Frank Heskjær er Sporløs

Året er 2003…
Og Frank Heskjær er trådt af på naturens vegne. AGF er på vej hjem til Danmark efter at have spillet en kamp i Sverige, og over pissioret betror AGF-direktøren Heskjær sig til en højtstående leder i klubben.

Hvad Heskjær ikke ved er, at en nysgerrig journalist, der har dækket kampen, også befinder sig i rastepladsens toiletbygning. Dagen efter ved hele Fodbolddanmark, at AGF har tænkt sig at fyre Poul Hansen og ansætte den svenske mestertræner Søren Åkeby i stedet.

Frank Heskjær er i slutningen af 2002 skiftet fra et job i TK Development til at være direktør i AGF, og Heskjær bliver hurtigt en spændende figur i kaotiske AGF. Den sympatiske direktør aner på forhånd ikke, hvor stort mediepresset er på AGF, og i løbet af sine to år som direktør får Heskjær da også markeret sig i mediebilledet.

Heskjær er efterfølgende selv ked af håndteringen af skallesagen med nuværende sportschef Brian Steen Nielsen og Nikolaj Hust, en sag som AGF forsøgte at tie ihjel og løste ved at sende Hust til en klub i den fjerdebedste tyske række. Heskjær og den øvrige AGF-ledelse fordrejer også sandheden, da man i november 2004 hævder at have forkøbsret på Tobias Grahn, hvilket senere viser sig at være grebet ud af den blå luft.

AGFs forkøbsret er udløbet 31.oktober, og tilsyneladende kommer udmeldingen for at holde andre interesserede købere væk fra den dygtige svensker, mens AGF samler penge ind til at købe Grahn.

Frank Heskjær stopper som AGF-direktør 31.december 2004, hvorefter Brian Steen Nielsen tager over i en nyoprettet rolle som sportschef. Heskjær siger angiveligt nej til et direktørjob i Atletion og bliver i stedet sælger hos Kvik Køkkener, et område som han beskæftigede sig med i sit tidligere job hos TK Development.