– Havde jeg haft det, var jeg millionær!

Flere FC København-spillere kender Haaland på den ene eller anden måde - men gode råd til at stoppe ham er der ikke mange af.



FREDERIKSBERG (Tipsbladet): Hvem er verdens bedste angriber? Ja, hvis ikke Erling Haaland er den første, der bliver nævnt i forbindelse med det spørgsmål, er han velsagtens nummer to.

Og nordmanden er velsagtens den mand, som det bliver vigtigst for FC København at holde fra fadet, når “løverne” møder Manchester City i den første af to ottendedelsfinaler i Champions League tirsdag.

Flere i FC Københavns trup har før spillet over for Erling Haaland, men det er ikke altid gået godt.

Sidste gang københavnernes nye stopper Scott McKenna stod over for Haaland, var det med Nottingham Forest. Det endte med en 6-0-sejr til Manchester City, og Haaland? Ja, han stod for tre af de seks mål.

– Jeg kan godt huske den sidste kamp. Det var ikke ligefrem en god kamp for os (Nottingham Forest, red.), men det kan forhåbentligt blive mere positivt på tirsdag, siger McKenna til Tipsbladet og resten af den skrevne presse søndag.

Hvordan forbereder du dig på Erling Haaland?

– Det er nogle helt andre omstændigheder. Sidst var alle kampe svære taget vores situation i betragtning. Vi spillede mod Manchester City på en af deres rigtig gode aftener, men nu er jeg her på et hold, der er rustet til de europæiske aftener.

Hvilke nogle råd, vil du give dine forsvarskollegaer?

– De er alle erfarne spillere, så de behøver ikke særligt mange råd. Du kan se, hvor god han er på tv, men vi skal ikke give ham for meget respekt og være aggressive omkring vores felt. Vi skal også prøve at holde på bolden i nogle perioder af kampen.

En anden, der kender Haaland, er Mohamed Elyounoussi. Han kender imidlertid mest angriberen som holdkammerat på det norske landshold, men råd har han heller ikke mange af.

– Havde jeg haft det, så havde jeg været millionær, siger stjernen, der dog trods alt får en fin løn i FC København, og tilføjer:

– Det er der mange som ønsker at vide. Vi har alle set Premier League, og ved, hvad han er god til. Vi må prøve, så godt vi kan, at holde ham fra målet.

FC København har dog heller ikke råd til udelukkende at fokusere på at lukke Haaland ned tirsdag. Hvis der er for meget fokus på den norske superstjerne, kan det give øget plads til profiler som Kevin De Bruyne, Bernardo Silva eller Jack Grealish.

Noget, “løvernes” højre back Elias Jelert pointerer.

– Jeg vil egentlig bare nævne hele deres offensiv, som er rigtig dygtig. Om man kommer til at stå overfor den ene eller den anden, så er det en dygtig spiller, siger Jelert og tilføjer dog om FC København:

– Jeg synes, vi er bedre nu uden at sige noget dårligt om dem, der var i truppen sidst. Jeg føler, vi har en bedre trup og er nået et skridt videre sammenlignet med sidste gang. Så jeg føler, at vi står stærkere nu.

Erling Haaland har scoret fem mål i fem kampe i Champions League i denne sæson, mens det er blevet til 16 scoringer i 18 kampe i Premier League. 





Reagerer på Larsson-bombe: ‘En vild historie’




LIVE

Superliga-LIVE: Drømmer om disse to ligaer

Farzam spår: FC København henter en stor stjerne

Jens Stage-transfer meldes kollapset

KEP raser: ‘Det mest uambitiøse, jeg har hørt’

Nu kan Jesper Lindstrøm ende i Brøndby

Medie: Superliga-klubber interesseret i Uhre

AGF meldes interesseret i Superliga-profil



LIVE

TransferLIVE: SL-angriber får udenlandsk interesse

Afsløring: Superliga-klub udlejer stort talent

Chok! FCK-stjerne har nægtet at rejse til Ungarn

Afsløring: Bombe – FCN slår alle transferrekorder

Jubler over store FC København-nyheder

Dansk angriber sat til salg



TIPSBLADET SPECIAL

Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?

Vil sprænge banken for Marcus Rashford

FCM meldes enige med SL-profil – så dyr er han

Sønderjyske har bedt Magnus Jensen holde sig væk

Omstridt megatransfer klar: Koster over 1 milliard

Afsløring: Afviser seks mio. for hjemsendt Jensen



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

FCK vil have ham: Jeg håber han bliver her

‘Et af de største danske resultater’

Færdig i dansk klub efter 2 dage

Kenneth Emil Petersen revser Superliga-træner

Dansker bomber løs – nu kan han slå transferrekord

Profil til AGF? Det vil være en katastrofe for SJE

OB vil have tidligere Superliga-profil

AGF-stjerne ude af Champions League-trup

Stor skuffelse: ‘Vi udspillede FC København’

Legende til Bayern: Hent tidl. SL-stjerne

FCM-transfer i fare

Mohamed Salah skriver under med denne klub

En sort plet på hans eftermæle

Vildt Brøndby-transferrygte aflivet