Glimrende nyt for Danmarks chancer

FC Københavns sejr er godt nyt for Danmarks chancer for at sikre en ekstra plads i Europa.



Endnu engang leverede FC København en stor præstation i Europa, da Jacob Neestrups mandskab spillede sig videre i Conference League med en overbevisende sejr over Heidenheim torsdag aften. 

Sådan en sejr luner selvsagt i Hovedstaden, men det er også godt nyt for dansk fodbold. 

FC Københavns succes er nemlig vigtig for Danmarks chancer for at ende i top 15 på UEFA’s koefficientliste og derved sikre to pladser i Champions League-kvalifikationen i 2026/27-sæsonen. 

Hvis FC København havde tabt og var røget ud ligesom FC Midtjylland, havde Danmark på 15. pladsen haft et forspring på blot 0.256 point til Schweiz på 16. pladsen og 0.481 til Polen på koefficientlisten. 

Og både Schweiz og Polen ville i så fald kunne overhale Danmark i den kommende runde. 

Schweiz var nemlig sikre på at have Lugano med i Conference Leagues næste runde, og med bare en sejr i en kamp ville Lugano have hentet 0.400 point og sendt Schweiz foran Danmark. 

Polen har også stadig to hold med i turneringen, Jagiellonia og Legia Warszawa, og da de henter 0.500 per sejr, skulle et polsk hold også blot have vundet en kamp i næste runde for at overhale Danmark i tilfælde af FC København-exit.

Men sådan gik det altså ikke. I stedet er Danmarks forspring nu på 756 og 981 til henholdsvis Schweiz og Polen. Et faktum, der i den grad besværliggør de to landes jagt på Danmark på ranglisten. 

Samtidig har FC København altså mulighed for at hente flere point til Danmarks regnskab, hvilket også er godt nyt.

Sådan kan Danmark stadig blive overhalet 
Danmark kan til gengæld stadig overhales. 

FC København skal møde enten Chelsea eller Vitoria Guimaraes i ottendedelsfinalerne, og hvis “løverne” taber begge kampe i den runde og ryger ud, har både Schweiz og Polen fine chancer. 

Lugano henter 0.400 point ved en sejr og 0.200 point ved en uafgjort, så to sejre eller en sejr og to uafgjorte i resten af turneringen vil i så fald være nok til at overhale Danmark. 

Polen henter til gengæld 0.500 point ved en sejr og 0.250 point ved uafgjort, så de skal i så fald også sikre to sejre eller en sejr og to uafgjorte for at overhale Danmark i tilfælde af to FC København-nederlag i ottendedelsfinalerne. 

Forskellen på hvor mange point de to lande henter skyldes, at de har haft et forskelligt antal pladser i Europas turneringer i denne sæson.

Artiklen fortsætter efter billedet…

Hvis FC København derimod henter koefficientpoint ved bare at spille én ottendedelsfinale uafgjort, så er det godt. I så fald vil Danmark ikke matematisk kunne blive overhalet af Schweiz i ottendedelsfinalerne, mens de polske hold i så fald næsten ikke kan tåle at tabe en ottendelsfinale for at overhale Danmark i den kommende runde. 

Der er dog så mange forskellige muligheder, at det vil tage evigheder at opremse her.  

Mens FC København dog kan se frem til en svær lodtrækning i form af Chelsea eller Vitoria Guimaraes, kan de polske hold og Lugano se frem til mere overkommelig modstand på papiret.

Lugano skal møde Pafos eller Celje, Legia Warszawa skal møde enten Jagiellonia eller Molde, mens Jagiellonia skal møde enten Legia Warszawa eller Cercle Brugge. 

Om ikke andet er det værd at holde øje med FC København, Lugano, Legia Warszawa og Jagiellonia i de kommende runder. 

Derfor er top 15 vigtig
Hvis Danmark ender i top 15 på koefficientlisten, vil Danmark være sikret fem pladser i UEFA’s turneringer i 2026/27-sæsonen, mens en plads som nummer 16 eller 17 blot vil give fire. 

Nummer 15 sikrer to pladser i Champions League-kvalifikationen, én i Europa League-kvalifikationen og to i Conference League-kvalifikationen.

Nummer 16 derimod giver én plads i Champions League-kvalifikationen, én i Europa League-kvalifikationen og to i Conference League-kvalifikationen.  





Reagerer på Larsson-bombe: ‘En vild historie’




LIVE

Superliga-LIVE: Drømmer om disse to ligaer

Farzam spår: FC København henter en stor stjerne

KEP raser: ‘Det mest uambitiøse, jeg har hørt’

Jens Stage-transfer meldes kollapset

Nu kan Jesper Lindstrøm ende i Brøndby

Jubler over store FC København-nyheder

Afsløring: Superliga-klub udlejer stort talent



LIVE

TransferLIVE: SL-angriber får udenlandsk interesse

Afsløring: Bombe – FCN slår alle transferrekorder

Chok! FCK-stjerne har nægtet at rejse til Ungarn

AGF meldes interesseret i Superliga-profil

Vil sprænge banken for Marcus Rashford

Kontant dom over Elyounoussi



TIPSBLADET SPECIAL

Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?

Medie: Superliga-klubber interesseret i Uhre

Dansk angriber sat til salg

Stor skuffelse: ‘Vi udspillede FC København’

Omstridt megatransfer klar: Koster over 1 milliard

En sort plet på hans eftermæle



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Afsløring: Afviser seks mio. for hjemsendt Jensen

FCK vil have ham: Jeg håber han bliver her

Dansker bomber løs – nu kan han slå transferrekord

Færdig i dansk klub efter 2 dage

Kenneth Emil Petersen revser Superliga-træner

FCM-transfer i fare

Vejle jagter forsvarsspiller med 58 landskampe 

Chido Obi kan være på vej væk fra Man Utd

Her kan du se AGF mod Sabah FK

Vildt Brøndby-transferrygte aflivet

Sønderjyske har bedt Magnus Jensen holde sig væk

Henter Mads Junker

Derby-tid: Her møder Brøndby og FCK hinanden

‘Et af de største danske resultater’