs skriver kontrakt med FC Midtjylland ovenpå et offentligt slagsmål om et dårligt kontrakttilbud med Lynge Jakobsen.15. maj leverer AaB den sidste trodsreaktion mod et forbedret Brøndby-mandskab og tager mesterskabet med en 2-0 sejr. Den spillemæssigt mindre ophidsende kamp får en mindeværdig afslutning, da Erik Hamrén og Allan Kuhn stormer op på tribunen for at uddele fortjente kys til deres respektive ¿ og meget øjensynligt meget forstående – koner, før turen går ud i Aalborg-natten med køretur i åben bus, masser af øl og høj cigar-føring i Jomfru Ane Gade.

Guldtømmermænd

AaB har vundet et flot og fortjent mesterskab, men flere af grundstenene forsvinder efter triumfen.

Træner Erik Hamrén har på fire år forvandlet AaB med stærk mandskabspleje, grundig taktisk forberedelse, et stort netværk til at hente nye spillere og så ikke mindst et fokus på små detaljer, så AaB-spillerne til sidst ved alt om, hvordan man spiser, træner, sover og tænker som professionel fodboldspiller. Den svenske succestræner har i vinterpausen sagt ja til et tilbud fra Rosenborg, Nordens mest succesrige hold i nyere tid, og Hamréns fravær føles allerede på transferarbejdet og træningsbanen kort inde i den nye sæson.Efter at have fået nej fra Elfsborgs Magnus Hagland og U21-landstræner Keld Bordinggaard ender Lynge Jakobsen med at hente skotten Bruce Rioch ind på en halvårig kontrakt. Ved præsentationen af den nye boss mener AaB’s sportsdirektør ikke, at der er tale om en nødløsning, og efter Riochs præstationer med OB er der også en vis grund til optimisme. Afslutningen på opholdet i Odense skæmmes dog af begrundet mistanke om, at Rioch har krævet kontant betaling efter salg af ‘hans’ OB-opfindelser Jose Junior og Nenad Novakovic, men AaB-sportsdirektør Lynge Jakobsen vælger at tage chancen.”Jeg kan huske, vi i branchen snakkede sammen om, at det godt nok var gået hurtigt i Odense, og jeg overvejede da, hvorfor det var sket. Jeg har spurgt kort ind til sagen i Odense, og jeg hørte ikke en forfærdelig historie. Jeg ved 120 procent sikkert, én eller anden ville have sendt en mail eller sms til mig og sagt: ‘Hold nu op’. Men det har ikke ingen gjort,” forklarer Lynge Jakobsen.

Fejlskuddet Rioch

Den slags problemer kommer AaB ikke ud for med Bruce Rioch, men til gengæld varer det ikke længe, før andre faresignaler begynder at dukke op.

Uden Danny Califf til at dirrigere defensiven suser boldene ind bag Karim Zaza, mens forsvarsspillerne på skift laver horrible fejl, der koster point. I angrebet viser Marek Saganowski sig hverken at være en halv eller kvart Rade Prica, og inden længe er AaB fast forankret lige omkring nedrykningsstregen i ligaen. Efter kun et par uger i jobbet er Rioch begyndt at påpege problemet i at have en smal trup, og mens skader, karantæner og nederlag begynder at hobe sig op, bliver Riochs tone stadig mere skarp. Rioch føler sig ikke ansvarlig for nedturen, og humøret bliver ikke bedre af, at det trods de 80 millioner kroner i Champions League-gevinst og trods en truende sportslig nedtur ikke lykkes Lynge Jakobsen at finde ydre forstærkninger i slutningen af august.Spekulationer omkring skottens fremtid og brugbarhed i AaB får yderligere turbo på, da AaB i starten af oktober beslutter at lede efter en ny træner til at erstatte Bruce Rioch fra nytår og slutter i noget nær arbejdsnedlæggelse, da Rioch i et 3-6 nederlag til Villarreal nægter at skifte ud, selvom spillerne på banen er segnefærdige midt i 2. halvleg og derefter indkasserer fire mål.Rioch bliver fyret to dage senere, og cheftræner-vikar Allan Kuhn giver sig straks til at træne forsvarsspil igen. AaB skal tilbage til det, der gjorde holdet til et sikkert kort i toppen af dansk fodbold under Erik Hamrén ¿ men om det er nok til at genskabe magien og de store resultater fra perioden med den svenske perfektionist er tvivlsomt.





► LIVE

LIVE: Dolberg opereret efter grim skade

Medie spekulerer – dansker i kæmpe transfer?

Dansk landsholdsspiller har guldmedalje til salg

Afsløring: FC København sælger Abdul Daramy

‘Kæmpe smerte’ for Rodrigo Huescas

Revser ‘ubegribelig’ dommerpåsætning i SL-topkamp

Medie spekulerer: Zorniger i legendarisk comeback?



INTERVIEW ►

Vild med Adamsen: ‘De troede, det var urealistisk’

Her er Kasper Hjulmands nye job

Ny GFH-mand i Brøndbys bestyrelse

AGF-spiller har fået ‘direkte’ besked

Ramaj: ‘Ikke for at lyde arrogant, men…’

Drama i Real Madrid: ‘Han er et håbløst tilfælde’ 



EKSKLUSIVT ►

Afsløring: Kæmpe bombe – FCM henter Andreas Maxsø

Afsløring: Aksum afløser fyret Kamper i Kolding IF

Her er Danmarks skræk- og ønskelodtrækning

FCM-boss: Det ændrede alt for Dario Osorio

Johan Larsson med ‘kærlighedsbrev’ om FCK-kending

Kasper Hjulmand kan forlade job med én dags varsel

AGF vil have mangemillionær på toppost

FCK har tilbagekøbsklausul: Åben for retur

Disney præsenterer europæiske tv-profiler



TRANSFER ►

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Så mange millioner er Kasper Høgh værd

Ronaldo undskylder for drama i København

FCK-profil lå på stranden – så ringede landstræner

Ekspert: Dansk ulykkesfugl kan blive solgt

Bruun hylder dansker: ‘Fremtiden tilhører ham’

Superliga-komet: ‘Jeg er sulten efter det’

‘Han kommer til at passe perfekt ind i FCM’

FC København-spiller vender hjem med nul minutter

Kæmpe medie fremhæver Marvin Nasnas

Tjente millioner på FCK-kamp

Det skriver britiske medier efter Danmarks sejr