Hobro-spillers landskampe flyttet på grund af krig: Det er en mørk tid

Edgar Babayan er i øjeblikket samlet med det armenske landshold, men landsholdslejren er ikke fyldt med samme gode humør, som den plejer. For over landsholdet, over hele landet, hænger en skygge, der formørker dagligdagen i Hobro-spillerens hjemland.

Armenien er i krig med nabolandet Aserbajdsjan, og indtil videre har omkring 300 mennesker mistet livet i 2020. Særligt den seneste halvanden uge er den årtier gamle konflikt blusset op igen.

Selv om over halvdelen af spillerne i den armenske landsholdstrup er på kontrakt i udlandet og altså ikke har eksplosioner og kugleregn tæt på til daglig, er livet i landsholdslejren påvirket.

– Man mærker det på alle de folk, man snakker med, og dem, der bor her. Jeg kan se på folk, at de er kede af det, fordi de enten har familiemedlemmer eller venner og bekendte i krigen. Nærmest alle har en, de kender, som deltager i krigen, og det tænker de meget på. Derfor kan jeg bare se, at der ikke er samme glæde, som der har været tidligere i landsholdslejre, siger Edgar Babayan til tipsbladet.dk.

– Man fornemmer det også hos de mennesker, der ikke er med i truppen: team manager, sekretær, chauffør. Dem, der ikke spiller fodbold. Jeg hører fra dem, at de er rigtig kede af det.

Edgar Babayans liv er også i høj grad formet af konflikten mellem Armenien af Aserbajdsjan. Hans forældre flygtede, da kampene rasede i starten af 90’erne, og derfor blev Hobro-spilleren født i Berlin. Han kom til Danmark som toårig og boede den første tid på et asylcenter.

Derfor berører krigen også ham, selv om den foregår langt fra hans verden i Hobro.

– Jeg er vokset op i Danmark, men mine forældre er vokset op i Armenien, og jeg har et tæt forhold til Armenien. Jeg har familiemedlemmer her, som jeg snakker med tit og ofte, og jeg følger situationen rigtig tæt, siger han.

– Jeg føler mig mindst lige så meget armenier som dansk. Derfor er jeg meget ked af situationen, og vi håber alle, at der kan komme en løsning på det, så folk kan leve en almindelig hverdag i Armenien, og der kan komme fred.

At Babayans forældre flygtede for snart 30 år siden vidner også om, at konflikten er gammel. Den har sit centrum i området Nagorno-Karabakh, en lille plet på størrelse med Nordjylland i bjerglandet mellem Armenien og Aserbajdsjan.

Området er officielt en del af Aserbajdsjan, men udråbte sig efter Sovjetunionens fald til selvstændig stat med navnet Republikken Artsakh. Den har egen præsident, valuta og flag. I praksis består Nagorno-Karabakh af 89 procent etniske armeniere og er så tæt forbundet med Armenien, at det på mange måder fungerer som en del af landet.

Armeniens militær har siden våbenhvilen i 1994 kontrolleret området, men konflikten simrer som regel lige under overfladen og blusser med ujævne mellemrum op med mindre kampe og skudvekslinger hen over grænsen. Mens Armenien og Aserbajdsjan skændes om, hvem der begyndte denne gang, går livet videre. Sådan da.

– Vi følger alle sammen med rigtig tæt. Vi er kede af situationen. Det er ikke en holdbar situation. Vi gør vores for at kunne hjælpe og gøre folk glade i den hårde tid i Armenien lige nu, siger Edgar Babayan.

– Vi er her for at spille fodbold, men man kan også bare fornemme på stemningen, at vi tænker meget på krigen og de mennesker, som går i krig, og som er døde. Det er en meget mørk tid for alle armeniere over alt i verden.

Som så mange andre steder er fodbold tæt forbundet med samfundsforhold og politik i Armenien. Fodboldstjernen Henrikh Mkhitaryan har hyldet “vores heroiske martyrer”, og den tidligere Randers-angriber Yura Movsisyan har slået fast, at han selv pønser på at rejse til konfliktområdet.

Edgar Babayan og co. skulle have spillet testkamp mod Albanien i aften, men UEFA har aflyst opgøret. Sent tirsdag informerede forbundet så om, at det havde flyttet Armeniens Nations League-opgør mod Georgien på søndag til Polen. Tre dage senere skal holdet møde Estland på udebane.

I krisetider kan nationale samlingspunkter som fodboldlandsholdet få ekstra betydning, og Edgar Babayan håber, at han og de andre spillere kan bidrage med et lille lys i den mørke tid.

– Det er ikke det, der er hovedfokus i landet lige nu. De seneste ni dage har det kun været krig og ødelæggelse. Folk har bare været kede af. Men samtidig ved vi, at hvis vi vinder nogle kampe, vil der være folk, der glemmer krigen i et øjeblik og er glade for, at landsholdet har vundet. Det vil måske hjælpe lidt, det er jeg helt sikker på.

– Det er ikke en løsning på fred, om vi vinder eller taber, men det vil hjælpe folket i Armenien, og dem, der bor i andre lande i verden. Mange armeniere verden over følger landsholdet tæt, siger Edgar Babayan.

Dansk-armenieren kan selv spille sin landskamp nummer 10 på søndag, men det lille jubilæum får næppe meget opmærksom hjemme i Armenien.