Der bliver ikke spillet fodbold for tiden, og hvad i alverden skal man så gå i gang med?
Det kan være svært bare sådan at sige farvel til fodbolden fra den ene dag til den anden, så der er måske behov for lidt hjælp.
Derfor har vi samlet en liste med fodboldrelevante film og serier, man kan se i sit tv og på sin computer, hvis man alligevel abonnerer på diverse streamingtjenester.
Sunderland ‘Til I Die
Serie, 1 sæson
Tilgængelig på Netflix
Der er ikke mange steder i England, hvor fodbold fylder mere, end det gør i det nordøstengelske. Her lever og ånder de for fodbolden. Byer som Sunderland og Newcastle – der i øvrigt er ærkerivaler – er tidligere kulminebyer og bærer præg af at være arbejderbyer. Det er weekendens fodbold, der tæller.
Klubben Sunderland AFC har seks mesterskaber på cv’et, men det er længe siden, at klubben har haft sine bedste år. Nu er der mørke skyer over klubben, der som en sleeping giant forsøger at blive vakt til live igen. Vi følger klubben i sæsonen 2017/2018, hvor den skal tilbage i Premier League, efter man i sæsonen forinden rykkede ud af den bedste engelske række.
Vi møder spillerne, fansene, trænerne og ledelsen. Vi følger de få opture og mange nedture, og vi mærker, hvor meget fodbolden betyder for byen Sunderland. I øvrigt kommer der sæson 2 den 1. april 2020.
Bobby Robson – More Than a Manager
Film
Tilgængelig på Netflix
Vi bliver i det nordøstengelske og rykker nogle få kilometer nordpå, hvor der den dag i dag står en statue af den afdøde Sir Bobby Robson foran St. James’ Park. Bobby Robson, der døde i 2009, er en af Englands mest elskede managers. Robsons passion for spillet og ikke mindst livet skinner igennem i denne fremragende dokumentarfilm, hvor der er brugt interviewbidder med Robson fra de mange forskellige steder, han nåede at være manager. Som Ipswich, Barcelona, Newcastle United og PSV Einhoven.
Vi får legender som brasilianske Ronaldo, Paul Gascoigne og mange andre, der fortæller, hvorfor Robson var så speciel, og hvorfor han var kendt som en af spillets sidste gentlemen. Filmen er glimrende.
First Team: Juventus
Serie, 2 sæsoner
Tilgængelig på Netflix
Du skal være Juventus-fan, hvis du synes, serien om klubben er fantastisk. Vi kommer ikke rigtigt med bag gardinet, og i stedet må vi leve med at se virkeligheden, som “Juve” ønsker at skildre den. Det er Juventus på overfladen. Men kan du leve med det, kan du også lide serien. Produceringen er i absolut top, og billederne er meget, meget flotte.
Sommeren ’92
Film
Tilgængelig på Netflix
Danmark vandt i 1992 EM-slutrunden, og det er selvsagt et godt afsæt til at lave en film om en fodboldslutrunde. Filmen, der har Ulrich Thomsen i hovedrollen som Richard Møller Nielsen, kan varmt anbefales. Det er historien om en underdog og om sammenhold. Om national følelse og om liv og død, som Kim Vilfort skal forholde sig til i løbet af EM-slutrunden i 1992.
Superliga Backstage
Serie, 1 sæson
Tilgængelig på dplay
“We smash them 5-0”. Ordene kommer med den største selvsikkerhed ud af munden på træner Ricardo Moniz, der sammen med Randers FC åbnede døren for tv-stationen Eurosport i efteråret 2017. Her var Randers i nedrykningsfare, og det kostede Olafur Kristjansson jobbet. I stedet blev den karismatiske hollænderen sat i spidsen.
Vi følger livet i fodboldklubben – op- og nedturene. Vi er med i omklædningsrummet, på ledelsesgangen, og vi mærker stemningen før, under og efter både træning og kamp. En glimrende serie, hvor vi er med helt inde i maskinrummet, og hvor vi får mellemregningerne bag alle de svære beslutninger.
UEFA Champions League Finals
Serie
Tilgængelig på Viaplay
Var det noget med en hulens masse Champions League-finaler? Viaplay har lagt alle Champions League-finaler siden 1995 ud, og dermed kan man se, hvordan Ajax i 1995 med en masse stjerner på holdet slog AC Milan, hvordan Peter Schmeichel i 1999 var med til et sensationelt comeback mod Bayern München, og hvordan Liverpool på mirakuløs vis fik vendt et truende nederlag mod Milan i 2005 til en sejr.
Werge og Superliga-legenderne
Serie, 1 sæson
Tilgængelig på Viaplay
Carsten Werge har talt med nogle af de største legender fra dansk fodbold. Skudfintens mester Søren Andersen, målmaskinen Søren Frederiksen og københavnersnuden Peter Lassen, der drog til “landet” og det midtjyske. Få alle historierne i Carsten Werges program, der er en fin tur ned ad mindernes allé.
Og det var Danmark
Film
Tilgængelig på DR TV
Mens Sommeren ’92 er en spillefilm om EM, er dokumentaren “Og det var Danmark” en fortælling om dansk fodbolds udvikling fra 1979 under Sepp Piontek og frem til kulminationen med den danske EM-sejr i 1992 under ledelse af Richard Møller Nielsen. Blandt andet fortalt af Piontek selv. Der er masser af gode billeder og interviews fra dengang. Anmelderrost og en et dejligt gensyn med nogle af de stjerner, der satte de største aftryk i dansk fodbold.
Læs også:Middlesbrough-journalist: Fans er i chok og ligeglade med Braithwaite
LIVE
Superliga-LIVE: Drømmer om disse to ligaer
EKSKLUSIVT
Afsløring: Bombe – FCN slår alle transferrekorder
EKSKLUSIVT
Profil til AGF? Det vil være en katastrofe for SJE
NYHEDER
Medie: Superliga-klubber interesseret i Uhre
AVIS
AGF meldes interesseret i Superliga-profil
AVIS
Dansk angriber sat til salg
Her kan du se AGF mod Sabah FK
LIVE
TransferLIVE: FCK- og BIF-emne skifter klub
NYHEDER
Stor skuffelse: ‘Vi udspillede FC København’
LIVE: AGF i vigtig kamp i CL-kvalifikationen
NYHEDER
Revser Alexander Zorniger
MEDIE
FCM meldes enige med SL-profil – så dyr er han
NYHEDER
AGF-stjerne ude af Champions League-trup
TIPSBLADET SPECIAL Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?
EKSPERT
Kontant dom over Elyounoussi
NYHEDER
FCK vil have ham: Jeg håber han bliver her
MEDIE
Vildt Brøndby-transferrygte aflivet
NYHEDER
Mohamed Salah skriver under med denne klub
MEDIE
OB vil have tidligere Superliga-profil
TRANSFER Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026
EKSKLUSIVT
Færdig i dansk klub efter 2 dage
MEDIE
Dansker bomber løs – nu kan han slå transferrekord
TOPNYHED
Derby-tid: Her møder Brøndby og FCK hinanden
INTERVIEW
Ny FCK-spiller indrømmer: Det har været mærkeligt
AVIS
Vil sprænge banken for Marcus Rashford
MEDIE
‘CV’ gør det igen: Køber profil til spotpris
NYHEDER
VM-værtsbyer mangler millioner fra FIFA
MEDIE
Henter Mads Junker
MEDIE
FCM-transfer i fare
NYHEDER
Legende til Bayern: Hent tidl. SL-stjerne
MEDIE
Transferjournalist: De forhandler om Peter Vindahl
FANKLUBBEN
En sort plet på hans eftermæle
NYHEDER
Kenneth Emil Petersen revser Superliga-træner
EKSKLUSIVT
